Atuagagdliutit - 17.02.1982, Blaðsíða 39

EF-debat / EF-ilerinerit
En god
annonce
frieri ^avc^e' sidste nummer travlt
at undskylde, at den famøse
ovu nonce »ANISA lyver«
,, ovedet kom med i bladet.
t)0 u synes jeg slet ikke, det er
'jy, \ der bør undskyldes.
W «im°d er det måske ovenikø-
at orkert, at Sermitsiaq valgte
ngj^kulere annoncen. Det kan
^tisk ri ~ s^et * en P°"
c)e , debat forud for en afgøren-
kejt°*eafstemning — være de en-
cj6r 6udarbejdere på medierne,
!loi I ‘d bestemme debattens ind-
HC °S niveau — det må helt
!JSUreret overlades til de men-
katteT’ ^et" a^tivt deltager i de-
anno^011'1«1 opfatter jeg EAS-
indl nC6n som det mest sigende
i EP-debatten. Denne an-
nonce siger virkelig fuldt ud uden
at lægge fingrene imellem, hvad
tilhængerbevægelsen står for, og
hvor sølle deres saglige argumen-
tation er (har de nogen?). Den si-
ger også meget om Atassut (står
der overhovedet andre organisati-
oner bag EAS?). Man skal ikke
beklage, at annoncen er blevet of-
fentliggjort. Man skal beklage, at
der findes mennesker, der kan fin-
de på og vil være bekendt at øn-
ske den offentliggjort.
Annoncen bør give vore øvrige
politiske bevægelser stof til efter-
tanke, samarbejdsmulighederne
med Atassut fremover bør over-
vejes grundigt, og Atassuts væl-
gere bør tænke sig godt om og al-
vorligt vurdere, hvad det er for en
slags politiske ledere, de har
(P,
0rtsat fra forrige side)
Vi,
stg 1 star idag i en situation med
ne rre arbejdsløshed end i 30’er-
Wr)111]011 mecf den viden, at kun en
frg | .nereL indsats kan frelse os
'fen ugnende sammenbrud i ver-
ve(Jg ,°nomien, som det vi ople-
ge.e ®fter 1929. Det må være no-
})a_a en falliterklæring for til-
tiar8erne al den naturlige inter-
l6tLUjna]e arbejdsdeling, af den
d6lie,®e af verdenshandelen, og af
ske .Stansning af imperialisti-
tfgk^^^njulisbeder, som Rom-
frg afens intentioner indebar, at
n>enr mme med den slags argu-
(Jet ef’ især i en situation, hvor
forl Sk^r ^dsrt, at kunne man i de
tenp ne ^ ar ikke leve op til in-
fil r|10llerne> bliver man nu pisket
St ,, f°r at overleve økonomisk,
fort 6 fiskefattige EF ikke
§odr9f V8ere villigt til at betale
for • 0r kvalitetsfisk? For olie,
.Japanske biler, for NlC-lande-
aft Pr°dukter? Hvem skulle da
Q®e k F-landenes produktion?
San 'røn^and har opnået bedre ad-
deøk fil egne fiskeressourcer si-
nian kP-inedlemsskabet siger
loft ’,.trien glemmer samtidig at
Gj.0 j e. at de kræfter, der ser
del fands fiskeressourcer som en
Ofø ^ adgangsbilletten til spillet
CePti
6 samlede ressourcer, kun ac-
Jn60ffrer den øjeblikkelige char-
nitjv ens‘v som et middel til defi-
tn6(j mdlemmelse af Grønland,
„jei\s tankerne bagved er:
tryu^dgyd dem nu et godt ind-
ligliJ(]Seneie kan de altid få kær-
at c en af f0le, senere må de se
irrdeba^’ ^Vac* ÉF-forpligtelserne
Set a^/ri6 ord. men relevante i ly-
linK , en imperialistiske behand-
i de ’ er er blevet Færøerne til del
Hv H rS år fra EF s side.
er ri ad andre ressourcer angår,
f°rei®a Øfficielle danske politik
6f riai- ’ at eventuelle sådanne
Ball°nalt anliggende.
