Atuagagdliutit - 07.11.1957, Blaðsíða 21
Russiske propaganda-udsendelser
til eskimoerne i Arktisk Canada
Tidsskriftet „Fremtiden“ rejser spørgsmålet om udsendelser i
Grønlands Radio som modvægt til den sovjetiske propaganda.
Londonbladet „The Times’" korres-
pondent i Ottawa telegraferer til sit
blad, at „Moskva Molly", som er sær-
deles velkendt i de arktiske egne, har
fået sig en mandlig kollega. „Moskva
Molly" er det navn, som indbyggerne
i det nordlige Canada har givet den
russiske stemme, der hver nat udsen-
der radio propaganda på engelsk til
disse fjerne egne, som for størstede-
lens vedkommende er afskåret fra at
kunne høre sydligere stationer.
Nyheder fra canadiske byer bliver
aldeles forvrængede. Små sammenstød
ved strejker mellem de strejkende og
strejkebrydere såvel som „læderjak-
ke-dptøjer“ beskrives, som var det
rusit iligssarsiordlutik
autdlakåtitait Akilerng. . .
(nangitaK Kup. 1-mit)
Kalersimangmata. Hudsonip kanger-
dliumanerssuane Great Whale Riveri-
me The Timesep tusagagssiortuata ta-
kusimavai radiut antenne, tupernit es-
kimut aussarsiorfigissartagainit nui-
sassut ikingeKissut, tamånilume Cana-
dap avangnarpasigsuane radio atorne-
KariartuinarsimavoK.
måne radiumut suliagssåunginerdlune?
påsissutigssat tamåko atuagagssiame
„Fremtiden“ime erKartomeKarsimå-
put, oiiautigineKarsimavdlunilo måna
tikitdlugo rusit eskimutut autdlakåtit-
sissarsimångitsut, eskimutdle tulugtut
påsissarlut oKartarsimassut Moskvap
radiua naorlaortåinardlugo, tamåne ki-
simik tusarneKarsinaungmat. iligssar-
siornermut tungassut soKutigingika-
luardlugit „nutårsiagssat" pasinapilug-
toKartingivigdlugit naolaortarsima-
vait ilamingnutdlume tulugtut påsineK
ajortunut OKalugpalårissarsimavdlugit.
Canadap avangnåne nåkutigdlisso-
Karfingme pissortaussut OKauseKarsi-
måput ilisimaneKartut nåpertordlugit
Kalåtdlit-nunane radioKarfik kisime
eskimutut autdlakåtitsissartoK. eski-
mut ilåt The Timesip tusagagssiortua-
ta oKaløKatigisimasså oKarsimavoK a-
jungisagaluaKissoK nangmingneK o-
Kautsisik atordlugit radioKarfit takor-
nartat ilånit autdlakåtitsissoKartaler-
sugpat, OKarsimavordle månåkut
„Moskva Molly" kisiat ajungitsumik
tusarsinausimavdlugo.
atuagagssiame „Fremtiden“ime ag-
dlautigissåkut ilångutdlugo oKautigi-
neKarpoK Kalåtdlit-nunane radiortåK
atulerpat Canadame eskimut isumaga-
lugi taoK autdlakåtitsissoKartariaKar-
toK Moskvame iligssarsiordlune aut-
dlakåtitat ajoKusisinaunerat migdli-
sarniardlugo.
Kalåtdlit-nunåta radiutoKå taima
såkukitsigigaluartoK Canadap issigtor-
tåne tusåneKartarsimavoK, Kularissa-
riaKångilardlo radiortåK Canadap a-
vangnåmiut tusåvdluarsinåusagåt, pi-
ngårtumik ukiup nalåne. septemberime
oKåtårutaussumik autdlakåtitsineKar-
mat K’eKertarssuarme sakortusaiv-
fingmit autdlakåtitat Kavdlunåp ig-
dlugssanik titartaissartup månåkut A-
kilinerme nagguveKativta najugari-
ssåne Frobisherime sulivfeKartup a-
jungivigsumik tusåsimavai.
