Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1836, Qupperneq 65

Skírnir - 01.01.1836, Qupperneq 65
síndn aiikla einurS i, viSvíkur fjárliögum ríkisins. Ríkis-reíkiiíngarnir (..Bndgettet”) birtust á prenti skömmu firir fulltriiajjíngið, og varð það þá bert firir alfjíöu, að ríkið er ekki 1' lítiifjörlegum skuld- um, og tekjurnar hrökkva ekki i útgjöldin. Fuli- trúarnir töluðu mart um að mínka þau á ímsann hátt, og „Algreen-Ussing”, lögfræðíngurinn, ljet ekki þar við lenda. Enn það urðu endalok þessa raáls, að konúngur var bcðinn, að hann ijeti skipa nefnd manna, til að ransaka fjárliagi ríkisins, og ráðgast um, hvurnig meÖ f>á ætti að fara. Mart fleíra gjörðist á þiuginu í Hróarskjeldu, f>ó fiað verði ekki lijer talið. J>ví var slitiÖ 27. febrúar, og eru nú „Örsted” og ”Schouw” farnir iíir til Vebjarga, og liafa þar hvur um sig sama cmbætti á liendi, og fieir höfðu í Hróarskjeldu. Heíða- bæar- (Slesvíkur-) fu'ng og Vebjarga-fu'ng voru bæði sett 11. april. Kaupverzlun Dana er ekki mjög blómleg, og mun fiað að nokkru leíti vcra að kjenna efnaleisi kaupmannanna; fm' margir kaupstaðir i Danmörku liggja so vel við verzlun og vöruflutningum að fáir munu betur annarstaðar. Aungvu að siður er verzlun Dana uú so lítil, að væru ekki Islanz-ferðirnar raunði koma f»að skarð i aðflutningana, er mörgum riði að fuilu, ekki sizt í liöfuðborgiuni. Sama er að seígja um mestail- ann verknaö og handiðnir. Danir eíga örfáar „verksmiðjur” í samanburði við það sein aðrar þjóð- ir; og er það eíns og framtakslcísi— og^efnaleísi ef til vill — eígi mestann þátt í því raukvæði; því ekki skortir þá hagleik , og mátti það sjá á sraíðisgripum þeím, er Jijet voru til sínis í borg- 5
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.