Tímarit.is
Search | Titles | Articles | About | FAQ |
login | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

Click here for more information on 23. tölublað 
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Open in new window:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Vertical fit


Your browser does not support PDF files
Click here to view the page as JPG
Atuagagdliutit

						GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Palle Brandt.
kal. årKigss. Grønlandsk redaktion: Jørgen Fleischer
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum,
tlf. 845894.
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst. Tlf. Rungsted 1199.
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: butiksbest. A. Nielsen, fru Helga Bruun de Neergaard. Julianehåb: Kreds-
dommer Klaus Lynge. NarssaK: Kæmnerass. Leif Jensen. Arsuk: Kateket Lars Peter
Olsen. Frederikshåb: Skoleleder Bastiansen, overkateket Mathæus Tobiassen. Fiskenæs-
set: Kateket Bendt Barlaj. Sukkertoppen: Ovérkateket Lars Møller, telegrafbestyrer
Grundtvig Hansen. Holsteinsborg: kommunalbestyrelsesformand Knud Olsen. God-
havn: Telegrafist Kobjevsky, kredsdommer Peter Dalager. K'utdligssat: Egede Boas-
sen, Anda Nielsen. Egedesminde: Kredsdommer Knud Abelsen, radiosondeass. A. Ho-
ve. Jakobshavn: telbet. Dalsgaard, kateket Nathan Petersen. Christianshåb: Lærer Rs.
Bjørgmose. Claushavn: Fritz Fencker. Umanak: Pastor Rasmussen, overkateket Ed-
vard Kruse. Upernavik: Overkateket Knud Kristiansen, erhvervsleder Hendrik Olsen.
Angmagssalik: Overkateket Jakob Lyberth.
pissartagagdl. ukiumut akiliutigss. 10 kr. kal. nun. Årsabonnement 10 kr. i Grønland
13 kr. kalåtdlit nunfita avatåne. 13 kr. udenfor Grønland
normorumut akia 40 øre   Løssalgspris 40 øre pr. eksemplar
Nungme slnerissap kujatdliup naKiteriviane nairitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
Frederik Lynge død

Cataline kingugdleK
igpagssånitsiåinånguaK radioavisi-
kut nalunaerutigmeKarpoK Kalåtdlit-
nunane såkutoKarfingme tingmissar-
toK Catalina kisiartaulersoK ungasi-
ngitsukut Danmarkimut autdlåsassoK
1958-milo upernarlinago Kavdlunåfc
tingmissartuånik måne sitdlimatigssa-
mik takutoKåsångitsoK.
folketingimut ilaussortaK Augo Lyn-
ge Kalåtdlit-nunånut ministeriussu-
mut folketingime aperKuteKarsimavoK
tusagaK tamana ilumornersoK — ilå-
ngutdlugulo Kalåtdlit-nunåne tingmi-
ssartortarnerup angnertusisineKar-
nigssånik atautsimmerit ukiut mar-
dluk ingerdlåneKarérsimassut KanoK
kinguneKarsimanerat aperKutigisi-
mavdlugo. ministere akisimavoK sa-
påtip akunerane tugdlerme folketingi-
me aperKuteKarfigssaK iluagtitdlugo
åkiumårdlune.
påsivdluarparput Kalåtdlit-nunane
tingmissartumik sitdlimataerunigssaK
Augo Lyngep uivssumissuiigisimang-
mago, tamånalume ilumornersoK påse-
rusugsimangmago.         uivssuminerdle
måne Kalåtdlit-nunane mingnerunge-
KaoK, måssa ilikautmaraluarigput Ka-
låtdlit-nunane såkutoKarfik — taimalo
anåussiniartartoKarneK atortugssati-
gut KanoK amigauteKardluinartigissoK.
Catalinap kiserngorutussup Kanig-
tukut Danmarkimut autdlarnigssånik
taimatutdlo Kåumatit pingasut-sisa-
mat Kångiupata aitsåt avdlamik tåku-
toKarnigssånik nalunaerutigissaK ilu-
mornerarneKåsagpat, tassa månåkut
måssa ukiorérsorssuaK Kalåtdlit-nu-
nåne såkutoKarfingme taimågdlåt sor-
ssuterKat atauseK-mardluk ukiume a-
ngatdlatåusavdlutik mikivatdlåt isu-
mavdlutauniartugssångusåput. tamana
alianaraluartumik sujorna' ukiukut
„Ternen"ip umiuneratigut ugpernar-
sarneKarpoK. atortugssauniartut faima
amigartigissut atordlugit suliagssar-
pagssuit   namagsiniarneKartugssauga-
luarput, kisiåne sorunalime tamåna a-
jornardlune.