åbent oprør mod de borgerlige myn-
digheder. Udsendelserne varer et
kvarter, og blandet med musikstykker
sendes nyheder af lokal interesse, an-
tagelig redigeret af stedlige sovjet-
agenter og så sendt tilbage til de for-
bløffede lyttere i Arktisk Canada. For
eksempel blev en embedsmand, der
var sendt til en post langt nordpå, un-
der navns nævnelse hilst velkommen
som en ordentlig drukkenbolt.
MYNDIGHEDERNE ER BEKYM-
REDE —
Den hvide canadier lytter til disse
udsendelser med ikke ringe skepsis,
men en dygtig servering af nyhederne,
blandet med propaganda, kan i det
lange løb få en vis virkning, hvis der
ikke findes andre veje til at imødegå
Frederik Lynge død
(Fortsat fra side 11).
der den nye tingenes tilstand, men
han satte heller aldrig noget af den
værdighed til, der måtte præge re-
præsentanten for et folk, som frit og
utvunget var gået ind i et samvirke.
Vi misforstod ikke Frederik Lynges
stilfærdige form, for vi vidste, at han
talte ikke blot ud fra sine gennem
mange hårde arbejdsår indvundne er-
faringer, men også med en indre styr-
ke, som blev båret af en ukuelig vilje,
der først gav op, da døden indhentede
ham midt i den gerning, som var ble-
vet eet med ham selv.
Vi er klar over, at alle kredse i
Grønland vil føle Frederik Dynges død
som et smerteligt tab, og vi, der kend-
te ham, vil dele deres sorg. Vi bøjer os
i ærbødighed for det, han gav i sam-
arbejdet, og vi vil i folketinget værne
og ære hans minde."
MINISTER KAJ LINDBERG
udtaler bl. a.: -— Ved Frederik Lyn-
ges død har Grønland mistet en af sine
højt fortjente mænd. Det var kun kort
tid, jeg som minister for Grønland fik
lejlighed til at lære Frederik Lynge
at kende, men alligevel har han ved
sin rolige og faste optræden og sit
indgående kendskab til de problemer,
der rører sig i den grønlandske be-
folkning, givet mig et indtryk af en
personlighed, der utrætteligt arbejde-
de for gennemførelsen af de tanker og
ideer, han fandt var rigtige.
Frederik Lynge vil blive savnet, og
hans minde vil leve længe i Grønland.
Frederik Lynge var fangernes be-
skytter, og han var klar over, at det
erhverv endnu ikke er uddød. — Det
arbejde Fr. Lynge har gjort for sit
land og sine landsmænd, vil vi mindes
med dyb taknemlighed. Ved hans død
mistede vi en god landsmand.
Vi byder hans efterfølger velkom-
men, og det forventes, at han vil fort-
sætte sin forgængers arbejde som tals-
mand for fangerne. Hendrik Olsen.
Dagbladet „Politiken" skriver om
Frederik Lynge bl. a.: — Han var en
af det grønlandske samfunds betyde-
ligste skikkelser. I folketinget kom
hans stærkt konservative sindelag og
hans skepsis overfor nyordningen ofte
til orde. Han interesserede sig altid
disse udsendelser. De øverste myndig-
heder i Arktisk Canada er noget be-
kymrede over, at det er umuligt at hø-
re Canadian Broadcasting Corpora-
tions udsendelser.
Man stiller sig også det spørgsmål,
hvad virkning disse udsendelser kan
have på eskimoerne og de nordligt-
boende indianere, nu hvor de har råd
til at købe radio. Ved Great Whale Ri-
ver ved Hudsonbugten så The Times’
korrespondent antenner stikke ud af
de telte, eskimoerne bor i om somme-
ren, og også andre steder i det store
land vinder radioen indpas.
EN OPGAVE FOR GRØNLANDS
RADIO?
Disse oplysninger gives i tidsskrif-
tet „Fremtiden", som samtidig oplyser,
at russerne hidtil ikke har haft ud-
sendelser på. eskimoisk, men de eski-
moer, der forstår engelsk, siger, at de
nu og da lytter til Moskva radio, fordi
det er det eneste, de kan opfange.
Selvom de ikke er interesseret i pro-
paganda, hører de på „nyhederne"
uden mistanke og fortæller dem videre
til venner, som ikke forstår engelsk.
mere for den grønlandske fanger og
jæger end for den moderne fisker, og
troede ikke på meget af det, man
gjorde for at ophjælpe fiskeriet.
