Atuagagdliutit - 07.11.1957, Blaðsíða 8

Læserbreve
°° KLIP
SVAR TIL BENJAMIN STORCH
Jeg synes, der er grund til af hen-
syn til læserne at fremkomme med en
bemærkning til Benjamin Storchs ind-
læg i A/G nr. 19, 12. september 1957
om tvangsforflytning. Læserne kan jo
have den opfattelse, at vi beboere i
Skansen alle deler hans synspunkter.
Derfor vil jeg overfor læserne under-
strege, at vi ikke bliver flyttet ved
tvang og heller ikke med tegninger til
nye huse.
Det er sådan, at jeg for mit vedkom-
mende flytter af egen fri vilje, ikke
fordi jeg synes, det vil være dejligt
at bo i de nye huse, men fordi jeg kan
indse, at det bliver sværere og sværere
at opretholde livet her i Skansen på
grund af manglende indtjeningsmulig-
heder. Jeg ved også, at flertallet af
beboerne er af den samme mening. Vi
vil også gerne have flere penge mel-
lem hænderne. Det er en betingelse
for at kunne eksistere i dag.
Skansen, 9. oktober 1957
Jens Geisler
PÅ RETTE VEJ
„Roskilde Tidende" skriver i en le-
dende artikel bl. a.: „Hovedrevisora-
tets status giver sikkert anledning til
visse overvejelser, bl. a. med hensyn
til kontrollen med de forskellige fore-
tagender. Det vil være naturligt at ret-
te fejlgrebene. Al begyndelse er svær,
og ikke mindst i et land som Grøn-
land, hvor meget skal arbejdes op fra
bar bund med en befolkning, der står
uprøvet og ukendt overfor det nye. —
Hvad der tabes i disse år på enkelte
forsøg vil komme senere. Overfor ver-
den må Danmark vise, at det selv kan
ordne sine underudviklede områder,
og selv om der er tale om Store penge,
må vi betale de lærepenge, det koster
at løse opgaven. Salomons visdom og
Jobs tålmodighed er nødvendig, hvis
vi skal nå målet. Trods alle tilbageslag
er vi på rette vej. — Tiden går med
stormskridt over Grønland, og intet
fremskridt kan nås uden ofre eller
uden at betale fejltællingspenge".
MONOPOLET LÆNGE LEVE!
Under landsrådsforsamlingen i 1957
behandledes — for lukkede døre —
spørgsmålet om monopolets eksistens
i Grønland. Det er komplet umuligt at
forstå, hvordan landsrådet kan stem-
me for monopolet i Grønland. Rent ud
sagt har medlemmerne overhovedet
ikke tænkt på de private handlende i
Grønland. — Det er skammeligt! Ef-
tertænkt er det i hvertfald helt mod-
sat til både grønlandskommissionen i
1950 og til hvad et af medlemmerne
sagde i åbningsmødet i samme år. -—
Genmonopolisering af visse varer, som
landsrådet er gået med til er direkte
ødelæggende for de private handlende
heroppe, idet de ikke mere kan bestille
deres varer direkte.
Vi kender også andre fænomener
heroppe; når der startes en eller anden
forretning på privat initiativ startes
en magen til fra KGH’s side. Det er
nemlig konkurrence —- KGH contra
private. Fra KGH påstås, at det ikke
er konkurrence, men hvad er det så?
MONOPOLET LÆNGE LEVE!
JS.
FLYTNINGEN FRA SKANSEN
I A/G nr. 19, 12. september 1957 har
kateket Benjamin Storch, Skansen,
skrevet et indlæg om forflyttelse ved
tvang. Landshøvdingen svarede hertil,
at det ikke var tilfældet. Dette svar er
klart nok og behøver faktisk ikke at
blive suppleret, men jeg vil herved på
kommunalbestyrelsens vegne gøre re-
de for de beskyldninger, som Storch
rettede mod kommunalbestyrelsen i
Godhavn.
Storch skriver: „Det er kommunal-
bestyrelsen, der sørger for de tvungne
forflyttelser".
