Føroya kunngerðasavn A og B - 06.12.1966, Blaðsíða 47

191
umstøður eru fyri tí í einstøk-
um tilfellum.
§ 13.
1. stk. 1 statusuppgerðini
skulu undir skuldunum serskilt
verða tikin ein tryggingar-
grunnur av samlaða peningin-
um í:
a) Tiltaksviðurgjaldinum fyri
tílíkum tryggingum við bo-
nusi, ið eru fráboðað og fall-
in til gjaldingar, men ikki
goldin.
b) Tiltakstryggingargjaldinum
av øllum virðum av trygg-
ingum í umfari. Tiltaks-
tryggingargjaldið skal í
minsta lagi vera á hædd við
munin millum kapitalvirðið
og stovnsins skyidur sambart,
allar leypandi lívstrygging-
arsáttmálar (skuldir) og ka-
pitalvirðið av tí reina trygg-
ingargjaldinum, sum tann
tryggjaði skal rinda í fram-
tíðini (ognir). Við tað reina
tryggingargjaldið skilst tann
parturin av tryggingargjald-
inum, sum við íbirtan av
tryggingarsáttmála sambart
tágaldandi grundarlag fyri
tryggingargjalđsins útrokn-
ing svarar til tann átikna
vágleika. Sama grundarlag
skal verða nýtt við útrokn-
ing av nevnda kapitalvirði.
Til rindan av framtíðarrak-
stri av tryggingum, ið ikki
longur verður goldið trygg-
ingargjald fyri, verður til-
taks-tryggingargjald at inni-
halda uppískoyti, sum er
skotið upp av stovninum og
góðkent av tilsýninum.
2. stk. Hevur stovnurin givið
frá sær eina trygging í endur-
trygging, er hann ikki við áset-
anina av tryggingargrunninum
skyldugur at viðrokna so mik-
ið, sum endurtryggjað er, um
so er, at yvirtøkufelagið setur
eina av tilsýninum góðkenda
trygđ fyri tiltakstryggingar-
gjaldið.
§ 14.
1. stk. Stovnurin kann í sta-
tusuppgerð síni seta_ sum ogn
kapitalvirðið upp í 30 % av
framtíðar uppískoytinum til
reintryggingargjald fyri trygg-
ingar, ið felagið hevur fyri egnu
rokning, og sum við roknskap-
arársins enda eru í gildi, smbr.
§ 13.
Stk. 1. I statusopgørelsen
skal der under passiver særskilt
optages en forsikringsfond be-
stáende af summen af:
a) Erstatningsreserven, der om-
fatter sáđanne forsikrings-
beløb, og dertil knyttede bo-
nusbeløb, som er anmeldt
og forfaldne til udbetaling,
men endnu ikke er udbetalt.
b) Præmiereserven, der omfat-
ter den samlede værdi af
alle løbende forsikringer.
Præmiereserven skal mindst
udgøre et beløb sá stort som
forskellen mellem kapital-
værdien af anstaltens for-
pligtelser efter samtlige lø-
bende livsforsikringskon-
trakter (passivet) og kapi-
talværdien af de nettopræ-
mier, som forsikringstagerne
skal erlægge i fremtiđen
(aktivet). Ved nettopræmie
forstás den del af forsik-
ringspræmien, som ved for-
sikringskontraktens indgáel-
se efter det da gælđende
grundlag for præmiebereg-
ningen netop svarer til den
overtagne risiko. Det sam-
me grundlag skal anvendes
ved beregning af de nævnte
kapitalværdier. For forsik-
ringer, for hvilke der ikke
længere skal betales præ-
mie, skal præmiereserven
inđeholđe et af anstalten fo-
resláet og af tilsynet god-
kendt tillæg til bestridelse
af deres fremtiđige drift.
Stk. 2. Har anstalten afgivet
en forsikring i genforsikring,
er den ved fastsættelsen af for-
sikringsfonden ikke forpligtet
til at medregne det genforsik-
rede beløb, sáfremt der af det
overtagende selskab er stillet
en af tilsynet godkendt sikker-
hed for præmiereserven.
§ 14.
Stk. 1. Indenfor beløbet af
de omkostninger, som erhver-
velsen af nye forsikringer har
medført, kan anstalten i status-
opgørelsen som aktiv opføre
kapitalværdien af indtil 30 %
af de fremtidige tillæg til netto-
præmierne for de ved regn-