Grønlandsposten - 01.11.1945, Blaðsíða 21

1. Novbr.
GRØNLANDSPOSTEN
241
op gennem Stimerne, hvor de er tættest, og lader sig
falde ned over dem, saa den med Slag af »Næbbet«
bedøver eliler dræber en hel Del, som den saa æder.
Morten F. Porsild.
Danmarks Hilsen
til Grønland paa
Danmarks Befrielsesdag.
(Ved Direktør Knud Oldendow over Danmarks Radio
den 5. Maj 1945.)
Nedenstaaende Tale hører retteligt hjem-
me i »Grønlandsposten«s Befrielsesnummer
(1945 nr. 10), men blev dengang for svagt
modtaget i Grønland. Manuskriptet er senere
blevet oplæst i »Grønlands Radio« og brin-
ges nu her i »Grønlandsposten« som et af de
Dokumenter, der engang skal fortælle Efter-
slægten om Grønlands Genforening med Dan-
mark — set hjemmefra. Red.
Grønland! Alle Danske i Grønland! Alle Grønlæn-
dere! Her er Danmark Røst igen!
Nu trækkes Forhænget til Side, det Forhæng, bag
hvilket vi gennem lange og trange Aar har levet, og
som har skilt Grønland og Danmark. Herhjemme
kimer Landets Kirkeklokker, Dannebrog vajer over-
alt, vor aartusindgamle Frihed er atter kommet til-
bage til os, modtaget baade med Jubel og bunden
Varme, som det er Danmarks Skik. Roligt og vær-
digt har det danske Folk staaet Skulder ved Skulder
i denne Prøvelsens Tid. Nu vender vi vore Øjne mod
Nord og sender vore Tanker til det fjerne Land, der
saa længe har ligget skjult for os.
Forventningsfuldt staar vi og ser mod den gryende
Nytid. Vi takker alle danske og grønlandske Tje-
nestemænd, vi takker Funktionærer og Arbejdere ved
Ivigtut Kryolitbrud, vi takker Nordostgrønlands
Fangstmænd, vi takker de grønlandske Raadsfor-
samlinger og den grønlandske Befolkning for deres
Trofasthed og Udholdenhed under Adskillelsens bitre
Aar.
Længe har vi været uden Efterretninger fra Grøn-
land, men ad mange Kilder og paa mange Maader
ved vi alligevel her god Besked med den store Ind-
sats, De har gjort med Henblik paa Fremtiden.
Vi yder Dem alle hver paa sin Post den største
Anerkendelse for den Maade, paa hvilken De, maal-
bevidst og loyalt, efter de kendte aarhundredgamle
Retningslinier, under vanskelige Forhold, isoleret og
uden Forbindelse med Hjemlandet, har ført Grøn-
land gennem en Brændingstid. Vi er bekendt med
den organisatoriske og administrative Kraftanspæn-
delse, der ligger bag Deres Arbejde i de svundne Aar,
hvad enten dette er udført i Grønland eller gennem
den permanente grønlandske Delegation i Amerika.
Danmark glæder sig over at vide, at vor store,
skønne Koloni nu snart kan komme i Forbindelse
med os. De har jo alle deroppe lidt under den lange
Adskillelse fra Hjemlandet, fra Slægt og Venner. Al-
ligevel har De ikke tabt Modet, men De har med Ro
og Tillid set hen til denne Dag.
Enhver Dansk, som har Slægtninge og Venner i
Grønland, sender gennem mig deres hjerteligste Hil-
sen. Grønlændere og Grønlænderinder, der nu i
en lang, lang Tid har været adskilt fra deres Slægt,
fra deres Fødeland og fra deres Arbejde, sender med
Smil og under Taarer de inderligste Hilsner hjem til
Far og Mor, til Søskende, til Venner og Frænder. De
har længtes stærkt; de har saa lamge maattet leve i
Forventning, og de glæder sig usigeligt til at komme
op for at genoptage den Gerning, hvortil de hernede
har modtaget deres Uddannelse. Vi mindes de Døde
i Landet, vi tænker med Sorg paa den forsvundne
Besætning paa vort gode gamle Grønlandsskib
»Hans Egede«, der gik tabt under Arbejdet med at
holde Grønland forsynet med livsnødvendige Ting.
Vi er klar over, at adskillige Forandringer har
fundet Sted i Grønland i den Periode, der nu ligger
bag os. De vil finde os lydhøre og modtagelige for
Forslag. Vi forstaar, at Grønlands store, mægtige Na-
boer har vist al redebon Hjælpsomhed og godt Nabo-
skab i en Tid, hvor Danmark var ude af Stand til at
støtte sin Koloni, og vi er lykkelige og taknemme-
lige for denne Forstaaelse. Den grønlandske Rets-
orden og det danske Flag i Grønland har været uan-
tastet gennem disse Aar.
Der er for mig ingen Tvivl om, at alle loyalt har
søgt at klare alle Problemer, politiske, administrative,
forsyningsmæssige, kolonisatoriske, skolemæssige og
andre Spørgsmaal paa bedste Maade udfra de kendte
Forudsætninger og udfra de Retningslinier, hvorefter