Atuagagdliutit - 17.02.1982, Blaðsíða 22

BORNE
BIBLIOTEK
KLIP UD KLIP UD
Film i
Børnebiblioteket
for de 3-10 årige
Tuktu og den store kajak
Tuktu og den store sæl
Tirsdag den 23. februar kl. 15.30.
Kommentar på grønlandsk
Onsdag den 24. februar kl. 13
Kommentar på dansk.
Torsdag den 25. februar kl. 15
Kommentar på dansk
Torsdag den 25. februar kl. 16
Kommentar på grønlandsk
Gratis billetter kan hentes i
Børnebibilioteket
Børnebibliotekets
åbningstider:
Mandag............. kl. 14-18
Tirsdag............ kl. 14-18
Onsdag............. kl. 10-16
Torsdag............ kl. 14-18
Fredag............. kl. 14-18
Lørdag............. kl. 9-13
KLIP UD KLIP UD
■ 21156 ■
kalåtdlit ajugåuput
Ottawame
APP pivdlugo tusarniainerne kalåtdlit
peKatausinångorput
Canadame ikumatigssaKarniar-
nermut pissortat APP pivdlugo
Lusarniaisitsinere februårip uv-
dluisai åipåne autdlartiput, aut-
dlårKåumutdlo kalåtdlinut pisa-
nganartortaKardlutik: nunarput
Akilinerdlo akuvdlomutdlugit
ikumatigssamik agssartuissaler-
nigssamik pilerssårussup APP-p
emartussissuserissua Reginald
Gibbs nalunaerpoK akerdlilerso-
rumavdlugo kalåtdlit nalunaiai-
ssutut peKatautitaKarnigssåt,
isumaKarame tåukua isumait
OKaluserissagssamut agtumassu-
teKångitsut.
tamatuma peKatigissånik Ca-
nadame nunanut avdlanut mini-
stereKarfik nalunaerpoK kigsauti-
ginartinerunerardlugo kalåtdlit
peitatausinaunigssånik aulaja-
ngernigssan februårip uvdluisa
arfineK-pingajuånut kinguartine-
Karpat. tamatumunga patsisauti-
neKarpoit aitsåt ministereKarfiup
påsilersimangmago ikumatigssa-
Karniarnermut pissortaKarfik på-
piaranik takussutigssineKarsima-
ssok canadamiut nunanut avdla-
nut politikeKarnerånut nunatdlo
tamalåt inatsisiliortarnerånut tu-
ngassunik.
ilimagimissårneKarérsutut ka-
låtdlit naggatåtigut akuerineKar-
put peKataunigssamingnut. sor-
dlume tusarfik canadamiussoK
tusarniainernik ilisimassaitartOK
aulajangernerup sujornatigut
AG-mut OKartoK: — ånilångatig-
ssanångilaK. kalåtdlit peKatauti-
navérsårneKarnerat pissusigssa-
misortumik itangnerussårneri-
nauvoK. tusarniainerit erKartu-
ssinertut ingerdlåput, igdluatu-
ngeritdlo periautsit navssårisi-
naussatik tamaisa atordlugit aju-
gauniarput.
taimåikaluartordle Canadame
ikumatigssaKarniarnermut pi-
ssortaKarfiup aulajangernera ka-
låtdlit ajugauneråtut isumaKarti-
nenarpoK. tåssame APP-p encar-
tussissuserissuata kalåtdlit nika-
nartiniarsimavai ortautigalugit
tåssaussut »inugpålunguit Kalåt-
dlit-nunånérsut«.
tusarniaisitsinerne kalåtdlit
navsuiautei-tarnigssåt uvdlorme
sume pisanersoK sule aulajanger-
neKångilaK. tusarniaisitsinerit ili-
magissaK akimordlugo sivisunå-
Grønlandsk sejr
i Ottawa
Det lykkedes ikke APP at udelukke de grønlandske
vidner fra energistyrelsens høringer
Den canadiske energistyrelses hø-
ringer om Arctic Pilot Project
(APP) begyndte den 2. februar og
bød næsten fra starten på drama-
tik set fra et grønlandsk syns-
punkt: APP's sagfører Reginald
Gibbs erklærede, at han ville
modsætte sig de grønlandske vid-
ners deltagelse, fordi deres ud-
sagn ingen relevans havde.
