Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 17.02.1982, Blaðsíða 47

Atuagagdliutit - 17.02.1982, Blaðsíða 47
EF-debat / EF-ilerinerit fang siger ja eningen af næringsdrivende i °» and ønsker med denne pres- °tnk-e lelse ®a ind * debatten gp ring en eventuel forbliven i p i oreningen føler at debatten p ’ afskrække personer der ellers Se Være EF-tilhængere. Det er køf61®*' at modstanderne aff EF (jerer debatten på en række områ- i der rammer landets borgere Pengepungen. e*' grønlandske handelser- stå^t Udtager en holdning der / or en forbliven i EF. 6t er officielt oplyst at den kr i nske forbruger har betalt (j6r i EF-told i 1981. Et beløb Saj. !^ke kan virke afskrækkende gp * re|ation til de mange penge har investeret i Grønland. den 311 *^er om at køke fd ver- Ud Sl?arkedspriser når man står enfor EF. FANG mener dette Umulighed. fatt ek grønlandske samfund om- ve ,er Sa få indbyggere, set med detr ensrnarkedsøjne, at et køb på hierf6 rnarked vil være behæftet ger ,rnange og store omkostnin- kob^3 ^ rnængder der kan ind- blj 6s' Vi vil hævde at varerne ket er dyrere end de er i øjeblik- Alene transportomkostnin- ger for så små mængder, på de af- stande der vil blive tale om, vil komme op på et niveau som få vel har tænkt sig. De varer der i dag sælges og forbruges i Grønland har for mindst 98 % vedkommen- de passeret Danmark. Følgerne af et køb på verdens- markedet vil komme i en konflikt med den lovgivning der i dag fin- des. Det gælder både for det tek- niske område og på varedeklara- tionsområdet. Et område der synes helt uov- erskueligt er den transporttid der vil blive tale om. Når man handler på verdensmarkedet må man gå ud fra at betaling skal finde sted ved varens afskibning og hvis af- skibningen forlænges yderligere, udover det vi kender i dag, vil det betyde en øget likviditetsbyrde for detailbranchen med yderligere prisstigninger til følge. I den debat der har været ført og den reklame der har været for udmeldelse af EF, er der fokuse- ret på priseksempler, hvor kun EF-tolden er fraregnet. Vi har ik- ke set eksempler på hvorledes man har tænkt sig at få dækket de omkostninger der løber på ved at købe varerne på andre marke- der. ^tassut ingasaleqaaq! ^inngutinnersumik, David Lange * lu hhut taasinissaq qanillivikl Slnrt°q EAS tassaasortaaq At; s6o PUuHuinnarpoq. Tamanna IgiyP Juinrmrpoq oqaatsitigut t Sisatlgut annonceuniaralu sa*®|Uku' Annoncemi tassaanii hgit arrnat pderisaarut. I mat na .f.?q eqqunngilluinnartun i^uit • ^ akerartuutillu. Al Sari lrnrnut inersimasutut per r; Uakkatullu isiginiaqisut sul faiuahugit maajugiinnarsinnaa ija L Eami maanna Atassu isert°r^aanit qaatus'manerusu tj„- CuSaanngitsumik kanngusi tai(n<Aartunik allaat annonceq Ata rna^a- Ingasariaannarpc nar|'SSutiP siulittaasuata ataq aa UP tamatigut ilumoortut ^.aissusertalermagit akerleri; ’suinaat tamatigut allaase sartakkamigut oqaaseqartarner- migullu tunngavissaqannginne- rartuannguarlugit. Aatsaalli EAS-ip tungaanit salluliuuteqartaraluarpoq. Sulif- feqaannaqqullutagooq EF-imut aap. Sumimmaku tigooqqakkasi? Ilisimaniarsiuk kalaaleqatisi taa- ma uukapaatiginngimmata, sia- niinaariniaqattaarunnaarlusilu eqqornerusumik uppertitsiniute- qartarsimasariaqaraluarassi. Nalorniguttagooq angiinnarta. Ila Ukorsii! Asasara nunaqqat, nalorniguit suli piffissaqarpoq. Atuagalliutit nr. 5 quppernerit 17, 18 19-ilu atuaqqissaariakkit taamalu nalornissutaarullutit EF-imut naagga X-ilerianngua- ruk! Hvis man efter disse oplysnin- ger stadigvæk er villig til at beta- le for konsekvenserne af, at man i et så befolkningsmæssigt lille land står overfor at skulle ud