Nordens Aarbog - 01.06.1921, Blaðsíða 109

DE NORDISKE STATER OG FOLKENES FORBUND
Beslutning var noget overilet; den hollandske Udenrigsminister
v. Karnebeck tog Sporgsmaalet op indenfor Forsamlingens Præ=
sidium, det kom til ny Forhandling i Udvalget, og efter denne
vedtoges det at foreslaa Delegeretmodet en Dagsorden, der vel
udtalte sig mod Pagtændringer denne Gang, men opfordrede
Raadet til at nedsætte et særligt Udvalg til Droftelse af de nor=
diske Ændringsforslag. Dette Forslag blev forelagt DelegereN
forsamlingen af Balfour med en Tale, hvori han udtalte den
stærkeste Anerkendelse af de nordiske Forslag, og Dagsordenen
vedtoges med alle Stemmer mod to : Argentina og Paraguay;
de stemte imod, fordi de fastholdl Kravet om, at man allerede
ved dette Mode skulde behandle Ændringsforslag til Pagten.
Udvalget er siden udpeget af Raadet, og er i April 1921 traadt
sammen i Genéve. Balfour er dets Leder og blandt Medlems
merne er Kammerherre H. Zahle. Til dette Udvalg henvistes
under Modet efterhaanden de Ændringsforslag til Pagten, der
fremkom fra anden Side, og det maa antages, at ogsaa hele
Sporgsmaalet om de Forenede Staters Stilling til Forbundet vil
bomme til Droftelse der.
Nogle af de nordiske Forslag kom imidlertid under andre
Punkter paa Dagsordenen til saglig Behandling allerede ved det
fsrste Mode, da det gjaldt Sporgsmaal, hvorom der maatte træfí
fes Beslutning. Forslaget om, at Delegeretforsamlingen skulde
modes hvert Aar vedtoges saaledes i Forretningsordenen, der
fastslog, at Forsamlingen, hvad enten den indkaldes eller ej,
moder hvert Aar den 1. Mandag i September. I Stedet for
bestemmelsen om Sammenkaldelse af ekstraordinært Mode paa
10 Medlemmers Forslag, sattes den Regel, at naar et eller flere
Medlemmer forlanger saadant Mode, skal det afgores ved AL
stemning blandt Medlemmerne, om Mode skal finde Sted.
De nordiske Landes Forslag om Valget af Raadets ikke*pet *
manenfe Medlemmer kom til en meget grundig Droftelse, da
man skulde soge tilvejebragt Regler for Valget af disse, uanset
°m der blev truffet Grundlovsbestemmelse derom eller ikke.
Ue nordiske Forslag var bygget paa den Betragtning, at de
valgte Medlemmer bor sidde en rimelig Tid i Raadet, da de
kun derved faar fornoden, Kundskab til at hævde sig overfor
99