Atuagagdliutit - 17.02.1982, Blaðsíða 29
D
e nederlandske Antiller:
EF køber for få
varer hos OLT
^ntillernes årlige eksport af rom til EF svarer til
mio. ark point
^byggeme i De nederlandske
J^Uer har aldrig set et snefnug,
kendes kun som noget, der
r aer en rom og cola nede på den
de temPeratur. Alligevel har
i n erno’ solbeskinnede øgruppe
de 61 Caraibiske Hav flere lighe-
^oied det arktiske Grønland.
kP . '^hederne springer måske ik-
SvtiV°^nene' Antillerne, hvoraf de
sv ^Sste ligger næsten inden for
kysSVidde Venezuelas nord-
st> har en gennemsnitstempe-
^klare signaler
°m OLT-
talen
^nder sit besøg i Nuuk i okto-
p6t 1981 fik EF-kommissær
°ul Dalsager stillet en række
pørgsmål om OLT-ordningen.
varene er netop med stor for-
lrikelse modtaget af Grøn-
ands Hjemmestyre. De er af-
®ndt fra Bruxelles allerede før
Jul.
^^'kommissionens svar
Sodtgøj. blandt andet, at Grøn-
and kan sammenkæde for-
handlingerne om en udmeldel-
nied forhandlinger om en
l-'T-ordning. »De to procedu-
l ,r kan gennemføret paral-
® l'S hedder det i svaret. Der
køres opmærksom på, at Grøn-
n~s udmeldelse kræver alle
h^edlemslandenes godkendel-
r Kommissionen vil ikke på
otjhånd love Grønland frita-
j r Se l°r importafgifter på fisk
^ orbindelse med en OLT-ord-
lrig- »Det er nødvendigt at
^Urdere Grønlands konkurren-
evne og være opmærksom
v?,’ hvilke fiskearter Grønland
* eksportere til EF,« siges
få- ^>1 slut i svaret slås det
st> at der vil blive en sam-
enhæng mellem grønlandske
odukters adgang til EF og
f; , s adgang til grønlandske
ls«epladser.
, Med hensyn til, om ind-
sk nnStniveaueL i Grønland
Ord ■ Vaere sa højt, at en OLT-
lllnK ikke kan opnås, gives
j.r ikke noget klart svar.
,|L°lnniissionen erklærer blot,
q, ?.n afgørelse om tildeling af
ter * status "først træffes ef-
s en gennemgribende under-
gelse af områdets samlede
j: 0norniske forhold og udvik-
Ssperspektiver.«
solsi
ratur på 27,5 grader. De seks øers
areal er på sammenlagt knap
1000 kvadratkilometer mod
Grønlands 2 mili., og i stedet for
en iskappe har de frodig, tropisk
vegetation.
Det er på det politiske område,
at ligheden kommer frem. Både
Grønland og Antillerne hører un-
der et europæisk moderland, nem-
lig henholdsvis Danmark og Hol-
land. Desuden har de begge hjem-
mestyre, der overlader forsvar og
udenrigspolitik til moderlandet.
Den politiske lighed kan blive
endnu større i tilfælde af et grøn-
landsk »nej« ved afstemningen i
næste uge. Antillerne har den til-
knytningsform til EF, som står
øverst på Landsstyrets ønskesed-
del som alternativ til fuldt med-
lemsskab: en OLT-ordning.
En sådan består dels af nogle
handelsmæssige fordele, dels af
nogle støttemuligheder.
Handelsmæssige fordele
For de 240.000 indbyggere på An-
tillerne betyder OLT-ordningen,
at deres produkter kan sælges
toldfrit til EF-landene. Dog kræv-
es det, at varen helt igennem har
sin oprindelse på øerne — eller at
den i det i det mindste har gen-
E.A.S.-imit annonce
nemgået en meget væsentlig for-
arbejdning der.
Antillerne reklamerer med sin
associering til EF for at tiltrække
udenlandske industrier, der sam-
tidig tilbydes meget store skatte-
fordele. Blandt de firmaer, der har
etableret sig på øerne, er det dan-
ske Hempels Skibsfarver.
To produkter er undtaget fra
oprindelseskravet i Antillernes
OLT-ordning: rom og olie. Disse
to væsker indtager omtrent sam-
me vigtige stilling i øernes økono-
mi, som fisk gør det i Grønlands.
Olien kommer fra Venezuela og
behandles i to raffinaderier på den
største af øerne, Curacao, før den
videresælges. EF har forpligtet
sig til at aftage op til 2 mio. tons
om året på favorable betingelser.
Hvad rommen angår findes der
to firmaer, som sælger hele deres
produktion i Europa. I 1980 tillod
EF en maksimal import af rom
fra Antillerne uden afgift svaren-
de til godt 7 mio. liter ren spiritus
— et kvantum, der i form af rom
af normal styrke ville kræve 4,7
mio. ark point at opkøbe i Grøn-
land.
Annonce fra E.A.S.
Støttemulighederne
Under den OLT-aftale, som var.
gældende fra 1976 og indtil for et
år siden, fik Antillerne 90 mio. kr.
i direkte støtte, 55 mio. kr. i form
af fordelagtige lån og yderligere
en kredit på 25 mio. kr. Pengene
gik især til en forbedring af veje,
havne og andre elementer i infra-
strukturen.
Tilfredsheden med EF-støtten
er stor ifølge Jan H. Wellen, der
er en slags Antillernes Lars Emil
Johansen. 1 en tale til et viden-
skabeligt forum i maj 1980 sagde
han, at man generelt »er meget
tilfreds med de procedurer, som
EF-myndighederne anvender« i
den forbindelse.
Om Antillernes forhold til EF i
almindelighed udtalte han sig og-
så positivt, omend i beherskede
vendinger: — 1 OLT-ordningen er
der ingen paragraffer, der har en
negativ indflydelse på De neder-
landske Antillers interesser.
— Og alligevel er resultatet ik-
ke overvældende. OLT-ordnin-
gens sigte er for globalt og møder
ikke de specielle udviklingspro-
blemer, vi har. De hollandske An-
tiller har stor arbejdsløshed. Der-
for, og af hensyn til skabelsen af
en mere varieret økonomi, er det
nødvendigt, at den industrielle
sektor gror hurtigere.
Jan H. Wellen sluttede med at
opfordre til, at EF i mere ud-
strakt grad hjælper OLT ved at
købe deres varer fremfor som nu
overvejende at give direkte støt-
te.
Han henviste i den forbindelse
til, at EF's import fra Antillerne i
1977 var på 40-50 mio. kr., hvis
olieprodukter ikke medregnes.
EF's eksport til Antillerne var
samme år på 1,2 mia. kr.
solsi
GRØNLANDSPOSTEN
er bladet, hvori Deres
annonce virker
bedst og hurtigst
Qeqertat kiattorsuupput naggoreqalutillu.
Øerne har tropisk klima og er dækket af frodig vegetatio.
Siunissami nunanni
nammineersinnaaneq
1979-imi akuerisat iller-
sorukku.
EF-imut NAAGGAARIT!
ANISA QAQORTOQ
Atuagagdliutit
29