Jeg kan ikke lade være med at un-
dre mig over den udtalelse, og jeg
håber, at Storch har misforstået det
hele. Der er nemlig slet ikke tale om
tvang.
Jeg har fulgt med i sagen fra star-
ten, og jeg tror, at Storch er blevet på-
virket af en anden, der ikke kender
forholdene på dette område helt til
bunds.
Man har overfor befolkningen gjort
gældende, at årsagen til forflytteisen
er de svigtende erhvervsmuligheder,
som landshøvdingen også nævnte i sit
svar.
Det er rigtigt, at kommunalbestyrel-
sen besøgte husene for at høre befolk-
ningens mening.
Da jeg i december 1956 var i Skan-
sen, havde jeg tegninger med fra bo-
ligstøtten, for at folk kunne se, om de
var tilfredse med dem, eller om de øn-
skede en ændring i tegningerne. Men
det er en misforståelse at tro, at de
blev brugt som lokkemad.
Storch skriver, at der slet ikke blev
holdt møder angående denne sag, og at
der måske havde været ængstelse for
at få sandheden frem.
Det er ikke morsomt at høre den
slags beskyldninger. Det har nemlig
ikke noget med sandheden at gøre.
Jeg vil ikke uddybe sandheden nær-
mere, jeg vil ønske, at jeg får lej-
lighed til at drøfte sagen med Storch
personlig.
Godhavn. 29. september 1957
Karl Møller,
kommunalbestyrelsesformand
NÅR KRYBBEN ER TOM, BIDES
HESTENE.
Grønland er fortiden forsidestof i
de danske aviser, og desværre ikke for
det gode.
Statsrevisor fru Lisbeth Hansgaul
har været i Angmagssalik i nogle få
dage for at indvie et nyt børnesana-
torium der. Ved siden af denne smuk-
ke opgave, som hun var selvskreven til
på grund af sin indsats i et fortjenst-
fuldt arbejde for de dårligst stillede
grønlandske børn, har hun haft tid til
at danne sig sin uforgribelige mening
om administrationen af østkysten, og
denne indsats kunne vi godt have væ-
ret foruden, for selv om hun straks
er blevet sat på plads af Ejner Mikkel-
sen, står en påstand desværre oftest
klarere i folks bevidsthed end demen-
tiet af påstanden.
Statens hovedrevisorat har fremsat
sine årlige betragtninger over forvalt-
ningen af statens midler bl. a. de, der
har været anvendt i Grønland. Her er
heller ikke blevet lagt fingre imellem.
Handelens økonomi og indre organi-
sation har særlig stået for skud, men
også fiskerierhvervet er udsat for kri-
tik. Omkvædet er, at omkostningerne
er for store, og investeringerne er ikke
blevet indfriet i form af bedre ud-
bytte.
Er det nu ikke at stille tingene på
hovedet, når en slig kritik fremsættes?
Ingen har vel lidt mere under sta-
tens sparebestræbelser end netop
Grønland. Hele det stort anlagte ud-
bygningsprogram er gang på gang ble-
vet slået i stykker af pengemangel, og
uden en rationelt drevet forsyningstje-
neste, bliver udbyttet ringe, eller det
udebliver ganske, som under de nu-
værende forhold. Det koster penge at
opbygge den nødvendige ramme om
det grønlandske erhvervs- og sam-
fundsliv, men det koster endnu flere
at lade være, og det er det, man nu
ser sort på hvidt. Det er blot tragisk,
at man tilsyneladende ikke er indstil-
let på at erkende sandheden.
Vi må sikkert fremover indstille os
på de små bevillinger, og de store for-
ventninger, som ikke indfries, og den
heraf følgende kritik af institutioner
og enkeltpersoner.
Lad os håbe, at stats- og hovedrevi-
sorer måtte forstå dette, og følgelig
henstille til finansudvalget at yde no-
get villigere til Grønland.
Radioavisen meddeler netop nu, at
USA påtænker at yde en millard dol-
lars til Det nære Østen til udnyttelse
af disse landes naturlige hjælpekilder,
gid blot Grønland kunne få en hun-
drededel heraf. Ak, ja!
