Grønlandsposten - 01.11.1945, Blaðsíða 31

Grønlandsposten - 01.11.1945, Blaðsíða 31
1. Novbr. GRØNLANDSPOSTEN 251 dyravl er forholdene i Vestgrønland de bedst mu- lige. Fodringsproblemet er paa forhaand løst af den rige forekomst af fisk og hvaler. Kunde man sende for eksempel 100 pelsdyravlere til Grønland hvert aar, vilde vi inden længe ligge i spidsen i pelsavlen. Udtalelserne blev hilst af et kraftigt bifald, og for- manden lovede, at bestyrelsen vil overveje spørgs- maalet. — — Aarhus Amtstidende 10/10 har taget det oven- for fremsatte forslag op til nærmere undersøgelse ved at rette en forespørgsel til direktøren for »Na- nok«, J. G. Jennov, der udtaler: — »Nanok« har, som De maaske ved, gjort et forsøg med en pelsfarm i Østgrønland, idet vi med støtte af Otto Mønsted Fon- den i 1938 anlagde en farm ved Mønstedhus i Rosenlath-bugten paa yderkysten af Hochstetter- forland. De resultater, vi opnaaede, har i grunden ikke været alt for straalende. Vi har ganske vist kun faaet en foreløbig rapport fra farmens leder, Grøn- lands-veteranen Niels Hansen, og efter den ser det ud til, at Nertzen har ynglet godt, men at der er opstaaet en katastrofal dødelighed blandt ungerne, da disse var knapt halvvoksne. Niels Hansen mener, at det skyldes kulden, men det lyder jo mærkeligt, da Nertz i vild tilstand lever i Kanada, hvor der er fuldt saa koldt som i Nordøstgrønland. Men maaske klarer dyrene sig bedre i Kanadas skovegne end i den grønlandske blæst. Er det kun kulden, det drejer sig om, er det jo kun et spørgsmaal om teknik, men der er mere grund til at tro, at der er tale om et vitaminspørgsmaal, muligvis fordi klimaet deroppe kræver et ekstraordinært tilskud af visse vitaminer. Bladet har ogsaa henvendt sig til kontorchef Ro- sendahl paa Grønlands Styrelse, der udtaler, at ræve i fangenskab er langt ringere end ræve fanget i vild tilstand. Ogsaa med mink er der gjort forsøg, men Grønland er nu engang et fiskeproducerende land, og sydgrønlænderne har svært ved at skaffe sig det kod, de selv skal bruge. Der bliver intet tilovers til minkdyrene. Rent bortset fra, at skindene fra Styrelsens ræve- farm i Godthaab paa auktionerne i Amerika fik »under al kritik« stemplet paa sig, har samme stut- teri konstant givet et pænt underskud gennem de sidste 20 aar. Ganske vist har stutteriet heller aldrig været rationelt drevet, i hvilket fald det sikkert vilde have kunnet give et pænt overskud. Hvad har man for eksempel ikke faaet ud af pelsdyravlen i Norge? Ved Julianehaab kunde affaldsprodukterne fra faare- avlsstationen sikkert erstatte kødmangelen for en større pelsdyrfarm, men paa de steder, hvor fisk er hovedernæringen, vil det antagelig bedre kunne be- tale sig at bruge fiskene eller affaldet fra fiskeri- stationerne til at fodre rævene i det fri, saaledes som kontorchef Rosendahl har skitseret andet sted her i bladet. Red. — Berlingske Tidende 8/10: I Sø- og Handelsret- ten afholdtes i formiddags søforhør i anledning af de to Grønlands-skibe »Gertrud Rask«s og »Hans Egede«s forlis under krigen. Fra »Gertrud Rask« mødte skibets fører, den kendte, aldrende og mange- aarige skipper i Grønlands-farten, kaptajn Vestmar, endvidere 1. styrmand Sørensen, 1. maskinmester Jensen og baadsmand Dehlsen. De forklarede i over- ensstemmelse med tidligere afgivne rapporter, blandt andet til generalkonsulatet i New York, at »Gertrud Rask« havde været paa rejse fra New York til Hol- steinsborg, da forliset skete den 7. februar 1942 om aftenen paa kysten af Nova Scotia. Vejret var haardt med storm, stærk sø og strøm og nedsat sigt- barhed, da strandingen skete klokken 20,30 om afte- nen. Skibet stødte haardt paa stengrund og blev hur- tigt læk. Det overskylledes af søen, og besætningen samledes midtskibs. Situationen var meget vanske- lig. Der blev udsendt lyssignaler, som besvaredes fra kysten. Senere paa natten blev der fra land morset en opfordring til besætningen om at blive om bord længst muligt, idet man under de herskende vejr- forhold ikke kunde sende hjælp. Hen paa morgen- stunden lagde braaddet sig lidt. Der kom en motor- redningsbaad ud fra land; den kunde imidlertid ikke komme hen til skibssiden, men meddelte, at den vilde gøre, hvad den kunde, for at tage besætningen op, hvis den sprang i vandet. Ved 9-tiden om mor- genen hlev det hesluttet at sætte »Gertrud Rask«s redningsbaad i vandet. Det var vanskeligt at sætte den bagbordsbaad i vandet, da skibet havde 20 gra- der slagside til styrbord. Det lykkedes dog at faa begge baadene i vandet med henholdsvis 13 og 12 mand om bord — hele skibets besætning. De roede hen til motorredningsbaaden, der optog de skib- brudne, og saaledes blev hele besætningen reddet. I anledning af »Hans Egede«s forlis mødte skibs- inspektør Tving fra Grønlands Handel. Der forelaa en rapport fra Grønlands Styrelse, hvori det oplystes, at »Hans Egede« den 17. februar 1942 var afgaaet fra Ivigtut med en ladning kryolith til New York, og

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.