Grønlandsposten - 01.11.1945, Blaðsíða 7

1. Novbr.
GRØNLANDSPOSTEN
227
Krav fra det grønlandske
landsraad.
Som tidligere omtalt har de to grønlandske lands-
raad igen iaar været samlet til fællesmøde i Godt-
haab, hvor et tre ugers møde er blevet afsluttet sidst
i september. Herunder er ifølge »Politiken«s korre-
spondent i Godthaab, Kr. Lynge, blevet fremsat for-
skellige vigtige krav, som tilsigter hurtigere kulturel
og erhvervsmæssig udvikling. Vi kender endnu ikke
resolutionens fulde ordlyd, da denne endnu ikke er
modtaget af Grønlands Styrelse, men vedrørende
Grønlands administration fremsattes følgende en-
stemmigt:
»— Under krigstiden har det grønlandske folk lært,
af hvor stor betydning det er at have centralledelse
i selve Grønland, og det henstiller derfor, at Grønland
administreres fra selve landet, at de to landsfoged-
embeder slaas sammen til et, omfattende hele Grøn-
land, og at embedet forsynes med større myndighed
end den af den nugældende lov hjemlede.
Til embedet ønskes knyttet fagfolk til varetagelse
af administrationens forskellige grene. Grønlands
øverste embedsmand ønskes forsynet med begrænset
bevillingsmyndighed og selvstændig dispositionsret,
omfattende alle grønlandske funktioner.
Landets nugældende inddeling foreslaas afskaffet
og eet landsraad med større bemyndigelse for hele
landet oprettet.
Der er overvejende stemning for transithavnenes
bibeholdelse med særligt henblik paa muliggørelse
derved af den længe savnede kysttrafik til fordel for
landets befolkning.
En snarlig ændring af den nugældende lov om
Grønlands Styrelse anses for højst paakrævet, og
blandt andet anses det for urimeligt, at der findes
afvigende bestemmelser for danske og grønlandske
befolkningselementer i samme land.«
Det er meget vidtrækkende krav, det forenede
grønlandske raad her har fremsat, men de er for-
staaelige paa baggrund af de sidste aars materielle
og kulturelle udvikling i landet, der har faaet grøn-
lænderne til at betragte sig som en del af en større
verden, hvis liv og bestræbelser de nu ønsker at være
med i, rede til ogsaa at yde deres. Selv om Grønland
under krigen ikke er blevet direkte aabnet for frem-
mede, kom det dog til at faa den allerstørste betyd-
ning, at initiativet nu kom til at udgaa fra selve
Grønland, og at afgørelserne i landets almindelige
administration kom til at ligge i selve landet.
Danske og grønlændere fik efterhaanden en følelse
af, at de selv var med, og at der regnedes med hver
enkelts indsats. De afgørende beslutninger skulde
ikke længere træffes udenfor landets grænser. De an-
svarlige myndigheder boede nu i selve Grønland, og
det betød en meget mere direkte forbindelse mellem
folk og administration, mere indsigt og forstaaelse
fra administrationens side og til gengæld større til-
lid i folkets brede lag. Der var ikke længere saa
»langt til Gud og langt til Vand«, som Aakjær skri-
ver om hedebonden.
Sammenslutningen af de to landsfogedembeder har
under krigen betydet en styrkelse af administratio-
nen, og Grønlands administration fra et centralkon-
tor i Godthaab, der administrerede hele Grønland,
har betydet det samme og har ydermere skabt en
enhedsfølelse og en forstaaelse af, at Grønland var
eet land, hvis ve og vel vedkom alle, ligesom lands-
raadenes fællesmøder har bidraget til en dybere for-
staaelse mellem nord og syd. I samme retning har
den stærkt forøgede kysttrafik, grundet oprettelsen
af transithavnene, virket. Man er paa Grønland kom-
met hinanden meget nærmere, har følt et skæbnefæl-
lesskab, ikke blot mellem grønlænderne indbyrdes,
men ogsaa mellem grønlændere og danske. Herom
vidner ogsaa den dybe interesse for Grønlands frem-
tid, som man i dag sporer allevegne, og som ligger
alle stærkt paa sinde.
Naar man taler om grønlandske krav, er dette ikke
helt rigtigt, for grønlænderne kræver ikke uden at
være rede til at yde igen. De er klare over, at et sam-
fund ogsaa har sine pligter, sine byrder og sit ansvar.
Dem ønsker de ogsaa at være med til at dele, men til
gengæld maa da ogsaa det store skel mellem grøn-
lændere og danske fjernes, samme lov maa gælde for
alle i samme land, samme rettigheder, samme mulig-
heder.
Pressens kommentarer.
— Politiken 25/9: Da vi i aftes forelagde dette tele-
gram for statsminister Ruhi, svarede denne: — Vi
har været forberedt paa disse grønlandske krav gen-
nem de embedsmænd, der er kommet hjem deroppe-
fra. Det er tanker, der er opstaaet under besættelsen,
og der er vel ikke noget mærkeligt i, at dette er skel,
mens befolkningen deroppe har været isoleret i kri-
gens tid. De problemer, der nu rejses fra grønlandsk
side, vil naturligvis blive taget op til overvejelse, det