Vasakver : með almanaki fyrir árin 1939-1943 - 01.01.1942, Side 117
117
B-bœtiefnin veita vörn gegn sumum taugakvillum og
stuðla að eðlilegri hagnýtingu mjölmatar í líkamanum.
Þau er að finna í innýflum dýra, eggjum, hrognum, sild,
ýmsum káltegundum, kími korntegunda (heilhveiti!) og
frœjum belgjurta.
C-bœtiefnið er í káltegundum (grcenkáli!), ávöxtum,
berjum og grænmeti yfirleitt. Helztu c-bætiefnisgjafar í
daglegu fæði eru kartöflur og nýmjólk eða óhituð, ný
undanrenna. Skortur þessa bætiefnis veldur skyrbjúg og
mun eiga þátt í ýmiskonar kvillasemi og vanþrifum.
D-bœtiefnið er einkum í lýsi, fisklifur, hrognum, smjöri
rjóma, eggjarauðu, sild og öðrum feitum fiskum. Skortur
á því veldur beinkröm og vanþrifum í börnum.
Málmsöltin eða steinefnin, sem líkaminn þarfnast, eru
mjög mörg. Hin beztu eru kalk, fósfór og járn.
Kalk er einkum í mjólk, osti og ýmsu grœnmeti.
Fósfór er í osti, baunum, kjöti, fiski og brauðamat.
Járn er í innmat, blóði, haframjöli, baunum og spínati.
Pelabömum hættir við blóðleysi vegna járnskorts.
Heilsan er gulli dýrmœtari.
1. Neytið hollrar, óskemmdrar, blandaðrar fæðu.
2. Hver maður á að fá %—% litra af nýmjólk á dag.
3. Hver maður á að borða 200—300 grömm af kartöflum
á dag.
4. Ræktið grœnkál, gulrœtur og spínat á hverjum bæ og
hagnýtið berin, einkum krækiberin.
5. Seljið ekki svo mikið af mjólkinni að eigi sé nóg
mjólk og smjör til heimilisþarfa.
6. Gefið börnum lýsi, ásamt kdlk- og fósfórrikri fœðu.
7. Munið að böm, vanfærar konur, mæður með börn á
brjósti, sjúklingar með langvinna kvilla og sjúklingar
í afturbata þarfnast meira magns af hollri eggja-
hvitu og bætiefnum en aðrir.
8. Sjóðið alt grænmeti sem minnst og hirðlð soðið.
9. Takmarkið neyzlu saltmetis sem mest. Byggið iskofa