Føroya kunngerðasavn A og B - 06.12.1966, Blaðsíða 48

192
stovnins tryggingartreytir.
Hetta kapitalvirðið má vera
innanfyri hæddina av umloys-
unum av ognanini av nýggju
tryggingunum. Tey uppískoyti,
sum á henda hátt verða penga-
mett, mugu ikki fara uppum
7 % av reina tryggingargjald-
inum.
2. stk. Viðvíkjandi teimum
tryggingum, ið vóru í gilđi við
seinasta roknskaparárslok er at
siga, at ikki má verða penga-
mett størri procentlutur av
uppískoytinum enn hann, sum
ognin var sett til í nevnda árs-
roknskapi.
3. stk. Umrødda ogn kann
nýtast til rindan av trygging-
argrunninum, um hesi rindan
er givið gætur við ásetingum
av stovnsins reglum fyri aftur-
keypi av tryggingarskjølum og
veitan av frítryggingarskjølum.
§ 15.
Aftrat teimum í §§ 5 og 14.
stk. 3, nevndu ognum kann til
rindan av tryggingargrunnin-
um nýtast uppí helmingin av
teimum ognum, sum eru tey við
roknskaparársins lok fallin,
men ikki goldin tryggingar-
gjøld.
§ 16.
1. stk. Ársyvirskotið verður
at býta millum bonusgrunnin
og tiltaksgrunnin soleiðis:
a) Alt yvirskotið skal falla til
bonusgrunnin, um tiltaks-
grunnurin er meira ella tað
sama sum 5 % av ogn og
skuld (smbr. § 13, 1. stk.).
b) Løgd verða 10 % av yvir-
skotinum til tiltaksgrunnin
og hin parturin av yvirskot-
inum til bonusgrunnin, um
tiltaksgrunnurin er minni
enn 5 % av ogn og skulđ,
men meira ella tað sama
sum 2 %, fyri reinar rentu-
tryggingar tó 2y2 %.
e) Er tiltaksgrunnurin minni
enn 2 % — fyri reinar rentu-
tryggingar 2V2 % — av ogn
og skuld, skal, um yvirskotið
røkkur, fyrst leggjast av til
tiltaksgrunn so nógvur pen-
ingur, at grunnurin fær
nevndu stødđ. Viðvíkjandi tí
eftirverandi yvirskotinum
verður at skipa sum undir b).
2. stk. Teir í 1. stk. nevndu
prosentpartar til tiltaksgrunnin
skabsárets udgang efter anstal-
tens forsikringsbetingelser i
kraftværende forsikringer, som
selskabet holder for egen reg-
ning. De tillæg, som pá denne
máde kapitaliseres, ma dog ik-
ke udgøre mere end 7 % af
nettopræmierne.
Stk. 2. For de forsikringers
vedkommende, som var i kraft
ved udgangen af det foregáen-
de regnskabsár, má ikke kapi-
taliseres større procentdel af
tillæggene end den, hvormed
aktivet var opført i nævnte árs
regnskab.
Stk. 3. Det her omhandlede
aktiv kan anvenđes til dækning
af forsikringsfonden, forsávidt
der er taget hensyn đertil ved
fastsættelsen af anstaltens reg-
ler for policernes tilbagekøb og
vdelse af fripolicer.
§ 15.
Til dækning af forsikrings-
fonden kan udover de i §§ 5 og
14 stk. 3 nævnte midler anven-
des indtil halvdelen af det ak-
tiv, som udgøres af de ved
regnskabsárets slutning forfald-
ne, ikke betalte præmier.
§ 16.
Stk. 1. Arsuverskudet forde-
les mellem bonusfond og reser-
vefond sáledes:
a) Dersom reservefonden er
større end eller lig med 5 %
af summen af aktiv og pas-
siv (jfr. § 13 stk. 1), skal
hele overskudet henlægges
til bonusfonden.
b) Dersom reservefonden er
minđre end 5 %, men større
end elle lig med 2 %, for
rene renteforsikringer đog
2V2 %, af summen af aktiv
og passiv, henlægges 10% af
overskudet til reservefonđen
og resten til bonusfonden.
c) Dersom reservefonden er
mindre end 2 %, for rene
renteforsikringer dog 2% %,
af summen af aktiv og pas-
siv, skal der — sávidt over-
skudet strækker til — for-
lođs henlægges til reserve-
fonden et sá stort beløb, at
denne fár den nævnte stør-
relse, hvorefter der med
restoverskudet forholđes
som unđer b) angivet.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte