Atuagagdliutit - 17.02.1982, Blaðsíða 50

EF-debat / EF-ilerinerit
Misiligaaneq
annertooq
Inuiattut kalaallisut, oqaluttuari-
saanerput ikinngeqisutigut tupin-
nartunik navianartunillu nassata-
qartarsimavoq. Nunagisatta
inuuneriarnerput navianartorsi-
ortittarsimavaa, ilaqutariippas-
suillu pilersuisunit arsaarneqar-
tarput. Ukiorluttumi perluit ator-
tarsimavaat allaat inoqutigiit nu-
nguttarsimallutik. Nalaattakka-
vut taama ittut sukasartarsima-
vaatigut inuttullu inuuniarnitsin-
ni ataqatigiinnerput nukittorsar-
tarsimallugu. Kisiannili kalaaleq
nunaminut inuuniarnermini ar-
torsarfiusaqisumut asanninngit-
soq ataasiarlungaluunniit tusar-
simanngilara. Aamma nalunngi-
lara kalaaliusugut nunarput ilut-
sinni pigigipput. Siuaasavummi
nunassarsiorlutik pigiliummas-
suk uatsinnullu kingornussassan-
ngorlugu. Misigissutsit taamaat-
tut pigaavut.
Nunasiaaqqaarsimalluta 1953-
imi qallunaat nunaallu naalagaaf-
feqatigiilerpugut. Tupigineqar-
tarsimavorlu inatsisit tunngaviu-
sut allanngortinneqalermata qal-
lunaat kisimik qinersinikkut ape-
rineqarmata kalaallit naalagaaf-
feqatigilerusunnerlugit. Kisianni-
li taamani pissusiusut allamik pe-
riarfissaqartitsinngillat. Taamaa-
sillutik qallunaat nunarput pappi-
lissatigut piginneqataaffigiler-
paat.
Naalagaaffeqatigiinnerup ilua-
ni pissusissamisoorsorineqarpoq
kalaaliusugut qinikkatsinnik
inatsisartunut ilaasortaalitaqar-
nissarput. Inuillu inatsisartuni
ilaasortaasut ilaasortaasarsima-
sullu suliaat ajorinianngikkaluar-
lugit oqaasissaqartitaanerput
sunniutaallu naammatinngisaan-
narsimasutut taasinnaavakka.
I lami qinikkavut marluusut inat-
sisartuni 179-inik inuttalimmi
amerlanerussuteqalinngisaannas-
sammata. Inatsisissallu atuuti-
lertarlutik inatsisartut affaat sin-
nerlugit akuerigaangassuk.
A ngusaqarluarnerpaassagunik
naalakkersuinikkut suleqatigiit
ikiortigisariaqartarpaat amerla-
nertigullu ikiortaasarlutik. Kisi-
anni maluginiartariaqarpoq taa-
maasiorneq naalakkersuinikkut
isummatigut allanngortitsisin-
naanermik akeqartarmat.
Europamiut inooriaasiat pulaf-
figiartuinnartillugu paasiartuin-
narsimavarput nunatta aqunne-
qarnera aalajangeeqataaffigisin-
naanagu killilimmillu naalakker-
suinikkut tigummiaqartitaalluta.
Landsrådeqarsimavugut tassaa-
soq naalakkersuisunut siunner-
sorti inuit qinigaannik inuttalik.
Naalagaaffeqatigiinnerup iluani
pissusiusut assigiinngissuteqa-
ngaarmata allaat inatsisartut
inuit qinigaannik siunnersorte-
qartariaqarlutik. Qujanartumik
oqartussaanerup akisussaanerul-
lu inissisimanerisa equnganersui
takusinnaanngorsimavavut, ta-
mannalu namminersornerulerner-
mik kinguneqarluni. Tassalu ullu-
mikkut killiffipput. Ullumikkullu
naalakkersuinikkut immikkoorti-
taarnitta namminersornerulerneq
kisiat akuerisimavaa. Tamannalu
naalakkersuinikkut oqaasissaqar-
fiit akisussaassuseqarfillu takus-
sutissereerpaat.
Febr. 23-ani EFimut ilaasor-
taanerput aalajangiiffiginiartus-
sanngorparput. EF pillugu paasi-
sitsiniaaneq suliassat annerpaar-
taraat naalakkersuinikkut sule-
qatigiit akornanni. Tamannalu
ANISAp EASillu isumagaat. Ta-
mannami pisariaqarpoq, suna-
angernerlugu naaggaarnerlugu-
luunniit ilisimassagutsigut. Ta-
mattalu ilisimasariaqagarput
aamma unaavoq: EFip minister-
rådiani kommissionianilu kalaal-
lit ilaasortaatitaqanngimmata.
Naalagaaffeqatigiinnerlu sinner-
lugu qallunaat ilaasortaatitaqar-
lutik. Parlamentimilu nunat EF-
imut ilaasortaasut 434-inik inis-
saqartitsillutik. Taakkunannga
Qallunaat Nunaat 16-inik inissa-
qarluni. Uatsinnullu inissaq ataa-
seq tunniunneqarnikuulluni. Tas-
salu EFimut aallartitatuarput.
