Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 17.02.1982, Blaðsíða 29

Atuagagdliutit - 17.02.1982, Blaðsíða 29
D e nederlandske Antiller: EF køber for få varer hos OLT ^ntillernes årlige eksport af rom til EF svarer til mio. ark point ^byggeme i De nederlandske J^Uer har aldrig set et snefnug, kendes kun som noget, der r aer en rom og cola nede på den de temPeratur. Alligevel har i n erno’ solbeskinnede øgruppe de 61 Caraibiske Hav flere lighe- ^oied det arktiske Grønland. kP . '^hederne springer måske ik- SvtiV°^nene' Antillerne, hvoraf de sv ^Sste ligger næsten inden for kysSVidde Venezuelas nord- st> har en gennemsnitstempe- ^klare signaler °m OLT- talen ^nder sit besøg i Nuuk i okto- p6t 1981 fik EF-kommissær °ul Dalsager stillet en række pørgsmål om OLT-ordningen. varene er netop med stor for- lrikelse modtaget af Grøn- ands Hjemmestyre. De er af- ®ndt fra Bruxelles allerede før Jul. ^^'kommissionens svar Sodtgøj. blandt andet, at Grøn- and kan sammenkæde for- handlingerne om en udmeldel- nied forhandlinger om en l-'T-ordning. »De to procedu- l ,r kan gennemføret paral- ® l'S hedder det i svaret. Der køres opmærksom på, at Grøn- n~s udmeldelse kræver alle h^edlemslandenes godkendel- r Kommissionen vil ikke på otjhånd love Grønland frita- j r Se l°r importafgifter på fisk ^ orbindelse med en OLT-ord- lrig- »Det er nødvendigt at ^Urdere Grønlands konkurren- evne og være opmærksom v?,’ hvilke fiskearter Grønland * eksportere til EF,« siges få- ^>1 slut i svaret slås det st> at der vil blive en sam- enhæng mellem grønlandske odukters adgang til EF og f; , s adgang til grønlandske ls«epladser. , Med hensyn til, om ind- sk nnStniveaueL i Grønland Ord ■ Vaere sa højt, at en OLT- lllnK ikke kan opnås, gives j.r ikke noget klart svar. ,|L°lnniissionen erklærer blot, q, ?.n afgørelse om tildeling af ter * status "først træffes ef- s en gennemgribende under- gelse af områdets samlede j: 0norniske forhold og udvik- Ssperspektiver.« solsi ratur på 27,5 grader. De seks øers areal er på sammenlagt knap 1000 kvadratkilometer mod Grønlands 2 mili., og i stedet for en iskappe har de frodig, tropisk vegetation. Det er på det politiske område, at ligheden kommer frem. Både Grønland og Antillerne hører un- der et europæisk moderland, nem- lig henholdsvis Danmark og Hol- land. Desuden har de begge hjem- mestyre, der overlader forsvar og udenrigspolitik til moderlandet. Den politiske lighed kan blive endnu større i tilfælde af et grøn- landsk »nej« ved afstemningen i næste uge. Antillerne har den til- knytningsform til EF, som står øverst på Landsstyrets ønskesed- del som alternativ til fuldt med- lemsskab: en OLT-ordning. En sådan består dels af nogle handelsmæssige fordele, dels af nogle støttemuligheder. Handelsmæssige fordele For de 240.000 indbyggere på An- tillerne betyder OLT-ordningen, at deres produkter kan sælges toldfrit til EF-landene. Dog kræv- es det, at varen helt igennem har sin oprindelse på øerne — eller at den i det i det mindste har gen- E.A.S.