Atuagagdliutit - 17.02.1982, Blaðsíða 38

EF-debat / EF-ilerinerit
Forhenværende lagmand på Færøerne Atli P. Dam:
Vore problemer ville
øges ti-fold ved
medlemsskab af EF
Grønlandsk udtræden af EF er en enestående
chance for den danske regering til at formulere en
rigsfællesskabspolitik med nyt og progressivt
indhold. Samtidig kan Danmark styrke sin stilling
indenfor EF
Færøske politikere har haft den
indstilling, at grønlandske vælge-
re burde have lejlighed til — helt
uden påvirkning fra anden side —
at fremsætte ønsker vedrørende
det fremtidige forhold til EF.
Så selv om Færøerne kunne ha-
ve en betydelig politisk interesse
— og i visse henseender måske og-
så en økonomisk — i en grøn-
landsk udtræden af EF, har vi af-
holdt os fra at deltage i debatten
om fordele og ulemper ved en så-
dan udtræden.
Ved udformningen af Grøn-
lands hjemmestyreordning und-
lod vi også så vidt muligt at på-
virke debatten. Vi stillede erfa-
ringsmaterialet vedr. den hjem-
mestyreordning på færøske præ-
misser, der var praktiseret siden
1948, til rådighed uden på nogen
måde at fremsætte forudfattede
meninger om hvorledes en hjem-
mestyreordning kunne fungere
under helt andre betingelser — de
grønlandske.
Undertegnede delagtiggjorde
f.eks. først efter ordningens gen-
nemførelse i 1979 enkelte af hjem-
mestyreordningens fædre i mine
tvivl vedrørende hensigtsmæssig-
heden af specielt bloktilskuds- og
undergrundsordningernes ud-
formning.
Årsagen til dette indlæg i EF-
debatten skal derfor primært sø-
ges i den fejlagtige og misvisende
måde hvorpå Færøernes relatio-
ner til EF er blevet præsenteret af
danske politikere, EF-embeds-
mænd og EF’s informationstjene-
ste.
En debat, der har fået en drej-
ning hen imod postuleringer om
en truende opløsning af rigsenhe-
den, kan næppe heller føres uden
at alle parter indenfor denne en-
hed giver deres mening til kende.
Den officielle danske holdning
til Grønlands medlemsskab er
nogle gange kommet til udtryk
således:
»Afgørelsen er Grønlands, og
den beslutning, Grønland tager
vil regeringen være behjælpelig
med at realisere.«
Men samtidig gøres det helt
klart, at Danmark ikke kan kom-
pensere Grønland for evt. tab af
financieringsmuligheder samt at
det officielle Danmark meget øn-
sker en fortsat grønlandsk for-
bliven i EF.
Specielt den meget hårdhænde-
de og oratorisk nedtromlende må-
de, danske politikere blander sig
udenom på, nødvendiggør, at den
facet i rigsfællesskabsmosaikken,
som Færøerne udgør, indpasses
så sandfærdigt som muligt, såle-
des at vi undgår at fremsætte et
vrangbillede af hvad det er, der
knytter rigets dele sammen, og
hvilke rettigheder vi ikke kan til-
lade EF at aflive.
Vi er i den senere tid ikke ble-
vet skånet for, at visse danske po-
litikere, men specielt fra EF’s in-
formationstjeneste har benyttet
Færøerne som et skræmmebillede
i den aktuelle debat om Grøn-
lands fremtidige status vis å vis
EF.
»Informationstjenestens« be-
skrivelse af de ulykker, Færøerne
har nedkaldt over sig selv ved at
vælge en anden status end Dan-
marks, er præget af så stor en
mangel på kendskab til økonomi-
ske realiteter, politiske proportio-
ner og kulturel nødvendighed, at
man må føle sig beskæmmet ved,
at det Europa, som vi vil samar-
bejde med, men ikke integreres i,
ikke formår bedre. Hvordan skal
vi da kunne bibeholde vore for-
håbninger om en aktiv rolle for
denne store europæiske sam-
menslutning ved løsningen af den
politiske og økonomiske krise,
som det er livsvigtigt for den
vestlige verden — ja hele verden
— at finde løsninger på.
»1 færinger skulle have valgt
medlemsskab,« siger man, »så
havde I adgang til fiskeriudøvelse
i Nordsøen og måske i grønland-
ske farvande. Hermed ville I være
alle jeres økonomiske problemer
kvit, istedet for, at I nu plages af
selvskabte problemer med told-
barrierer, reduceret fiskeriadgang
og manglende anerkendelse fra
EF’s side af rettigheder indenfor
rigsfællesskabet.«
Det er en kendsgerning, at vore
problemer ville øges 1 O-fold ved et
medlemsskab sammenlignet med
gældende ordning.
Adgang til fiskeri i EF-farvan-
de har marginal økonomisk be-
tydning for Færøerne, og som be-
kendt kan man lige så vel tildele
marginalen æren for, at der ska-
bes fremskridt og velfærd, som de
væsentligere værdier, der skabes
på Færøernes eget territorium,
men forestiller man sig, at vi skul-
le være alle de andre marginale fi-
skerirettigheder foruden, som vi
har tilforhandlet os i USA’s far-
vande, Canadas, Islands, Norges,
USSR’s, Polens, Sveriges og Øst-
tysklands foruden Senegambias,
Mexicos, Surinams og Mauritani-
ens, hvilke dimensioner havde vo-
re problemer da ikke haft? For ik-
ke at tale om den katastrofe, det
ville have været, at det vigtigste
af alle farvande — Færøernes —
blev lagt under EF-j urisdiktion
og derved åbnet for den samlede
EF-fiskeflåde.
