Grønlandsposten - 01.11.1945, Qupperneq 25

1. Novbr.
GRØNLANDSPOSTEN
245
sysselkassen — at betale en noget hojere pris, naar
baadens kvalitet blot svarer dertil.
Men samtidigt maa der foregaa en gennemgri-
bende modernisering af alt arbejde ved kolonierne,
saa den nuværende stab af »kulier« kan reduceres
og komme ud at fiske i stedet for. Arbejdet maa i
fremtiden dels overtages af maskinkraft.
Bedre uddannelse for handelens folk
i Grønland.
De folk, der skal lede »handelen«, maa have en
anden uddannelse, som »Grønlandsposten« fuldstæn-
dig rigtigt skriver. Det ser unægteligt mærkeligt ud,
at handelens folk som næsten de eneste i Grønland
kan sættes til at lede erhvervsvirksomhed med kun
en nødtørftig kontoruddannelse som basis. Det er
vanvittigt, men bliver næppe let at ændre. I de nye
forslag til lønninger, som er udarbejdet af den grøn-
landske tjenestemandsforening i København under
krigen, foreslaas kolonibestyrere lønnet med ca. 1500
kr. mere om aaret foruden »repræsentationstillæg«
paa 1200 kr., mens læger og andre uddannede folk
skal være glade ved at blive staaende ved det, de
har samt finde sig i at komme flere Lønklasser under
kolonibestyrere, som for eksempel lægerne i øjeblik-
ket ligger en lønklasse over. Det er en underlig tanke,
at folk med stor forudgaaende og kostbar viden-
skabelig og praktisk uddannelse pludseligt er meget
mindre værd end de folk, der kommer hertil med
kun en realeksamen eller tilsvarende skoleuddan-
nelse, men ikke med gnist af praktisk uddannelse.
De herrer bestyrere ved handelen synes ikke at
undervurdere sig selv. Naa, dette er jo »embeds-
mandsvrøvl«. Jeg skriver det blot for at pege paa
den bagvendte tendens, man hidtil har haft ved be-
sættelse af assistentpladser i Grønland. Den udmær-
kede uddannelse, man undertiden fra kolonibesty-
rernes side erklærer, at unge assistenter faar her i
landet, giver jeg ikke en røget sild for. De bliver
nemlig opdraget til at blive nøjagtig lige saa kon-
servative og forstokkede som deres formænd. Ogsaa
her gælder det, at »nissen flytter med« fra de gamle
bestyrere til de kommende. Her maa en generel ord-
ning til, hvis vi skal faa fat i de hidtidige onder fra
roden, men det bliver svært, vil jeg tro. —
Vor brevskriver kommer her ind paa en del af de
spørgsmaal, som vi har rejst i artiklen »Grønland i
en nøddeskal« for nogen tid siden. Vi vil gerne her
komme med en lille tilføjelse for at undgaa misfor -
staaelse. Naar vi skriver, at Grønland har brug for
privat initiativ, mener vi ikke dermed Grønlands to-
tale aabning, men adgang for begrænset privat ini-
tiativ, dels opmuntring til dannelse af selvstændige
grønlandske erhverv, dels adgang for private danske
foregangsmænd, der ved eget eksempel kan bibringe
grønlænderne forstaaelsen af værdien i tilliden til
egne evner og vise grønlænderne, hvad der kan ud-
rettes, og hvad et erhverv eller en bedrift kan drives
frem til, naar der blot sættes tilstrækkelig personlig
kraftanstrengelse og udholdenhed ind derpaa. Grøn-
lænderne kender i dag kun de danske embedsmænd
og maa jo uvægerligt tro, at alle danske er embeds-
mænd, og at det er maalet at hige mod en statsstilling
eller en fastansættelse — uden at ane, at del, der
netop har skabt Danmarks grundpiller, er den private
mands foretagsomhed, slid, udholdenhed og evne til
at skabe og oparbejde sit eget livsværk. Et straalende
eksempel har grønlænderne ved Igaliko i patriarken
Anders Olsen og i vore dage i storbonden Amos
Egede.
Men især indenfor fiskeriet vil der kunne skabes
et frugtbart dansk-grønlandsk samarbejde, hvis blot
fiskeriet blev organiseret og omskabt til et storfiskeri
med søgaaende baade. Modige danske pionerer kunde
her faa stor betydning som foregangsmænd for
grønlandske fiskere — en betydning, der kan komme
til at række langt ind i fremtiden og blive af største
vigtighed den dag, hvor det hjemmegrønlandske
fiskeri svigter, og nye muligheder maa søges ved det
søgaaende fiskeri langt fra hjemmets bopladser.
Der nævnes baadebyggeriet. Var her ikke en op-
gave for en energisk, selvstændigt arbejdende grøn-
landsk eller dansk baadbygger, ikke en, men mange
spredt langs den grønlandske kyst? Der findes nogle
faa private grønlandske tømrere i Grønland. Men
uoverkommelige vanskeligheder med at faa mate-
rialer har mere eller mindre tvunget dem ind under
handelen. Kunde der ikke gives disse nogen lem-
pelse med hensyn til at skaffe sig det nødvendige
materiale? En del af Styrelsen ansatte tømrere og
haandværkere har desværre i mange forhold ikke
altid været noget godt eksempel til efterfølgelse. Mon
ikke forholdet havde været et ganske andet, hvis
disse ikke havde haft en solid maanedlig gage i ryg-
gen, men netop i kraft af deres personlige dygtighed
og initiativ havde været opmuntret til at yde deres
bedste. Den fastansatte falder let for fristelsen til at
sløje af og lade staa til at gøre sig livet saa let som