påsisinåungilarput suna pivdlugo
tamatuma tungåtigut sipårniartoKar-
nersoK. Kavdlunåt nålagauvfiåne ting-
missartumik ånaussiniartarneK ilua-
mérsoK, pitsaussumik aulisartunik nå-
kutigdlissoKarnigssaK, umiarssuitdlu-
me Kajangnaitsut angatdlaviussartu-
nik ugtortaivdlutigdlo nalunaeKutser-
suissugssat atorfigssaKartineKarpata
sordhina Kalåtdlit-nunåt tamanit sag-
dliutitariaKaraluaK. tamåko tamarmik
OKaluserineKartarérnikuvdlutigdlo ag-
dlautigineKartarérnikuput — landsrå-
dip tamatumane pitsångorsainigssaK
norKåissutigisimavå — ajunårtarnerit
ajunårtoKartitdlugulo tingmissartumik
Kinaissiniartarnerit tamatumuna Ka-
noK amigauteKartigissuseK takutita-
rérpåt, inuitdlume tamåkumnga sulia-
Kartussut pissariaKartunik såkuteKa-
lernigssamik norKaissarsimagaluar-
dlutik. nåkutigdlissugssanigdle pit-
saussunik suliagssamutdlo nalerKutu-
nik angatdlatitårnigssaK sule kinguar-
titerneKartuarpoK, tingmissartunig-
dlume saniatigut sitdlimataussugssa-
nik mardlungnik Kalåtdlit-nunåne a-
torneKåsavdlutik nalerKiitunik pisi-
nigssamik atautsiminerugaluit måna
tikitdlugo kinguneKarsimanatik.
tamatumalunit tungåtigutaoK Kalåt-
dlit-nunåt nålagauvfingmut atassutut
nautsorssuneKarsinåungigpat Kalåt-
dlit-nunåne såkutoKarfik tingmissar-
tunigdlo sitdlimateKarfik atorung-
naersmartariaKarpoK, nålagkersuiner-
mut uingassut pissutigalugit såkutut
pissariaKartut kiserngorutdlugit. \au-
va tamatumuna KanoK iliornigssaK
nalunarungnåisaoK, amerikamiutdlo
Kalåtdlit-nunåne sakutoKarfé isuma-
KatigissuteKarfigalugit suliagssat Dan-
markip isumagisinaugunångisai isu-
magisavdlugitdlunit saperunagai i-
sumangnaerniartariaKalisavdlutik.
Den sidste Cataline
For nogle dage siden meddelte et te-
legram i radioavisen, at den sidste ca-
talina, marinen råder over på Grøn-
land, i nær fremtid flyver til Dan-
mark og at Grønland dermed er uden
dansk flyvetjeneste indtil foråret 1958.
Folketingsmand Augo Lynge har i
folketinget spurgt ministeren for
Grønland, om dette virkelig er rigtigt
— og samtidig har han bedt om en re-
degørelse for de forhandlinger om den
udvidede flyvetjeneste, der nu snart
har stået på et par år. Ministeren sva-
rer i folketingets spørgetime i næste
uge.
Vi forslår godt Augo Lynges forbav-
selse — og også, at han gerne vil have
denne meddelelse bekræftet. Forbav-
selsen er ikke mindre her i Grønland,
selv om man efterhånden er vant til,
at marinen i Grønland — og dermed
hl. a. redningstjenesten —¦ er skanda-
løst ringe udstyret med effektivt mate-
riel.
Hvis oplysningen om, at Catalinaen
om kort tid flyver til Danmark for
ikke at komme igen før om 3—4 må-
neder bekræftes, betyder det altså, at
Grønlands kommando i den vinter der
allerede er begyndt i al sin barskhed
og strenghed, kun råder over 1—2 kut-
tere, som er for små og utilstrække-
lige til formålet — i hvert fald til vin-
tersejlads. Det blev så sørgeligt bevist
sidste vinler med „Ternen"s forlis. —
Med dette materiel skal udføres en hel
række opgaver, og det kan selvsagt
ikke lade sig gøre.
Vi forstår ikke, at man fortsat tør
spare på dette område. Hvis der noget
sted i det danske rige er brug for en
effektiv flyvetjeneste, en ordentlig fi-
skeri-inspektion, en vel udbygget ef-
tersøgnings- og redningstjeneste, gode
skibe til opmåling, til afmærkning af
sejlruter o. s. v. er det i Grønland. Alt
dette har været sagt og skrevet før —
landsrådet har bedt om det — kends-
gerningerne i form af ulykker og ef-
tersøgninger og redningsflyvninger ta-
Folkelingsmand Frederik Lynge 'er
natten til den 1. november pludselig
død i København, antagelig som følge
af et hjerteslag. Frederik Lynge, der
for 3 måneder siden fyldte 68 år, var
rask til det sidste. Han var dagen før
sin død i statsradiofonien, hvor han til
Grønlands Radio indtalte en oversigt
over det politiske arbejde i denne fol-
ketingssamling — set med grønlandske
øjne — og der var da intet usædvanligt
at mærke.
Frederik Lynge stammer fra K'or-
nOK. Efter seminarieuddannelse i
Godthåb var han til efteruddannelse i
Danmark 1909—11, og fra 1911—13
virkede han som overkateket i Jakobs-
havn. Derefter blev han ansat i Den
kgl. grønlandske Handels tjeneste i
Egedesminde, var i et par år udsteds-
bes tyrer i AkunaK og virkede fra 1919
—32 igen på kolonikontoret i Egedes-
minde. I 1932 ansattes han som han-
delsleder i K'utdligssat, hvor han ud-
nævntes til kolonibestyrer i 1947 og
pensioneredes i 1950.
Frederik Lynge har igennem 40 år
værel aktiv i det offentlige liv i Grøn-
land. Han var medlem af landsrådet
fra 1917—53 og har i lange perioder
desuden været kommunerådsmedlem
og sysselsrådsmedlem. I 1953 valgtes
han sammen med Augo Lynge som
Grønlands første repræsentant i fol-
ketinget. I 1939 delegeredes han til
rigsdagens grønlandsudvalg og fra
1951—55 var han medlem af styrelses-
rådet og pris- og lønudvalget for
Grønland. Endvidere var han medlem
af en række bestyrelser med tilknyt-
ning til Grønland.
Hans væsentligste indsats er knyttet
til Grønlands nyordning. Han har væ-
ret en fremtrædende personlighed in-
denfor det arbejde, der er udfolde! i
de senere år — var stærkt socialt in-
teresseret i sine landsmænds levevil-
kår og har i folketinget gentagne gan-
ge talt fangernes sag. I det hele taget
var hans interesser stærkest knyttet til
den nordlige del af landet, hvor han
levede det meste af sit liv, og hvis be-
folkning valgte ham som repræsentant
i folketinget.
Frederik Lynges stedfortræder er
pastor Elias Lauf, Egedesminde.
Mindeord af landshøvdingen
På landsrådets vegne udtaler lands-
høvding P. H. Lundsteen følgende
mindeord i anledning af Frederik
Lynges død:
— Meddelelsen om Frederik Lynges
død vil gøre et dybt indtryk på enhver,
som har haft forbindelse med arbejdet
for Grønlands opbygning og vil af he-
le Grønlands befolkning føles som et
stort personligt tab. Frederik Lynges
personlige andel i opbygningen af
Grønland vil blive husket. Allerede i
sine unge år rejste han kravet om
grønlændernes åndelige og materielle
udvikling til et niveau, svarende til
andre danskes, og gennem sin gerning
som embedsmand og kolonibestyrer
dokumenterede  han  med  sin  person
ler deres tydelige sprog hvert eneste
år — og frem for nogen beder de men-
nesker, der er sat til at røgte disse op-
gaver, om de nødvendige instrumenter.
Men stadig udsætter man bygningen
af forsvarlige inspektionsfartøjer —
stadig kommer der intet ud af for-
handlingerne om indkøb af et par ek-
stra flyvemaskiner, egnede til tjeneste
i Grønland.
Hvis' man heller ikke i det forhold
fuldt ud vil tage konsekvensen af, at
Grønland hører med til riget, må man
hellere være konsekvent på en anden
måde og nedlægge Grønlands Marine-
distrikt og flyvetjenesten, så der til-
bage kun bliver den stab, der er nød-
vendig af politiske grunde. Så ved
man, hvad man har at rette sig efter,
og kan muligvis gennem en aftale med
de amerikanske styrker i Grønland få
løst de opgaver, Danmark åbenbart
ikke kan og vil påtage sig.
p. b.
muligheden for kravets gennemførelse.
