Milli mála - 01.01.2013, Page 244
244
det symbolske og tegnenes skattekiste, er det for den perverse også
stedet for ubegrænset nydelse eller Guds nydelse.
Hvem den Anden er for Schultz og hvori den specielle nydelse
består, er ikke prægnant. Den Anden er ikke repræsenteret i kraft
af en person. Snarere er den Anden en forestilling – måske (om)
Gud. Der kan argumenteres for dette, fordi Schultz har været og
måske stadig er religiøs. Antager man, at det er Guds nydelse,
Schultz får del i, er det også muligt at specificere nydelsen. Da Gud
er garanten for og skaberen af den symbolske orden, kan Schultz’
henrykkelse ved at se Kirstens og andre kvinders angst ved den
mandlige seksualitet, betragtes som en skaberglæde eller en de-
struktionstilfredsstillelse. Idet han forgriber sig på de små piger,
etablerer han den symbolske orden. Skræmmer eller afviser han de
voksne kvinder, omgår han reglerne for relationerne mellem køn-
nene og hermed indirekte den symbolske orden.
8. Stereotyperne og traditionen
Såvel repræsentationen af det kvindelige som det mandlige vender
centrale stereotype forestillinger om kønnet om. Forestillinger om
det rene sunde kvindelige og det urene og usunde mandlige er en
180 graders drejning af en dominerende forestilling omkring det
moderne gennembrud. Mandlige forfattere som Strindberg og
Nietzsche så det mandlige som normen, dvs. det rene, kontrollere-
de, og det kvindelige som det afvigende, urene, usunde, destruktive
og ukontrolleret begærende. Ofte knyttes det destruktive begær til
proletariatets kvinder – og de forbindes med moderniteten. Per
Stounbjerg har i artiklen ”Modernitetens ånd er kvindelig – sam-
mentænkningen af smuds, modernitet og kvindelighed omkring år
1900” (1985) påpeget, hvordan kvinden hos blandt andet Strindberg
og Hamsun opleves som en trussel mod mandigheden. Med sit
begær suger hun potensen ud af manden. I dansk litteratur kan man
finde parallelle eksempler hos forfattere som Tom Kristensen og
Johannes V. Jensen. Den gode, omsorgsfulde og seksuelt set rene
kvinde står hos de samme forfattere som den potentielle befrier.
Ved at vende den dominerende figur og forestilling om fortsæt-
TERAPEUTEN OG VAMPYREN