Fróðskaparrit - 01.01.1978, Qupperneq 57

Fróðskaparrit - 01.01.1978, Qupperneq 57
Forn búseting í Føroyum 65 fvri VelbastaS (Andreassen 1976) og í Søltuvík á Sandi (Dik- !ev 1978), men tíverri ber ikki til at siga stórvegis meir um uttangarðs búsetingina í løtuni annaS enn, at hesi búpláss eru horvin, tá vit fáa ta elstu jarSarbókina í 1584. Eg eri ikki enn farin so nágreiniliga ígjøgnum taS forn- frøSiliga miSaldartilfariS, at eg fái brúkt taS í hesum sam- bandi, men taS ger helst minni, tí hetta tilfar er ikki so rúgvis- mikiS sum víkingaaldartilfariS, og eg hugsi ikki, at taS fer at broyta stórvegis í teirri mynd av tí fornu føroysku búset- ingini, vit nú kunnu royna at gera okkum. FornfrøSiliga er landnámstíSin og eldri parturin av víkinga- øld, 9. øld, framvegis púra ókend. Her hava vit bert staSa- navnagranskingina at líta á. Eftir henni skulu landnámsgarS- arnir hava umfataS fleiri bygdir (Matras 1932: 13—24), t. d. alla Kalsoynna, viS einum høvuSsgarSi, á Kalsoynni í bygdini á Húsum. ViS sundurbýting av landnámsgarSinum verSa onnur búpláss sett á stovn, á Kalsoynni í fyrstu syftu í Mikla- dali, og í aSru syftu á Blankskála og Trøllanesi. Henda upp- fatan tykist mær rímilig, tí hetta at skifta garSin sundur er fult heimilaS í teimum elstu miSaldarlógunum, og er taS, fyri taS, tann sama heimild, sum hevur veriS brúkt í føroyskum arvaskiftum í vngri tíS, og er orsøkin til ta væl kendu ognar- fløkjuna. Tó kundi eg væl hugsaS tann møguleika, at áSrenn taS veruliga ognarskiftiS skildi bygdirnar sundur, er taS nýggja búplássiS longu sett á stovn viS niSursetumonnum sum fest- arum, og festigarSurin hevur so veriS grundarlagiS undir ognarbýtinum. Stovnsetanin av nýggjum bygdum hevur hildiS fram í 10. øld og helst nakaS inn í miSøldina. Helst eru tær flestu bygdirnar ikki bert settar á stovn um ár 1000, men fleiri teirra eru longu tá sundurskiftar í býlingar. Stovnsetanin av teimum fyrstu býlingunum, sum hevur veriS tíSarfest til umleiS 1300 má tí verSa flutt eini 300—400 ár aftur í tíSina. Stovnsetanin av býlingum hevur tó hildiS fram langt upp í tíSina, men serstakliga síSst í víkingaøld og tíSliga í miSøld tykjast menn hava sett nógv fleiri býlingar á stovn enn ráSi- ligt var, bæSi innangarSs og har sum nú er uttangarSs. Nógvir býlingar vórSu tí skjótt avtoftaSir aftur.
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146

x

Fróðskaparrit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Fróðskaparrit
https://timarit.is/publication/15

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.