Fróðskaparrit - 01.01.1965, Page 34

42
H. C. Miiller og »Færoerøes Fiskefáuna«
I Sommeren 1869 (Juli og udefter) fiskedes en Mængde af
store liyser, men mager, flere. Steder, fornemmelig udfor Saxen
og imellem Mjovenæs og Dstnæs.
Ligeledes i Sommeren 1887.
G.
Gadus minutus Linn?
Glysen. Denne Fisk skal efter Opgivende af forhenværende
Landchirurg N. Nolsoe, være fanget af ham med Fiskestang
iblandt Sei. Fisken var 6 a 7 Tom. lang. Et daarligt Exemplar
afleveredes i 1876 til Museet af Hr. Stud. Hammershaimb.
D. 25. Mai 1887 fangedes et Expl. af Gad. min. med Lang-
line af Toftemand. Fisken var 8t0 lang. Man kan trvkke Rogn-
kornene ud af den: Dens Legetid er altsaa Foraaret.
Gadus Esmarkii Nilss., hvoraf et Exemplar blev nedsendt til
Museet i Foraaret 1873.
1 Expl af Gadus Esmarkii Yngel blev i August 1889 taget
fra en Lunde ved Fleining paa Nolsoe.
Gadus (Merlangus) potassou Risso. (melanostomus Nilss.) Af
denrie ikke tilforn ved Færoerne iagttagne Eorm nedsendtes i
Foraaret 1873 et Expl. til Museet. ; r tí
Merlangus carbonarius Linn.
Sei. Fær: Sajur findes i uhyre Mængde. —
Yngelen kaldes Murt, den eetaargamle Sei om Sommeren:
Summarsajur, den toaargamle Vetursajur og saa fremdeles ind-
til den har naaet sin fulde Storrelse, da den kaldes Upsi.
Murten fisken ialmindelighed ikke undtagen til Agn for
Torsk, uagtet den er en meget velsmagende og lækker Fisk.
Fangsten af den aargamle Sei er den vigtigste. Efter St.