0lo i fsef fra, at det forekommer
sk at skelne mellem levende
cer og mineralske, kan vi
tes
soun
vel acceptere den danske hold-
ning, men da forpligter vi samti-
dig os selv til at skabe sådanne
nationale ordninger, at vi ikke un-
dergraver mulighederne for at le-
ve sammen i et værdigt fælles-
skab.
En familie, hvis medlemmer år-
vågent regner ud i kroner og øre
hvorledes arven skal fordeles,
længe før den kommer til udbeta-
ling, lever sjældent harmonisk
sammen. Vi må derfor i rigsfæl-
lesskabet skabe sådanne under-
grundsordninger, der tilgodeser
både ønsket om bestemmelse over
egne ressourcer og hensynet til,
at det samlede fællesskab delag-
tiggøres i provenuet af eventuelle
ressourcer.
Vi skal ikke have EF ind i den-
ne problematik, og derfor er det
nødvendigt, at vi også på dette
område koncentrerer os om at de-
finere et nyt og fornuftigt indhold
i rigsfællesskabet, samt at udfor-
me en politisk styremekanisme,
der bevarer og styrker rigsenhe-
den med Danmark indenfor EF og
Grønland/F ærøerne udenfor.
Vi må alt i alt acceptere, at det
er mere frugtbart at afblæse en
nedtromling af den emotionelle
modvilje, der i 1972 fik 70 % af
grønlænderne til at stemme nej,
end at koncentrere kræfterne om
at indpasse Grønland i en EF-mo-
del, som Færøerne så siden får til-
budt istedet for et afsvækket og
idéfattigt rigsfællesskab.
En grønlandsk udmeldelse af
EF er i dag en enestående chance
såfremt vi lader denne blive den
intellektuelle udfordring, der fejer
de for rigsfællesskabets fortsatte
beståen så farlige kommunitære
betænkeligheder ud af Christians-
borgs gange og formalisternes
gustne overlæg ud af Slotshol-
mens kontorer.
Danmarks fortsatte ønske om
medlemsskab og Færøernes og
Grønlands ønske om rigsfælles-
skab uden EF medlemsskab frern-
byder da de gunstigste betingel-
stemt på, der går til den slags
yderligheder i en debat, der fra
starten var tænkt som en saglig
orientering forud for en afgørende
politisk folkelig beslutning.
I forsøg på at fralægge sig an-
svaret for at annoncen kom i A/G,
forsøger A/G helt uden anstæn-
dighed at lægge skylden på tryk-
keriet og med navns nævnelse på
trykkeriets direktør. A/G’s læse-
re, der ikke kender noget til den
måde A/G og Sermitsiaq produce-
res på, kan ikke gennemskue
A/G’s redegørelse på dette punkt,
hvorfor jeg skal forsøge at rede
trådene lidt ud:
Annoncer til A/G skal normalt
afleveres til en bestemt frist og de
skal afleveres til en redaktions-
sekretær, der får et særligt må-
nedligt tillæg til lønnen for at væ-
re redaktionssekretær. Redakti-
onssekretæren ser stoffet igen-
nem og kontrollerer, at stoffet er
ser for »dem der forstår fuglenes
tale« til at formulere en holdbar
ordning, og dermed må vi så
Bryssel smøre.
Forhenværende finansminister
Poul Møller har udtrykt ængstel-
se for at rigsenheden går i opløs-
ning ved en grønlandsk udmeldel-
se, og statsminister Anker Jør-
gensen mente i TV’s belysning af
situationen, at en grønlandsk for-
bliven tjente rigsfællesskabet
bedst.
I begge tilfælde savnede jeg en
erkendelse af, at riget består af
tre dele, hvoraf den ene vil pines
yderligere ved fortsat afståelse af
dansk/grønlandsk suverænitet til
Bryssel.
Jeg forstår ikke deres ængstel-
se. Tværtimod forekommer det
mig, at vi her har en enestående
chance for at forny og oplive det
rigsfællesskab, vi vel alle tror
indeholder grundlæggende men-
neskelige værdier og progressive
udviklingsmuligheder.
