Vasakver : með almanaki fyrir árin 1939-1943 - 01.01.1942, Qupperneq 79
79
KORNYRKJA.
Eftir Klemenz Kr. Kristjánsson.
Ómetanlega væri það mikils virði ef 'kornyrkja yrði á
hverju byggðu bóli á landinu, en þetta getur orðið, ef
bændur setja sér það mark að framleiða sinn eigin fóður-
bæti' og mjöl til heimilsþarfa. 19 ára reynsla er fengin
fyrir því, að bygg og hafra má rækta til fullrar þrosk-
unar á suðurhlutum landsins, og vetrarrúgur getur einnig
náð góðum þroska í betri sumrum. Á Vestur-, Norður-
og Austurlandi má í veðursælli héruðum fá fullþroska bygg
og hafra á stundum þegar sumrar í betra lagi.
Það sem mest verður að hafa í huga þegar á kornyrkju
er byrjað eru ýms atriði við framkvæmd ræktunarinnar,
skulu hér helztu nefnd. Bygg og hafra má rækta á öllum
þeim jarðvegi, sem gras vex í, en sjá verður fyrir því að
landið sé hæfilega þurrt, ef það er það ekki frá náttúr-
unnar heridi, þá með framræslu.
Jarðvinnslan þarf að vera vönduð, bezt er haustplæging
og þannig að plógstrengir hvolfi sem mest, en séu ekki
upp á rönd. Góð plæging ekki dýpri en ca. 5—6 þuml. er
fyrsta jarðvinnslan, herfing það næsta og ber að byrja
hana langs eftir strengjum, og verður að sjá fyrir góðri
myldun moldarinnar, því kornið þarf myldinn jarðveg
með nægum áburði. Útsæðismagn af byggi og höfrum
er hæfilegt 180—200 kg. á ha. af korni, sem grær með
95—98%.
Lítill munur er á raðsáningu eða dreifsáningu, ef dreif-
sáning er vel framkvæmd Ágætt að fella kornið niður,
með hálfskekktu diskaherfi og valta á eftir. Áríðandi er
að sá snemma, á Suðurlandi 20. apríl til 1. maí og í öðr-
um landshlutum eins snemma í maí og tíð leyfir. Korn
þolir vorkulda betur en margur annar gróður. Áburðar-
magn í meðalfrjóan jarðveg er hæfilegt kg. á ha.:
Á mýrajörð: 200 kg. Kali
300 — Superfosfat
200 — Kalksaltpétur
Á móajörð: 100 kg. Kali
300 — Superfosfat
250 — Kalksaltpétur.
Þetta áburðarmagn er miðað við fyrstu árs rækt, á
mýra- eða móajörð, en á 2. og 3. ári, má minnka salt-