Ovennævnte lande er overve-
jende sådanne som EF i sin selv-
tilstrækkelighed har været ude af
stand til at opnå fiskeriaftaler
med, og som færinger ville være
afskåret fra at udøve fiskeri hos,
såfremt vi havde valgt medlems-
skabet.
Hvorledes kan man videre fore-
stille sig, at en enstrenget økono-
mi som den færøske — totalt ba-
seret på fiskeri — skulle have kun-
net overleve i en sammenslutning,
der nu på 10’ende år er fuldstæn-
dig uden politik på fiskeriområ-
det.
Det er sådanne postulater om
Færøernes vanskeligheder uden
for EF, der efterlader et forstem-
mende indtryk af, at de »ulyk-
ker«, der nu stilles grønlænderne i
udsigt, er bekvemmelighedssyns-
punkter, der skal fritage for inve-
stering af prestige i skabelsen af
et alternativ for Grønland.
Et lille folk som det grønland-
ske vil vel altid føle sig som en
blindtarm på EF’s mangehovede
legeme, og må naturligt have be-
hov for et alternativ til medlems-
skab. Vi færinger, der er i nogen-
lunde samme situation, nærer i
hvert fald et stærkt ønske om at
beholde fornemmelsen af, at vi
har hånd om egen udvikling, og vi
er bange for, at en kunstig fusion
let fører til bygning af et Babels-
tårn når vi havde brug for et vel-
konstruret parcelhus.
Det kan slås fast, at Færøernes
økonomiske stilling er væsentlig
bedre udenfor EF end indenfor.
Havde vi fulgt Danmark i 1972
havde vi igennem 10 år befundet
os i en fiskeripolitisk isolation,
muligvis i forvisning om, at ver-
den udenfor havde tid til at vente.
Det har den ikke, derfor går den
fiskeripolitiske udvikling i højere
og højere grad udenom EF, hvis
indflydelse er dalende. Den pris vi
hidtil har betalt, er tab af visse
rettigheder — i nogen tilfælde ret
udefinerbare — som rigsfælles-
skabet tilsikrede os. Vi anerken-
der dog kun disse tab som forelø-
bige. Stædige, som vi bærer ord
for at være, tror vi stadig på, at
der må komme en dag, hvor vi
sammen med gode danske mænd
og kvinder sætter os ned og for-
mulerer et nyt og stærkt indhold i
der
rigsfællesskabet — tanker,
kan bære i Bryssel, ihvertfald
vi sætter foden tilstrække
hårdt ned. De »andre« i EF har
mange »vitale« spørgsmål, s
de sætter over de kommunita®
vedtægter, derfor kan Danner
rige vel tillade sig at have en^e , t
I denne sammenhæng vil ,
»vitale« blive endnu mere bety
■i
ningsfuldt for Danmark, såfreI1
iifl1
så væsentlige områder som
Grøn'
land og Færøerne står udenby
EF, mens Danmark — som i
så afgjort havde fordele
medlemsskab — står indenfor-
Med fare for at blive hesk^
for at pleje snævre færøske f>s
ripolitiske interesser må jeg fre ^
sætte enkelte argumenter ir00
de skræmmebilleder, EF tilh®
gere fremmaner i StrassbourS'
Bryssel, København og Nuuk-
sådan beskyldning kan dog tag.
ielv
let. Forholdet er nemlig, at sl ^
uden færøsk eller dansk mulighe .
for at fange eet eneste kg
grønlandske farvande på en rig
fællesskabs konto, og selv ud
formalisering af det nok som
OlU"
talte Nord-atlantiske fiskerisa
arbejde mellem Grønland, Islan '
Færøerne og Norge — et sama
bejde, der yderligere ville reduc^
re EF’s fiskeripolitiske indflyd® ^
se — vil Færøerne, Grønland
Danmark fortsat have en betyd.
lig interesse i at formulere en p1
,olr
tik, der bibeholder det 600-årig
samarbejde.
Et væsentligt »argument« * ,j
tilhængerside er, at Grønland v’,
gå glip af financierings- og "
skudsmuligheder, og dette er rl»
tigt. Men, at der ikke skulle ku11
ne kompenseres for financierings
mulighederne, må afvises. F&f
øernes erfaring igennem de sids
20 år bekræfter, at har man
nuftige financieringsbehov, ka
financiering tilvejebringes.
I toldmæssig henseende tak
om en EF-told på forarbejded
grønlandske produkter på 12'1
%. Dette kan ikke være relevan^
eftersom Danmark vel ikke ka
leve med at grønlandske produ
ter stilles ringere end norske
0é
færøske, der i gennemsnit vel b6"
skattes med en 4 % told.
En række spådomme om oVe
mætning af markedet for nS
fremsættes, og tilhængerne hen1
der i samme anledning opmae
lk
somheden på, at den traditione1^
EF-protektionisme vil vansken«
gøre afsætningen af tredje lan°
produkter til EF. t
Det er svært at forestille sig* 8
vi kan producere mere end en Pr<r
teinhungrende verden kan kons1^
mere, men det er rigtigt at det f
lykkes bedre for nogle end and1'
at afsætte deres produktion til bf
talingsdygtige konsumenter. Å's
se produkter vil man være hel1
vist til at afsætte til mindre kob^
dygtige forbrugere. Men trUS»e
om en fortsat EF-protektionis111
er et godt stykke af vejen en paP
åger. ..„l
(Fortsættes næste sidel
38
Atuagagdliutit