Grønlandsposten - 01.11.1945, Blaðsíða 7

Grønlandsposten - 01.11.1945, Blaðsíða 7
1. Novbr. GRØNLANDSPOSTEN 227 Krav fra det grønlandske landsraad. Som tidligere omtalt har de to grønlandske lands- raad igen iaar været samlet til fællesmøde i Godt- haab, hvor et tre ugers møde er blevet afsluttet sidst i september. Herunder er ifølge »Politiken«s korre- spondent i Godthaab, Kr. Lynge, blevet fremsat for- skellige vigtige krav, som tilsigter hurtigere kulturel og erhvervsmæssig udvikling. Vi kender endnu ikke resolutionens fulde ordlyd, da denne endnu ikke er modtaget af Grønlands Styrelse, men vedrørende Grønlands administration fremsattes følgende en- stemmigt: »— Under krigstiden har det grønlandske folk lært, af hvor stor betydning det er at have centralledelse i selve Grønland, og det henstiller derfor, at Grønland administreres fra selve landet, at de to landsfoged- embeder slaas sammen til et, omfattende hele Grøn- land, og at embedet forsynes med større myndighed end den af den nugældende lov hjemlede. Til embedet ønskes knyttet fagfolk til varetagelse af administrationens forskellige grene. Grønlands øverste embedsmand ønskes forsynet med begrænset bevillingsmyndighed og selvstændig dispositionsret, omfattende alle grønlandske funktioner. Landets nugældende inddeling foreslaas afskaffet og eet landsraad med større bemyndigelse for hele landet oprettet. Der er overvejende stemning for transithavnenes bibeholdelse med særligt henblik paa muliggørelse derved af den længe savnede kysttrafik til fordel for landets befolkning. En snarlig ændring af den nugældende lov om Grønlands Styrelse anses for højst paakrævet, og blandt andet anses det for urimeligt, at der findes afvigende bestemmelser for danske og grønlandske befolkningselementer i samme land.« Det er meget vidtrækkende krav, det forenede grønlandske raad her har fremsat, men de er for- staaelige paa baggrund af de sidste aars materielle og kulturelle udvikling i landet, der har faaet grøn- lænderne til at betragte sig som en del af en større verden, hvis liv og bestræbelser de nu ønsker at være med i, rede til ogsaa at yde deres. Selv om Grønland under krigen ikke er blevet direkte aabnet for frem- mede, kom det dog til at faa den allerstørste betyd- ning, at initiativet nu kom til at udgaa fra selve Grønland, og at afgørelserne i landets almindelige administration kom til at ligge i selve landet. Danske og grønlændere fik efterhaanden en følelse af, at de selv var med, og at der regnedes med hver enkelts indsats. De afgørende beslutninger skulde ikke længere træffes udenfor landets grænser. De an- svarlige myndigheder boede nu i selve Grønland, og det betød en meget mere direkte forbindelse mellem folk og administration, mere indsigt og forstaaelse fra administrationens side og til gengæld større til- lid i folkets brede lag. Der var ikke længere saa »langt til Gud og langt til Vand«, som Aakjær skri- ver om hedebonden. Sammenslutningen af de to landsfogedembeder har under krigen betydet en styrkelse af administratio- nen, og Grønlands administration fra et centralkon- tor i Godthaab, der administrerede hele Grønland, har betydet det samme og har ydermere skabt en enhedsfølelse og en forstaaelse af, at Grønland var eet land, hvis ve og vel vedkom alle, ligesom lands- raadenes fællesmøder har bidraget til en dybere for- staaelse mellem nord og syd. I samme retning har den stærkt forøgede kysttrafik, grundet oprettelsen af transithavnene, virket. Man er paa Grønland kom- met hinanden meget nærmere, har følt et skæbnefæl- lesskab, ikke blot mellem grønlænderne indbyrdes, men ogsaa mellem grønlændere og danske. Herom vidner ogsaa den dybe interesse for Grønlands frem- tid, som man i dag sporer allevegne, og som ligger alle stærkt paa sinde. Naar man taler om grønlandske krav, er dette ikke helt rigtigt, for grønlænderne kræver ikke uden at være rede til at yde igen. De er klare over, at et sam- fund ogsaa har sine pligter, sine byrder og sit ansvar. Dem ønsker de ogsaa at være med til at dele, men til gengæld maa da ogsaa det store skel mellem grøn- lændere og danske fjernes, samme lov maa gælde for alle i samme land, samme rettigheder, samme mulig- heder. Pressens kommentarer. — Politiken 25/9: Da vi i aftes forelagde dette tele- gram for statsminister Ruhi, svarede denne: — Vi har været forberedt paa disse grønlandske krav gen- nem de embedsmænd, der er kommet hjem deroppe- fra. Det er tanker, der er opstaaet under besættelsen, og der er vel ikke noget mærkeligt i, at dette er skel, mens befolkningen deroppe har været isoleret i kri- gens tid. De problemer, der nu rejses fra grønlandsk side, vil naturligvis blive taget op til overvejelse, det

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.