Grønlandsposten - 01.11.1945, Blaðsíða 29

Grønlandsposten - 01.11.1945, Blaðsíða 29
1. Novbr. GRØNLANDSPOSTEN 249 gaar der om ham. Han lærte, trods de mange en- somme dage ved udstedet, aldrig at tale ordentligt grønlandsk. Men han blev prompte forstaaet, naar han sagde til sin trofaste kivfaq: »Hør du, min sjæls Eulalia, ka du’ gaa op paa kralianutten aa ta’ de to pujahsjatter, der staar der, aa bringe dem ned aa stille dem i kradakken!« — Faa har dyrket Storm-P. saa intenst som farbror. Saa vidt gik den dyrkelse, at han tilegnede sig Storm-P.’s udtryk, saa de blev hans naturlige udtryksmaade, omformede dem i sin egen tone og slyngede om sig med dem. Og naar man saa sad omkring hans veldækkede bord, og snapsen stod dugget ved siden af farbror, saa sagde han ikke velbekomme, før man var saa mæt, at »tungen stod lodret i munden«, og det var svundet betydeligt i flasken. Senere sank man ned i vældige dyner i udstedsbestyrerboligens smaa gæste- kamre, sov sødeligt og fast, indtil man den næste morgen blev vækket af grammofonmusik lige uden for døren. Alt dette lyder ikke af noget for dem, der ikke har kendt virkeligheden bag farbror. Han hed ikke andet end det; saadan var han kendt i hele Grønland. I mange aar sad han ene mand der i Kangåmiut, op- levede den rige fiskeriudvikling, sled troligt med. Han var i sine velmagtsdage grønlænderne en god mand; men i de senere aar magtede han det ikke. Han tog sin afsked og flyttede til Sukkertoppen, hvor han fik et hjem hos pastor Schultz-Lorentzens. Efter at han havde opgivet den daglige gerning, svigtede helbred og humør mere og mere. I 1943 rejste han sydpaa og besøgte sin gamle arbejdsplads Ivigtut, som han ikke havde set siden før forrige verdenskrig. Paa den sydrejse var der allerede kun funker tilbage af det gamle gnistrende humør. I 1944 mødte jeg ham i K’utdligssat paa en rejse i Nord- grønland. Da sov han det meste af dagen. Og dog kunde hans rungende røst høres af og til, naar han paa rejsen hjem til Danmark 1945 sagde sin me- ning. Farbrors meninger var deciderede; men han var ikke fanatiker. Han bøjede ofte hurtigt af fra et skarpt standpunkt, dels fordi han jo var vært for sine gæster, dels fordi hans meningsytring var fostret i hans ureflekterede, ligefremme sind. Der var meget, han tog urokkeligt standpunkt til, og mangt han interesserede sig for. Han var en flittig læser. Som gammel soldat interesserede krigshistorie ham især. Paa de faa biblioteker, der var i hans nær- hed, læste han alt, hvad der fandtes i den genre, bøger, som ingen almindelig mand nogensinde vilde finde paa al aabne. Selv købte han Irøger af den slags. Kongetro, sønderjyllandsinteresseret, forsvarsposi- tiv, gæv, gæstmild, god til bunden af sin sjæl var farbror, værdig til sit navn, savnet af alle, der har været hos ham i Kangåmiut. En særpræget skikkelse i Grønlands brogede tjenestemandsstand er ikke mere. Ære være hans minde. Finn Gad. Dansk Dykker omkommet. Fra dykker Ove Tyge Johansen har vi modtaget den triste meddelelse, at dykker Charles Petersen er afgaaet ved døden paa et amerikansk hospital søndag morgen den 20. maj i aar efter at have faaet dykker- syge under en mange timers dykning den 18. maj: Dykker Charles Petersen. Det var med sorg, jeg gennem et brev fra en anden dansker paa samme bjergningsbaad hørte, at Charles Petersen var død. Ikke har jeg kendt eller mødt nogen i disse aar, der som han længtes hjem. Han var saa lykkelig som nogen over Danmarks befrielse og udsigten til gen- synet med sine kære derhjemme i denne sommer. Det skulde altsaa ikke være saa. Han satte en Ære i at fuldføre det arbejde, han var beskæftiget med, før han gjorde klar til rejsen hjem. Og herunder var det, al han den 18. maj blev syg og døde paa hospi- talet i Key West den 20. maj. Charles havde fra sin ungdom af befaret the seven seas — og ogsaa de grønlandske farvande, hvor »Dykkeren«, som han kaldtes, havde mange venner. Som medhjælper hos dr. Knud Rasmussen har han arbejdet under dennes ekspeditioner i Nord- og Øst- grønland. Sidst, han var ansat i Grønland, var i Ivig- tut Kryolithbrud, hvorfra han rejste for at søge hjem til Danmark. Dette lykkedes altsaa ikke. Charles Petersen blev 37 aar. Hans højeste ønske at komme hjem til sin far, mor og unge hustru blev ikke opfyldt. Maa den, der styrer og raader, give hans efterlaldte hjælp i den store sorg, som meddelelsen om hans død har bragt dem. Ære være hans minde. Jacksonville, Flo., 9. juli 1945. Ove Thyye Johansen.

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.