Samtidig meddelte det canadi-
ske udenrigsministerium, at det
helst så, at en afgørelse om rele-
vansen af den grønlandske delta-
gelse blev udsat til den 8. februar.
Begrundelsen var, at ministeriet
først nu var blevet opmærksom
på, at Energistyrelsen var blevet
forelagt skriftlige udsagn, der rø-
rer ved canadisk udenrigspolitik
og international lovgivning.
Ikke ganske uventet fik de
grønlandske vidner i sidste in-
stans lov at være med. Som en ca-
nadisk kilde med indsigt i hørin-
gerne sagde til AG inden beslut-
ningen: — Der er ikke noget at
være bange for. Forsøget på at
udelukke grønlænderne er blot en
naturlig del af et taktisk spil. Hø-
ringerne foregår som en retssag,
og begge parter prøver at vinde
med alle de kneb, de kan finde på.
Alligevel tolkes Energistyrel-
sens beslutning som en sejr til
den grønlandske delegation, dér
nedladende var blevet betegnet
som »det halve dusin mennesker
fra Grønland« af APPs sagfører.
Datoen for de grønlandske vid-
neudsagn er ikke fastsat. Hørin-
gerne har allerede taget længere
tid, end man på forhånd havde
regnet med. Foreløbig gættes der
på begyndelsen af marts.
Høringerne har til formål at
skabe et beslutningsgrundlag for
den canadiske regering vedrøren-
de APP. De falder i to dele: først
belyses de økonomiske og energi-
politiske aspekter, og i anden om-
gang problemerne i forbindelse
med transporten af naturgassen
gennem de isfyldte farvande.
solsi
lerérput. månåkugatdlartordlo e
KoriamissårneKarpoK tania
martsip autdlartisimalerneran
piumårtoK.
tusarniaisitsinerit tamåko s
junertaråt canadamiut nålagke^
suissuisa APP pivdlugo aulaJ^
ngernigssånut tungavigssim3
nigssaK. tusarniaisitsinerit m3
dlungnik ingmikortortaKåsåp11^
ingmikortume sujugdlerme sang
mineKåsåput aningaussarsiorne
mut ikumatigssaKarniarnikutO
politikimut tungassut, åipagss3_
nigdlo sangmineKåsavdlutik 11
nap iluata gasianik issigtup inia
tigut agssartuinigssame ajorna1
torsiutit.
åmit ikingnerit
KGH-p 1981-ime niomutigssiat
tamåkernerinik nalunaerutåta ta
kutipå puissit aminik tunissat ik*
leriarujugssuarsimassut. 1°°^
ime puissit amé tunissat ikileriai
put 8.638-nik, tunissat katitdla
tik 54.769-iuvdlutik. kinguaria1'
neK angnerpauvoK Upernaving
me ernånilo, tåvane tunissa
1980-imut nalemiutdlugit 6.11®'
inik ikingneruvdlutik.
teriangniatdle aminik tunissa
amerdleriarput 1.192-init 3.348-
nut.
sårugdlit 1981-ime tunissat ta-
måkerdlutik 30.968 tonsiupu|
imalunit 1980-imingarnit 1.26-4
tonsinik ikingneruvdlutik. reje'
nigdle tunissat sujuariarpuL
17.521 tonsinit 19.414 tonsinut.
tåssa 1.893 tonsinik amerdleriai4'
dlutik.
UvdloriaK Løvstrøm,
SIP-p sujuligtaissua
UmånaK.
nangminerssornerulerneK
akuerssissutigisimassarput
sångitdlisarnago nunavta pi-
sussutai atordlugit inuiaKati-
gingnut perKingnarnerussu-
mik inerititsissariaKarpugut.
kalåtdlit ingmingnut tatigine-
rat agdliartortikumagugko
anersåkutdlo perKingnartu-
mik sujumukarusungnerat ta-
persersorumagugko febr. 23-
åne EF-imut någgårtariaKar-
putit.
ANISA-imit annonce
22
Atuagagdliutit