Tupinnaannartumik naalakker-
suinikkut oqartussaassuseqarfin-
ni akisussaassuseqarfinnilu inis-
sisimanerpuL nikanarpoq. Ta-
mannalu anigorniarlugu nammi-
nersornerulerneq angusimavar-
put. Inuullu nunatsinni oqartus-
saassuseqarfiit akisussaassuse-
qarfiillu annertusinerat illersoru-
niuk, soqutigiguniullu suli anner-
tunerusumik tamanna ineriartus-
sasoq EFimut naaggaartariaqar-
poq. Tassalu febr. 23-ianni taasi-
nissaq nunatsinnut oqartussaas-
suseqarusulernistsinnut misili-
gaanerussaaq annertooq pissa-
nganartorlu. — Taasilluarisi.
Jakob Karlsen
Færre sælskind
KGHs rapport over den totale
produktion i 1981 viser, at der har
været stor tilbagegang i indhand-
lingen af sælskind. 1 1981 faldt
indhandlingen af sælskind med
8638 stykker til ialt 54.769. Tilba-
gegangen er størst i Upernavik
distrikt, hvor der i 1981 indhand-
ledes 6119 færre skind end i året
forud.
Totalindhandlingen af torsk i
1981 er på 30.968 tons eller 1.264
tons mindre end i 1980. Men der
er tale om fremgang for rejefiske-
riet fra 17.521 tons til 19.414
tons. Det er en fremgang på 1.893
tons.
AlMISA-imit annonce
Annonce fra AIMISA
ikingutivnut kalåtdlinut
agdlagkat angmassut
Åbent brev
til grønlandske venn®r
amerdlassujuvdluta isumersimavugut EF pivdlugo taissi-
nigssaK kalåtdlit kisimitdlutik aulajangigagssarigåt, avdla-
nit akuliuvfigineKaratik.
Kavdlunåtdle ardlagdlit månamut OKauseKartariaKar-
sorisimåput, sordlo pingårutilingnik OKatdlitOKartitdlugo
OKalugtutardluse uma umalunft sujuariartornera unigtfne-
KåsassoK EF-imitaninikut.
uvagut avdlatut isumaKarpugut nipangersimåinarsima-
vugut, ilavsilo tamåna Kunutunertut issigissarunarpåt. ta-
måna pivdlugo navsuerutigerusugpara Danmarkip EF-
ime ilaussortångornigsså akerdleralugo taissisimagama-
tamånalo sule aulajangiusimagavko. ukiut 30-t Kalåtdlit'
nunånut sutdlissisimanera Kalåtdlit-nunånilo sulisimane-
ra ilisimalersimassavkalo tungavigalugit sujunersorusug-
pavse EF-imit aniniarKuvdluse.
tamåname atarKinåssusermut agtumåssuteKånginer-
poK? avatånit aKuneKarneK KanoK kitdleKångitsigissumik
atorniaravsiuk? København ungaseKaoK Bruxellesile ta-
matigut ungasingneroKaoK. pingårtumigdlo Atåssumiut
bibilimik ilisimassaKardluarajugtussut angajugdliussutsi-
minik tunississoK erKarsautigissariaKaraluarpåt. tåussu-
mame angajugdliussutsine KarKuaussanik taorserdlugo
tuneréramiuk kingorna ila perKigsimeKaoK.
EF-imit anTnarniaritse kingornalo piarérsardluse Euro-
pamik nunanigdlo avangnardlernik aulisartOKarfiussunik
suleKateKardluarnigssavsinik, kivfåungfssuseKardluse!
Vi er mange, som har fundet, at EF-afstemningen er en
ren grønlandsk sag, som andre bør holde sig fra.
En del danske har imidlertid følt det nødvendigt f.eks.
ved drøfrelse af betydningsfulde sager at fortælle Jer, at
chancerne for at gennemføre dit og dat vil blive mindre,
hvis Grønland træder ud af EF.
Vi, der mener noget andet, tier. Og nogle af Jer synes,
så vidt jeg kan mærke, at dette har et skær af fejhed over
sig.
Således provokeret vil jeg godt bekende mig som en af
dem, der stemte imod Danmarks indtræden i EF og som
stadig mener, vi skal træde ud. På basis af 30 års arbejde
for og kendskab til Grønland vil jeg også råde Jer til at
stemme Jer ud.
Flår dette ikke noget med værdighed at gøre? Hvor
megen fjerndirigering kan I leve med? København er
langt væk, men Bruxelles er længere væk i alle henseen-
der.
Især Atassutter, som tit er så dejligt bibelstærke, bør
måske også tænke på ham med førstefødselsretten, som
han solgte for en skål linser. Det var han ikke særlig glad
for bagefter.
Stem Jer hellere ud af EF og vær derefter beredt til at
gå ind i et frit og positivt samarbejde både med Europa
og med de andre nordatlantiske fiskerinationer.
ikingutingnersumik inuvdluaritse
Med venlig hilsen
Børge Wulffsberg
50
Atuagagdlidtit