Frederik Lynges indsats i grønlands-
udvalget af 1946 og i det første Grøn-
lands landsråd er velkendt og havde
en sådan styrke, at hans valg som den
ene af Grønlands to første repræsen-
tanter i folketinget føltes naturlig. Fra
landsrådet bør rettes en særlig tak til
ham, både for virket i landsrådet og
den senere indsats i folketinget. En af
det nye Grønlands store skikkelser er
gået bort — en af de personer, der med
sin rod i det gamle Grønland men og-
så i den nye tid, var med til at præge
udviklingen, er ikke mere. Grønlands
landsråd vil på befolkningens vegne
udtrykke en tak og et ære være hans
minde.
Mindeord i folketinget
Folketingets formand, Gustav Pe-
dersen, holdt i tinget en mindetale
over Frederik Lynge.
Gustav Pedersen udtalte:
„Stærkt måtte vi føle dette tab af
en kollega, som få dage i forvejen ar-
bejdede aktivt iblandt os og var knyt-
tet til opgaver, som vi fandt det helt
selvfølgeligt, at netop han skulle være
med til at forberede løsningen af. Kun
cirka fire år fik Frederik Lynge lov
til at arbejde i folketinget, men ingen
tvivler om, at hans gerning vil sætte
sig spor. Han havde de forudsætnin-
ger, der var så hårdt brug for, da vor
nye grundlov i 1953 gav forfatnings-
mæssig basis for at ændre den indtil
da gældende, men forældede, form for
samvirke mellem det grønlandske og
det danske folk — og han havde de
evner, som var nødvendige i forbin-
delse med formidlingen af overgangen
til de nye arbejds- og levevilkår i
Grønland.
Frederik Lynge forstod bedre end
de fleste sit eget folk, og han var der-
til vokset sammen med arbejdet for at
udvikle nye livsbetingelser og en ny
samfundsmæssig indstilling hos grøn-
lænderne. Det var altså ikke alene den
normale form for opøvelse i lokalt,
samfundsbetonet arbejde, Frederik
Lynge mødte med som ballast, da
grønlænderne sendte deres første re-
præsentant på tinge i 1953. Hvert ene-
ste af de mange spørgsmål, der gav
anledning til grønlandske krav, forud-
satte både udsyn og indsigt i det nye
hos de tillidsmænd, der skulle med-
virke under løsningen af overgangs-
problemerne. Ofte skulle der endda
opbygges en administration på bar
bund. Jeg tror ikke, jeg er uretfærdig,
når jeg siger, at det var en strengere
og mere langvarig skole at gå igennem
end den, der almindeligvis fører lokale
tillidsmænd ind i folketingsarbejdet,
og jeg tror ikke, jeg overdriver, når
jeg dertil føjer, at Frederik Lynge dår-
ligt kunne have været denne skole
foruden. Ethvert medlem i denne sal
ved, at det er en hård overgang at gå
fra enhver anden form for deltagelse
i det offentlige liv ind i tingets arbej-
de. Sådan må det være, hvis den indi-
viduelle styrke skal bevares i det kol-
lektive arbejde, men vilkårene blev jo
anderledes hårde, når repræsentanten
for et folk, der økonomisk og socialt
var i støbeskeen, skulle passe sit folks
krav til efter de politiske vilkår, der i
ikke ringe grad var præget af århun-
dredgamle traditioner. Overgangsvan-
skelighederne blev ikke mindre af, at
der ikke var et partiapparat til rådig-
hed.
Frederik Lynge havde ganske givet
ret i, at han kunne yde den største ind-
sats for Grønland ved at undlade at
knytte sig til et af de bestående par-
tier for der at finde støtte og vejled-
ning, men det betød, at kravene til
ham skærpedes så meget mere. Ende-
lig har vi grund til at erindre de
sprogvanskeligheder, som skulle over-
vindes. Frederik Lynge bestod den
hårde prøve, og han blev det grøn-
landske folk en god og dygtig repræ-
sentant. Han lod sig aldrig forlede til
at prøve at undervurdere de frem-
skridt, som grønlænderne nåede un-
(Fortsætlcs på bagsiden)   '
11
					
Hide thumbnails
Page 1
Page 1
Page 2
Page 2
Page 3
Page 3
4-5
4-5
6-7
6-7
Page 8
Page 8
Page 9
Page 9
Page 10
Page 10
Page 11
Page 11
12-13
12-13
Page 14
Page 14
Page 15
Page 15
Page 16
Page 16
Page 17
Page 17
Page 18
Page 18
Page 19
Page 19
Page 20
Page 20
Page 21
Page 21
Page 22
Page 22
Page 23
Page 23
Page 24
Page 24