Er dansk EF-medlemsskab en
nødvendighed, er fortsat rigsen-
hed tilpasset denne nødvendighed
vel ønskelig. Denne tilpasning
gennemføres bedst med så stor en
del af riget udenfor som muligt,
d.v.s. Grønland og Færøerne. De
som af formalistiske grunde ikke
tør gå ombord i denne tilpas-
ningsopgave bør erindres om, at
vor fælles historiske tradition,
det, at vi tilhører samme kultur-
kreds og har samme religiøse
grundholdning, det, at vi er en del
af samme økonomiske enhed, at
vort politiske system er entydigt
det samme, samt at vi militærpo-
litisk har fælles interesser o.s.v.
tæller tilstrækkeligt til, at EF —
selv om det må renoncere på vort
medlemsskab af klubben — må
acceptere sin forpligtelse til at
hjælpe EF-landet Danmark til
fortsat bedst muligt at påtage sig
medansvar for udviklingen i
Grønland og på færoerne og der-
for afstår fra at tage de midler i
anvendelse, som EF tilhængerne
idag rumler med.
lødigt og acceptabelt for bladets
redaktionelle linie.
I praksis sker der det, at an-
noncer som regel er helt uskyldigt
stof, og gennem et tillidsfuldt
samarbejde med redaktionssekre-
tæren, afleveres annoncestof of-
test direkte til trykkeriet.
Når E AS-annoncen kan komme
i A/G mod A/G’s vilje, så er det
udelukkende fordi EAS-folkene
har misbrugt A/G's tillid. Det har
intet at gøre med trykkeriet og
trykkeriets direktør.
Om trykkeri-direktørens aktive
medvirken ved udformning af
EAS-annoncen, så kan jeg som
stærkt involveret i ANISA’s in-
formationsarbejde her bekræfte,
at direktøren hele tiden har ydet
den samme positive støtte til pro-
duktion af ANISA’s informa-
tions/annonce-materiale.
Det gælder trykkeriets medar-
bejdere i det hele taget og A/G og
Sermitsiaqs medarbejdere også,
at der er gjort et stort og godt ar-
bejde for at medvirke til at få de
to organisationers materiale
trykt og distribueret.
Anders Nilsson
Svar til Anders
Nilsson:
AG har ikke forsøgt at fralægge
sig ansvaret for, at EAS-annon-
cen blev bragt i bladet. I artiklen
på side 23 skriver vi jo netop ind-
ledningsvis, at »nedenstående
skal ikke ses som et forsøg på at
fralægge os ansvaret, som til sy-
vende og sidst er redaktionens.«
Formålet med artiklen var at klar-
lægge, hvorfor AG i modsætning
til Sermitsiaq tog annoncen med.
Anders Nilsson kan have ret i,
at de enkelte medarbejdere på
medierne ikke burde bestemme
debattens indhold og niveau, og
at disse spørgsmål helt ucensure-
ret bor overlades til de menne-
sker, der aktivt deltager i debat-
ten. Men uheldigvis er loven nu
engang udformet sådan, at vi har
et ansvar. Derfor har dine smukke
tanker ikke megen praktisk be-
tydning for os. Redak tionen
Anders Nilsson-
imut aWssut
EAS-ip annonceata AG-mut ilå-
nguneKarsimaneranut akissug-
ssåussuseR AG-p Kimarratigini-
arsimångilå. tåssame Kup. 23-me
agdlauserissame agdlagpugut
»matumane agdlagsimassut ima
issigineKåsångitsut akissugssåu-
ssutsimik ivimarratigingningniar-
nertut, tåssame akissugssauvfik
naggaterpiåtigut Atuagagdliutit
årKigssuissoKarfiåmtugssaung-
mat«. agdlauserissame sujunerta-
rineKartOK tåssarpiauvoiv ilisima-
titsissutiginiardlugo sok annonce
AG-p ilångusimanerå Sermitsiap
ilångutingikaluarå.
årn igssuissoh arfik
Atuagagdliutit
39