Atuagagdliutit - 07.11.1957, Blaðsíða 20

— takuvarse, umilinguaroiv tamatumCinåkut u- — tikitinata suliane inerniåsagå, åp i ngame nuna — Klumpiå, umilinguaK sulivale?
miarssuarmiuvigtut nunamut ikårniarpoKl ungasigungnaerparput. — e, ilanna! ulaperugtorame Kånguinersordlunlt
— aitsåkasik, nimamut pinerit tamaisa taimai- — suliortordlo naluvdlugo, ila ipiaussarnaKaoK ! p i lagtorn ersordlunit nalunaKaoK!
liortarsoriniardlugo I
— Bare han dog når at blive færdig med det, lian — Bestiller han noget, Klump?
— Skæg mumlede noget om, at denne gang ville skal lave, for nu er vi ikke så langt fra land mere. — Ork ja, men om han snorker eller saver kan
han gå i land som en rigtig sømand! — Det er on frygtelig spænding han holder os i! jeg ikke sige jer; men han gør det meget energisk!
— Det synes jeg da han har gjort hver gang!
— arrå, hmånghp anåname errorsivia tigusimagu- — godav, nukåraK, umiatsiånguit kussanåsaga-
narpå. aggihniaussårå åmale arrlkaluaKaoK, ilame luarmigame —!
ingerdlåkaluarpå! — anånamamia errorsivia, igpagssaK errorsigame
uvdlumikut pånakåliorpon!
— Nå, den lille fyr der har nok snuppet sin mors
vaskebalje, det går ikke særlig hurtigt, men frem — Godav, Brormand, sikken' dejlig båd du har —
kommer han da! — Dot er ikke en båd, det er min mors vaskebalje,
hun vaskede i går og idag laver hun pandekager!
— umilinguaK sussormitauvauna?
— åma tåssa papikåjunguaK hgtortaleKå! suniar-
tormitauvauna?
— ila, umilinguaK nåmik påsissagssåungilan 1
— Det er mærkeligt som Skæg teer sig for tiden!
— Nu måler lian Gøjen. Hvorfor gør han nu det?
— Næh, Skæg lærer vi aldrig at forstå — til-
bunds I
— arrå, uneKaugut, imanauna aserortårtugut. ma-
skinarput iluaitdlersaleriånguardlune, tairnak nipa-
KaraluångilaK J
— Vi er gået istå — måske i stykker — vi sejler
ikke mere. Motoren sagde fut, og så sagde den ikke
mere!
— benzinaerutugununa. Kangata ajoKaoK. Pingo,
ata erKarsaraluarniarit, nåmik napardlinarsinåungi-
lagut!
— Der er ikke mere benzin, ikke en dråbe. Det er
meget kedeligt. Tag en tur på hovedet, Pingo, og se
at få en god ide, for nu må der tænkes!
— nuna tikileraluatdlardlugulo unlnaKaugut, ti-
mivtine nuna alianaigunarugtortoK I
— Her står vi, så nær ved land og kan ikke kom-
me derind, og set på denne afstand, ser det ud til,
at være et dejligt land!
TEKSTER: PROF. DR. PHIL. SØREN HOLM Jlsusip åssersutai —
niviarsianik Kulinik åssers&t. Matlusip tvangk. kap. 25, 1—7.
Jesu lignelser
TEGNINGER: TORKILD MØLLER
DE TI DRUDEJOMFRUER. Matthæus Kapitel 25, 1—7.
Da Jesus engang talte om verdens ende og Menneskesonnens
komme, sagde han, at intet menneske kendte hverken dagen
eller timen, hvor dette ville ske, og derfor gælder det om at
være rede til at tage imod det.
NålagaråK tikiuterKitugssångorpat Kilangmiup ndlagauvfiata
dssigisavd niviarsiat Kulit Kutdlisissardlutik anissut uvigssaK
aggersugssaK pdriartordlugo.
Til den tid, da Herren kommer igen, skal det være med Him-
meriget som med ti brudejomfruer, der tog deres lamper for at
gå ud og tage imod brudgommen, som de ventede at se inden
længe.
niviarsiat ilait tatdlimat sianttsuput, tatdlimatdle siniaså-
juvdlutik, tamånalume påsineK ajornångilaK niviarsiat siantt-
sut Kutdlisik tiguinavingmatigik orsserKdrnigssdt erKarsauti-
gingivigdlugo.
De fem af dem var uforstandige; men de fem andre var
kloge. Det så man af, at de uforstandige blot tog deres lamper
med sig; men de tænkte ikke på, at de også skulle have olie
at fylde på dem.
23