(Meteore).
ANSVAR —?
Ansvar — et af disse ord, der ikke
altid betyder så meget, som de lyder
til! —
Vi går hjem en søndag aften. Et par
løber fnisende ud på vejen. De kom-
mer henne fra et hus, hvorfra lyde
som fra en fuld mand kommer. Vi går
derover og finder uden for huet en
beruset mand, der er så fuld, at han
aldeles ikke kan klare sig selv, men
falder bagover som et stykke træ, hver
gang han forsøger at stå på benene.
Der er sten og en fæl jernmåtte på
stedet, men skæbnen er ham god. Han
får ikke hovedet knust!
Det fnisende par har forladt ham,
hjælpeløs, som han er!
Ansvar —?
Vi får ham på benene og tager ham
imellem os. Senere kommer en ung
mand til og tager den ene arm. — Vi
stiler mod politiboligen og detentio-
nen, men der er lang vej fra sanatoriet
ind, og det går langsomt. Så fuld han
er, er han dog ind imellem klar nok
til at forstå, hvor vi vil hen med ham,
og svage protester kommer fra ham.
Han skulle ud til sin motorbåd i skibs-
havnen. Man ville savne ham i mor-
gen tidlig (ja, det ville man vist netop,
hvis han havde fået lov at vakle der-
ud!) o. lign., mumlede han.
Men vi går naturligvis videre. At
lade ham gå alene til skibshavnen vil-
le nærmest svare til -— og det tilhø-
rende ansvar! — at vi havde skudt
ham på stedet. Det ville sikkert også
været blevet døden for ham derude.
Han ville aldrig være kommet levende
ombord i den motorbåd.
Parret havde ladet ham ligge. Det
kom ikke dem ved!
Han sov omgående ind i detentio-
nen, og næste morgen blev han af po-
litiet kørt ud i skibshavnen. Han var
kommet levende fra sit besøg i den
store by! —
Hvor havde han nu fået alt den spi-
ritus? Det blev konstateret. Og an-
svaret må vel så lægges der. Man må
ikke lade en så beruset mand tumle ud
ad døren og være ligeglad med, hvor
han skal hen!
— Men enhver, der møder ham på
vejen eller hvor som helst, må også
være sig sit ansvar bevidst. En sådan
mand har man pligt til at hjælpe.
Vi håber, rette vedkommende vil
tænke over sit ansvar, når denne lille
sandfærdige beretning læses. Både de
steder, hvor han fik for meget at drik-
ke, og de personer, der må have set
ham. men ladet ham passe sig selv.
Hvis al te føler det ansvar, de i et
sådant tilfælde har pligt til at føle,
så kunne disse meningsløse og for fa-
milien og samfundet så dvre tab. som
vi har alt for mange af, formodentlig
i nogen grad undgås.
M. Gam.
ALT I JULETRÆSPYNT
OG DEKORATION S ARTIKLER
orpiup pinersautigssai sut-
dlunlt pinersautigssatdlo avdlat
G. Ahrenkiel
Abel Cathrinesgade 7
København V
igfialåt mlntitlmut Kalagtartut
igfiat
ivlt Kernertut
navgutérKat
Kapflssi&rKat
mfina sananenartalerput
MINUT-ØLLEBRØD
RUGBRØD
SKIBSBRØD
SKIBSKIKS
RUGA KNÆKBRØD
Fabrikeres nu af
A/s Mariendals Mølle
og Eka Brødfabrik
Roskildevej 87 - København Valby.
A/S Dansk ilt- & brint-
fabrik
København
ilt- ama brintiliortigssuaK
danskit peKatigit piat
København
SINGER
Også i Grønland værdsætter
man SINGER symaskinernes
fremragende kvalitet
åmåtaou Kalåtdlit-nunåne
Singer merssorfit pitsåussu-
siat arajutsisimaneKångilaK
SINGER CO. SYMASKINE
AKTIESELSKAB
Amagertorv 8, København K
10