Grønlandsposten - 01.11.1945, Blaðsíða 20

240
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 17 — 1945
Sjældne grønlandske Fisk.
Til Notitsen om Kullerens Forekomst i Sydgrøn-
land (»Grønlandsposten« 1945, S. 5) kan føjes, at en
Kuller fangedes paa Krog paa ca. 15 Favnes Dybde
nær Bopladssen i Disko Fjord af Fanger Ole Jere-
miassen d. 14. Oktober 1944. Eksemplaret sendtes i
frosssen Tilstand til undertegnede til Bestemmelse.
Det var en Han, den maalte fra Snudespids til Hale-
rod 79 cm og vejede 5,4 kg. Skind, Kranium og Øre-
sten opbevaredes til Zoologisk Museum, København,
Kødet spiste vi, det smagte fortræffeligt. — Fangeren
fik nogle Oplysninger om Fiskens Levevis og om den
i andre Lande mest anvendte Metode til at fange den.
Men der er hidtil ikke fanget flere. Kulleren siges
idelig at være paa Vandring efter sin specielle Føde,
saa man ogsaa, hvor den er rigeligere, kan fiske
forgæves i lange Tider der, hvor den tidligere har
vist sig.
Af større faunistisk Interesse var, at Overkateket
Edvard Kruse ved Umånaq for et Par Aar siden fan-
gede en Brosme (Brosmius brosme Ascan.) paa en
Helleflynderline. Han kunde ikke sende den herned,
men sendte i Stedet en fortræffelig farvelagt Tegning,
der var saa nøjagtig i alle væsentlige Detailler, saa
Bestemmelsen er absolut sikker. Jeg henstillede til
ham selv at sende Meddelelse om sit Fund, ledsaget
af denne Tegning, til Zoologisk Museum, naar der
atter blev Forbindelse med Danmark.
Brosmens Historie i Grønland er lidt indviklet. I
1790 tydede O. Fabricius den Fisk, som Grønlæn-
derne i hans Egn kaldte »Nejorpallugak« som en
Brosme, men han havde altsaa ikke selv set den og
følgelig heller ikke beskrevet den. — H. Krøyer tviv-
lede 1843—45 om Rigtigheden, da der ikke siden var
nedsendt en Brosme til Museet. — I deres Lister over
den grønlandske Fiskefauna optog J. Reinhardt 1857,
og C. F. Lutken 1875, Brosmen, men kun paa Fa-
bricius’ Autoritet, men i 1882 erklærede Lutken, at
han fremtidig vilde udelukke den af Artsfortegnel-
sen, med mindre der kom et Eksemplar. Heri følges
han af E. Vanhoffen 1902. Sidstnævnte Forfatter
havde herved overset, at F. A. Smitt i 1892 siger, at
der er et grønlandsk Eksemplar i Sveriges National-
museum, sandsynligvis fra Claushavn (vel fra Nor-
denskiolds Ekspedition i 1883?). — Ehrenbaum citerer
Smilt og optager den igen 1902. I 1926 giver A. S.
Jensen i Beretn. og Kundg. S. 426 en blot og bar
Navneliste over Grønlands Fiskearter, uden Udbre-
delsesangivelser, og optager der Brosmen uden For-
behold, medens samme Forfatter i 1939, i et Arbejde
om Klimaændringen, opgiver to Fangster af Bros-
men og siger, at Dyret tidligere var ukendt i Vest-
gronland. Den ene toges i Juli 1936 i Ikertåq Fjord,
Holsteinsborg, og den anden i Sept. 1937 ved Nars-
salik, Julianehaab (mon ikke Fredrikshaab?).
Fabricius’ Gisning kan altsaa være rigtig. Han for-
stod jo ogsaa Grønlænderne til Fuldkommenhed, saa
han endog kunde »bestemme« de Dyr, som Grøn-
lænderne havde bevaret Traditionen om og Navnet
paa, uden at Fabricius kendte noget til de andre
Eskimodialekter.
Brosmen er nordatlantisk lige som Kulleren, men
synes at foretrække endnu koldere Vand end denne.
Ligesom Kulleren er den almindelig ved Islands Ky-
ster og træffes ogsaa paa Nordamerikas Kyst ud for
N ew-England- Staterne.
Sværdfisken (Xiphias gladius L.). Afdøde Koloni-
bestyrer Karl Fencker fortalte mig en Gang i Tre-
diverne, at Sværdfisken var bleven observeret af en
Fanger ved Vester Ejland, Egedesminde. Den store
Fisk havde »opført sig underligt«, havde gentagne
Gange stukket mere end Hovedet op over Vandfla-
den. Fangeren havde ikke haft rigtig Mod paa at an-
gribe dette store og for ham fuldstændig fremmede
Dyr, men havde ikke forstyrret det og derved faaet
Lejlighed til at iagttage det ret længe og grundigt.
Fencker beherskede det grønlandske Sprog saa
fuldkomment, at han meget vel kunde skælne Fan-
tasterier fra virkelige Iagttagelser, og han havde til-
lige grundige Kundskaber til Grønlands Dyreverden.
Efter at have hørt en Tid paa Fangerens Fortællin-
ger, gav han ham et Stykke Papir og en Blyant og
bad ham tegne Fisken, og saa var der ingen Tvivl
om, hvad Grønlænderen havde set.
Sværdfisken er en oceanisk Kosmopolit. Den fan-
ges almindeligt sammen med Thunfisk i Middelhavet
og paa tilsvarende Breddegrader paa Amerikakysten.
Den kan paa Norges Kyst træffes helt op til Fin-
marken, og den kan forvilde sig ind i Østersøen,
helt til Preussen og Gotland. De allerfleste Historier
om dens Mordlyst, dens Gennemboring af kobberfor-
hudede Skibssider er enten helt fantastiske Æventyr
eller Forveksling med andre Arter. Smitt skriver,
efter Erfaringer fra Middelhavet, at den er fredsom-
melig, endogsaa frygtsom, men at den skaber sig
voldsomt, naar den harpuneres. Den lever af mindre
Fisk, især af Silde- og Makrelfamilien. Den dukker