— „Kristeligt Dagblad" skriver, at
Frederik Lynge i folketinget var sine
landsmænd en god talsmand. Det var
for ham en skelsættende begivenhed,
at hans folk og land blev hævet op
fra kolonistadiel til ligeberettigelse
med det øvrige rige og med det dan-
ske folk — sådan som det skete med
den nye grundlov og med FNs beslut-
ning. Derfor forlangte han med rette
konsekvenserne af ligeberettigelsen og
ønskede administrationen henlagt un-
der fagministerierne. Han så en mu-
lighed for at gøre en begyndelse der-
ved, at den grønlandske kirke fik sin
administrative kontakt til kirkemini-
steriet og den grønlandske skole til
undervisningsministeriet.
„Berlingske Tidende" skriver, at
Frederik Lynge var en morsom mand
Det canadiske departement for de
nordlige områder, som holder øje med
situationen siger, at såvidt de ved, fin-
des den eneste radiostation, der sen-
der på eskimoisk, i Grønland. En af
de canadiske eskimoer, som The Ti-
mes’ korrespondent talte med, sagde,
at korte udsendelser på hans eget
sprog fra fremmede stationer ville væ-
re meget velkomne. Men for øjeblikket
er det kun „Moskva Molly" man kan
opfange regelmæssigt.
„Fremtiden" tilføjer, at Grønlands
Radio i sine nye udsendelser måske
skulle tage sigte på også al give nyhe-
der til eskimoerne i Canada som en
modvægt mod Moskvas propaganda.
Grønlands Radio høres selv med den
nuværende lille sender jævnt godt i
dele af Arktisk Canada, og der er
næppe tvivl om, at den nye kraftige
sender vil dække det meste af områ-
det, især i vintertiden. Under prøve-
udsendelserne i begyndelsen af sep-
tember blev f. eks. retransmissions-
stationen i Godhavn hørt med god
Styrke og kvalitet af en dansk arki-
tekt, der for tiden arbejder i Frobi-
sher.
og folkelig i grønlandsk forstand. Der-
for nød han en umådelig stor popula-
ritet, ikke blot blandt sine egne nord-
grønlændere, men overhovedet i hele
Grønland. Man vil savne Frederik
Lynge stærkt i Grønland, fortsætter
„Berlingske Tidende". Hans lune fæn-
gede, og alene det skabte ham mange
venner.
Frederik Lynges stedfortræder i fol-
ketinget, pastor Elias Lauf, Egedes-
minde, var netop i disse dage ved at
pakke for at rejse til Jakobshavn og
overtage et embede for vinteren. Nu
går rejsen i stedet til Danmark. Pastor
Lauf er en meget politisk interesseret
mand, der tidligere har været medlem
af landsrådet, og ved det første folke-
tingsvalg var Frederik Lynges mod-
kandidat i Nordgrønland. Ved det sid-
ste valg var pastor Lauf ikke opstil-
let. Pastor Lauf er meget afholdt, og
har fra sin præstegerning indgående
kendskab både til Syd- og Nordgrøn-
land.
DUBARRY er alle moderne kvinders skøn-
hedspleje — med cremer, lotions og make-
up præparater for enhver type. De er alle
omtalt i Dubarry-brochuren, som vi med
glæde sender Dem — gratis — blot De
skriver til os.
DUBARRY arnat modemiussut tam armi k
pinersarnermtngne atortagarait — tåssa
eremit, tipigigsut tarnutitdlo åssigingitsut
arnat Kanordlunit issikugdlit atorsinau-
ssait. tamåko tamarmik pinersautit Duba-
rry agdlauserineKameråne ernartorneKar-
simåput. agdlagfiglnaruvtigut agdlagartaa
tåuna akeKångitsumik nagsiutisavarput.
Dm&
En gros:
Willv Rasmussen & Co
Hovedvagtsgade 6
Forhandles af: „Ole“s Varehus — Godthåb
København K.
FERD’NAND
*©>
aitsåkasik!
a)
Selvgjort er
velgjort —/