-imit annonce nemgået en meget væsentlig for- arbejdning der. Antillerne reklamerer med sin associering til EF for at tiltrække udenlandske industrier, der sam- tidig tilbydes meget store skatte- fordele. Blandt de firmaer, der har etableret sig på øerne, er det dan- ske Hempels Skibsfarver. To produkter er undtaget fra oprindelseskravet i Antillernes OLT-ordning: rom og olie. Disse to væsker indtager omtrent sam- me vigtige stilling i øernes økono- mi, som fisk gør det i Grønlands. Olien kommer fra Venezuela og behandles i to raffinaderier på den største af øerne, Curacao, før den videresælges. EF har forpligtet sig til at aftage op til 2 mio. tons om året på favorable betingelser. Hvad rommen angår findes der to firmaer, som sælger hele deres produktion i Europa. I 1980 tillod EF en maksimal import af rom fra Antillerne uden afgift svaren- de til godt 7 mio. liter ren spiritus — et kvantum, der i form af rom af normal styrke ville kræve 4,7 mio. ark point at opkøbe i Grøn- land. Annonce fra E.A.S. Støttemulighederne Under den OLT-aftale, som var. gældende fra 1976 og indtil for et år siden, fik Antillerne 90 mio. kr. i direkte støtte, 55 mio. kr. i form af fordelagtige lån og yderligere en kredit på 25 mio. kr. Pengene gik især til en forbedring af veje, havne og andre elementer i infra- strukturen. Tilfredsheden med EF-støtten er stor ifølge Jan H. Wellen, der er en slags Antillernes Lars Emil Johansen. 1 en tale til et viden- skabeligt forum i maj 1980 sagde han, at man generelt »er meget tilfreds med de procedurer, som EF-myndighederne anvender« i den forbindelse. Om Antillernes forhold til EF i almindelighed udtalte han sig og- så positivt, omend i beherskede vendinger: — 1 OLT-ordningen er der ingen paragraffer, der har en negativ indflydelse på De neder- landske Antillers interesser. — Og alligevel er resultatet ik- ke overvældende. OLT-ordnin- gens sigte er for globalt og møder ikke de specielle udviklingspro- blemer, vi har. De hollandske An- tiller har stor arbejdsløshed. Der- for, og af hensyn til skabelsen af en mere varieret økonomi, er det nødvendigt, at den industrielle sektor gror hurtigere. Jan H. Wellen sluttede med at opfordre til, at EF i mere ud- strakt grad hjælper OLT ved at købe deres varer fremfor som nu overvejende at give direkte støt- te. Han henviste i den forbindelse til, at EF's import fra Antillerne i 1977 var på 40-50 mio. kr., hvis olieprodukter ikke medregnes. EF's eksport til Antillerne var samme år på 1,2 mia. kr. solsi GRØNLANDSPOSTEN er bladet, hvori Deres annonce virker bedst og hurtigst Qeqertat kiattorsuupput naggoreqalutillu. Øerne har tropisk klima og er dækket af frodig vegetatio. Siunissami nunanni nammineersinnaaneq 1979-imi akuerisat iller- sorukku. EF-imut NAAGGAARIT! ANISA QAQORTOQ Atuagagdliutit 29
Blaðsíða 1
Blaðsíða 2
Blaðsíða 3
Blaðsíða 4
Blaðsíða 5
Blaðsíða 6
Blaðsíða 7
Blaðsíða 8
Blaðsíða 9
Blaðsíða 10
Blaðsíða 11
Blaðsíða 12
Blaðsíða 13
Blaðsíða 14
Blaðsíða 15
Blaðsíða 16
Blaðsíða 17
Blaðsíða 18
Blaðsíða 19
Blaðsíða 20
Blaðsíða 21
Blaðsíða 22
Blaðsíða 23
Blaðsíða 24
Blaðsíða 25
Blaðsíða 26
Blaðsíða 27
Blaðsíða 28
Blaðsíða 29
Blaðsíða 30
Blaðsíða 31
Blaðsíða 32
Blaðsíða 33
Blaðsíða 34
Blaðsíða 35
Blaðsíða 36
Blaðsíða 37
Blaðsíða 38
Blaðsíða 39
Blaðsíða 40
Blaðsíða 41
Blaðsíða 42
Blaðsíða 43
Blaðsíða 44
Blaðsíða 45
Blaðsíða 46
Blaðsíða 47
Blaðsíða 48
Blaðsíða 49
Blaðsíða 50
Blaðsíða 51
Blaðsíða 52
Blaðsíða 53
Blaðsíða 54
Blaðsíða 55
Blaðsíða 56
Blaðsíða 57
Blaðsíða 58
Blaðsíða 59
Blaðsíða 60
Blaðsíða 61
Blaðsíða 62
Blaðsíða 63
Blaðsíða 64
Blaðsíða 65
Blaðsíða 66
Blaðsíða 67
Blaðsíða 68
Blaðsíða 69
Blaðsíða 70
Blaðsíða 71
Blaðsíða 72

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.