Grønlandsposten - 01.11.1945, Blaðsíða 22

242
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 17 — 1945
det danske Arbejde nu gennem saa mange Aar er
foregaaet i Landet.
Vi ved, at det er gjort dygtigt og solidt med saa
tilpas en Konservatisme, som Forholdene har kunnet
tillade. Vi ved, at intet er ændret, som ikke med
Nødvendighed maatte ændres.
Det har været overordentlig opmuntrende for os at
erfare, at Grønlands Følelser for Danmark ikke er
forandret. Det har glædet os, at vi med stor Styrke
og Vished kan sige det. Saalænge der endnu var
den mindste Mulighed for Forbindelse, modtog vi jo
herhjemme den ene Loyalitetserklæring efter den
anden. De har vedkendt Dem Deres danske Arv, de
grønlandske Landsraad og vore Embedsmænd har
uforbeholdent udtalt deres Troskab overfor Kongen
og Danmark.
Vi ser med den største Tilfredshed, at ingen Peri-
ode i Grønlands Historie har ført Grønlændere og
Danskere nærmere hinanden end den Verdensom-
væltning, vi nu gennemlever. Smukt og forbilledligt
har Grønlænderne og Danskerne i snævert Forbund
arbejdet paa at klare sig igennem Vanskelighederne
til Morgendagens Lys. Det aarhundredgamle Baand
mellem Grønland og Danmark er ikke svækket.
De kan slet ikke tænke Dem, hvor trøstefuldt og
inspirerende det har været for os i det grønlandske
Arbejde herhjemme at vide dette, ligesom det har
været rart for den danske Offentlighed at kende det,
fordi de Retningslinier, hvorefter Landet er blevet
styret, saaledes er blevet bekræftet paa den smuk-
keste Maade.
Med Fortrøstning gaar vi Fremtiden i Møde. Vær
overbevist om, at vi har Grønlands Lykke for Øje.
Det produktive Arbejde for Grønland er vor Lyst, vor
Pligt og vor Ære, saadan føler danske Hjerter for
den fjerne 0, der gennem Adskillelsens Aar er kom-
met til at staa i et særligt Skær for den almene Be-
vidsthed herhjemme. Vi forener os med Dem i Troen
paa og Haabet om en god Fremtid.
Danmark er jo ikke blot skovklædte Halvøer og
Øer mellem Bælter og Sunde. Danmark er ogsaa hine
fjerne, golde Fjeldkyster, hvor vort Modersmaal tales,
og hvor vort Flag er hejst paa Baggrund af frem-
medartede Former og Farver.
Velkommen du nye Tid! Velkommen Gensynets
Dag! Velkommen Frihed for os alle, her som i Nord-
polens Naboland!
Mere om landsraadsvalg.
Det indtryk, som pastor Jens L. A. Chemnitz ifølge
»Grønlandsposten« 1945 har faaet ud af min artikel
i samme blad side 54, er forkert, eftersom hr. Chem-
nitz mener, at jeg »ikke er tilfreds med, at de danske
har stemmeret til landsraadsvalget o. s. v.«. Min me-
ning er imidlertid, at enhver mand i en landsraads-
kreds — uanset om han er dansker eller grønlænder
— skal have sin stemme, have valgret og valgbarhed
til landsraadet. Alle skal have lige ret, og ingen skal
have mere end den anden. Heri er pastoren enig med
mig — lykkeligvis, men er dog i modstrid med sig
selv, eftersom hr. Chemnitz bruger det meste af sin
artikel for at fortælle os, hvor lidt grønlænderne for-
staar at vælge repræsentanter og dog i samme aande-
drag forlanger »at landsraadsmedlemmerne vælges
af folket«. Thi enten er folket ikke modent, saaledes
som pastoren hævder, og saa skal det ikke have fuld
valgret, eller ogsaa er det modent, som vi andre me-
ner, og saa skal det have sin fulde stemmeret — og
ikke med halve forholdsregler.
Det indtryk, man faar af pastor Chemnitz’ be-
mærkninger, er jo ikke særlig smigrende for os grøn-
lændere. Hvorfor er man altid saa villig til at omtale
de fejltagelser, der nødvendigvis maatte begaas under
de første forsøg? Eller er det maaske normen for val-
gene ved udstederne? Det tror jeg imidlertid ikke
paa. I al almindelighed er valgene vistnok tilfreds-
stillende. Det er de »bedste« mænd, eller dem, der har
de fleste meningsfæller, der bliver valgt af deres
landsmænd. Og naar udstederne kan klare det, hvor-
for skal vi saa ikke have det samme i kolonierne?
At »kolonivalgte medlemmer ikke er de daarligste
medlemmer i landsraadet« er kun ganske naturligt. I
distrikt-hovedbyen plejer jo intelligensen at sidde,
saa man fristes til at sige, at det ikke er vælgernes
skyld, at de fremmeligste grønlændere ofte her væl-
ges til stillingen. Dog er det ikke ligegyldigt, hvordan
disse mænd vælges. Det er »nationalt« set endda vig-
tigt at faa det barnepigevæsen ved valgmetoden i
kolonierne væk, saa ingen mere har privilegier i of-
fentlige sager. Det er dette, hvorom det hele drejer
sig, hvilket det ikke skulde være saa vanskeligt at se.
Endnu et citat: »Skal landet være delt i landsraads-
kredse, maa repræsentanterne vælges indenfor kred-
sen«. Ja, enhver skal jo have lov til at have sin me-
ning om tingene. Min mening er altsaa, at det vil
være mere fordelagtigt at bryde distriktsskrankerne,
saa man i visse tilfælde ogsaa kan opstille »udenbys«