på de store markeder og finde varer tilpasset et samfund der i mange år har nydt godt af de ressourcer der er anvendt i Danmark på ud- vikling af varer, afprøvning og kontrol, så skal man selvfølgelig vælge at stemme ja til en udmel- delse af EF. Er man derimod ban- ge for disse konsekvenser må man vælge at stemme for en forbliven i EF, idet vi i dag ved præcist hvil- ket niveau vi befinder os på. Når Danmark har valgt at væ- re i EF, hænger det ikke mindst sammen med landets beskedne størrelse. Ser vi på Grønland og dets befolkningsstørrelse i for- hold til Danmark, synes det uov- erskueligt at skulle forsyne dette lille samfund fra verdensmarke- det. Forretningsfolk taler af erfa- ring. Det grønlandske erhvervsliv deltager i udstillinger og messer ude i verden og her oplever man helt klart vanskeligheder ved at være køber fra et lille land. Derfor har tilknytningen til Danmark en meget stor betydning også i den- ne forbindelse. Det grønlandske erhvervsliv holder beskæftigelsen igang. Det- te kan kun fortsætte hvis den for- nødne økonomi og likviditet i samfundet er tilstede. Det er en uimodsigelig kends- gerning at udtrædelse af EF vil medføre en indførelse af yderlige- re skatter og afgifter som følge af de nuværende EF-tilskuds bort- fald. Disse yderligere belastnin- ger af befolkningens private øko- nomi, vil medføre nedsat købek- raft og dermed en yderligere for- ringelse af erhvervslivets likvidi- tet, med risiko for faldende be- skæftigelse. Med venlig hilsen Foreningen af Næringsdriven- d e i Gronland Støttepædagog Nup kommunea støttepædagogimik perorsainermut tunga- ssunut iliniarsimassumik OKautsinik ardlaringnik atuisinau- ssumik sapingisamik piårtumik sulilersugssamik pigssarsior- pOK. atorfinigtineKartugssaK kommunep uvdlunerane paoming- nigtarfiutaisa ardlåne sulivfeKåsaoK nukagpiamamut inar- dlutilingmut ikiortauvdlune inuit åssigingitsunik iliniagag- dlit suleKatigalugit. åmåtaoK nukagpiamap pinenartup su- livfigineKarnera piarérsausioKatauvfigissåsavå. atorfinigtitsinerme akigssarsiaKartitsinermilo malingnenå- saoK Kalåtdlit-nunånut ministereKarfiup BUPL-ivdlo isuma- Katigissutåt. ersserKingnerussumik påsiniaiviginenarsinauvoK kommunep paomingnigfeKarnermut agdlagfia, tlf. 2 33 77, lokal 517, Li- sbeth Ramlau-Hansen. KinuteKaut, nalunaeKutserdlugo stillingsopslag nr. 336/82, sumik iliniagaKarsimaneK sumigdlo sulivfenarsimaneK piv- dlugit påsissutigssanik kisalo soraerumérsimanermut ugper- narsautitimaKalo sulivfigisimassamit onauseKautit nutineri- nik ilavdlugo kingusingnerpåmik 15. marts 1982 unga nagsiu- neKåsaoK: Nuuk kommune Box 1005 . 3900 Godthåb 4stk. Lee/Little Richard/Disko kassetter Telefonbestilling 1 82 93 Atuagagdliutit 47
Blaðsíða 1
Blaðsíða 2
Blaðsíða 3
Blaðsíða 4
Blaðsíða 5
Blaðsíða 6
Blaðsíða 7
Blaðsíða 8
Blaðsíða 9
Blaðsíða 10
Blaðsíða 11
Blaðsíða 12
Blaðsíða 13
Blaðsíða 14
Blaðsíða 15
Blaðsíða 16
Blaðsíða 17
Blaðsíða 18
Blaðsíða 19
Blaðsíða 20
Blaðsíða 21
Blaðsíða 22
Blaðsíða 23
Blaðsíða 24
Blaðsíða 25
Blaðsíða 26
Blaðsíða 27
Blaðsíða 28
Blaðsíða 29
Blaðsíða 30
Blaðsíða 31
Blaðsíða 32
Blaðsíða 33
Blaðsíða 34
Blaðsíða 35
Blaðsíða 36
Blaðsíða 37
Blaðsíða 38
Blaðsíða 39
Blaðsíða 40
Blaðsíða 41
Blaðsíða 42
Blaðsíða 43
Blaðsíða 44
Blaðsíða 45
Blaðsíða 46
Blaðsíða 47
Blaðsíða 48
Blaðsíða 49
Blaðsíða 50
Blaðsíða 51
Blaðsíða 52
Blaðsíða 53
Blaðsíða 54
Blaðsíða 55
Blaðsíða 56
Blaðsíða 57
Blaðsíða 58
Blaðsíða 59
Blaðsíða 60
Blaðsíða 61
Blaðsíða 62
Blaðsíða 63
Blaðsíða 64
Blaðsíða 65
Blaðsíða 66
Blaðsíða 67
Blaðsíða 68
Blaðsíða 69
Blaðsíða 70
Blaðsíða 71
Blaðsíða 72

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.