Grønlandsposten - 01.11.1945, Blaðsíða 25

Grønlandsposten - 01.11.1945, Blaðsíða 25
1. Novbr. GRØNLANDSPOSTEN 245 sysselkassen — at betale en noget hojere pris, naar baadens kvalitet blot svarer dertil. Men samtidigt maa der foregaa en gennemgri- bende modernisering af alt arbejde ved kolonierne, saa den nuværende stab af »kulier« kan reduceres og komme ud at fiske i stedet for. Arbejdet maa i fremtiden dels overtages af maskinkraft. Bedre uddannelse for handelens folk i Grønland. De folk, der skal lede »handelen«, maa have en anden uddannelse, som »Grønlandsposten« fuldstæn- dig rigtigt skriver. Det ser unægteligt mærkeligt ud, at handelens folk som næsten de eneste i Grønland kan sættes til at lede erhvervsvirksomhed med kun en nødtørftig kontoruddannelse som basis. Det er vanvittigt, men bliver næppe let at ændre. I de nye forslag til lønninger, som er udarbejdet af den grøn- landske tjenestemandsforening i København under krigen, foreslaas kolonibestyrere lønnet med ca. 1500 kr. mere om aaret foruden »repræsentationstillæg« paa 1200 kr., mens læger og andre uddannede folk skal være glade ved at blive staaende ved det, de har samt finde sig i at komme flere Lønklasser under kolonibestyrere, som for eksempel lægerne i øjeblik- ket ligger en lønklasse over. Det er en underlig tanke, at folk med stor forudgaaende og kostbar viden- skabelig og praktisk uddannelse pludseligt er meget mindre værd end de folk, der kommer hertil med kun en realeksamen eller tilsvarende skoleuddan- nelse, men ikke med gnist af praktisk uddannelse. De herrer bestyrere ved handelen synes ikke at undervurdere sig selv. Naa, dette er jo »embeds- mandsvrøvl«. Jeg skriver det blot for at pege paa den bagvendte tendens, man hidtil har haft ved be- sættelse af assistentpladser i Grønland. Den udmær- kede uddannelse, man undertiden fra kolonibesty- rernes side erklærer, at unge assistenter faar her i landet, giver jeg ikke en røget sild for. De bliver nemlig opdraget til at blive nøjagtig lige saa kon- servative og forstokkede som deres formænd. Ogsaa her gælder det, at »nissen flytter med« fra de gamle bestyrere til de kommende. Her maa en generel ord- ning til, hvis vi skal faa fat i de hidtidige onder fra roden, men det bliver svært, vil jeg tro. — Vor brevskriver kommer her ind paa en del af de spørgsmaal, som vi har rejst i artiklen »Grønland i en nøddeskal« for nogen tid siden. Vi vil gerne her komme med en lille tilføjelse for at undgaa misfor - staaelse. Naar vi skriver, at Grønland har brug for privat initiativ, mener vi ikke dermed Grønlands to- tale aabning, men adgang for begrænset privat ini- tiativ, dels opmuntring til dannelse af selvstændige grønlandske erhverv, dels adgang for private danske foregangsmænd, der ved eget eksempel kan bibringe grønlænderne forstaaelsen af værdien i tilliden til egne evner og vise grønlænderne, hvad der kan ud- rettes, og hvad et erhverv eller en bedrift kan drives frem til, naar der blot sættes tilstrækkelig personlig kraftanstrengelse og udholdenhed ind derpaa. Grøn- lænderne kender i dag kun de danske embedsmænd og maa jo uvægerligt tro, at alle danske er embeds- mænd, og at det er maalet at hige mod en statsstilling eller en fastansættelse — uden at ane, at del, der netop har skabt Danmarks grundpiller, er den private mands foretagsomhed, slid, udholdenhed og evne til at skabe og oparbejde sit eget livsværk. Et straalende eksempel har grønlænderne ved Igaliko i patriarken Anders Olsen og i vore dage i storbonden Amos Egede. Men især indenfor fiskeriet vil der kunne skabes et frugtbart dansk-grønlandsk samarbejde, hvis blot fiskeriet blev organiseret og omskabt til et storfiskeri med søgaaende baade. Modige danske pionerer kunde her faa stor betydning som foregangsmænd for grønlandske fiskere — en betydning, der kan komme til at række langt ind i fremtiden og blive af største vigtighed den dag, hvor det hjemmegrønlandske fiskeri svigter, og nye muligheder maa søges ved det søgaaende fiskeri langt fra hjemmets bopladser. Der nævnes baadebyggeriet. Var her ikke en op- gave for en energisk, selvstændigt arbejdende grøn- landsk eller dansk baadbygger, ikke en, men mange spredt langs den grønlandske kyst? Der findes nogle faa private grønlandske tømrere i Grønland. Men uoverkommelige vanskeligheder med at faa mate- rialer har mere eller mindre tvunget dem ind under handelen. Kunde der ikke gives disse nogen lem- pelse med hensyn til at skaffe sig det nødvendige materiale? En del af Styrelsen ansatte tømrere og haandværkere har desværre i mange forhold ikke altid været noget godt eksempel til efterfølgelse. Mon ikke forholdet havde været et ganske andet, hvis disse ikke havde haft en solid maanedlig gage i ryg- gen, men netop i kraft af deres personlige dygtighed og initiativ havde været opmuntret til at yde deres bedste. Den fastansatte falder let for fristelsen til at sløje af og lade staa til at gøre sig livet saa let som

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.