Grønlandsposten - 01.11.1945, Blaðsíða 8

228
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 17 — 1945
er jo ikke noget, man løber til i en haandevending.
Der kommer en grønlandsk deputation herned en-
gang i efteraaret. Den skal vi forhandle med. —
— Der foreligger ikke noget om misfornøjelse med
det danske styre?
— Tværtimod, saa vidt jeg forstaar. Der er ikke
tale om oprørske tendenser. Man mener altsaa bare,
at man bør have styret i landet, eller i hvert fald, at
den lokale myndighed skal udvides. Det maa vi jo se
paa. —
Information 25/9: .... Den lokale danske admini-
stration af Grønland blev under adskillelsen fortsat
med stor dygtighed, selv om forbindelsen med Sty-
relsen i København blev afbrudt. I den nye situation
maatte man naturligvis lære at klare sig selv, hvad
der medførte, at megen traditionel opfattelse af tin-
genes gang blev revideret og moderniseret. En ud-
vikling, som det maaske ellers havde taget mange,
mange aar at gennemføre, blev fremskyndet; tvun-
get af forholdene blev handel og administration ryk-
ket ud af vante baner. Men resultatet var ikke daar-
ligt. Det var tværtimod godt, og det er derfor ikke
saa mærkeligt, at den grønlandske befolkning nu,
hvor forbindelsen med København paany er sluttet,
ønsker at fastholde og videreføre en del af de værdi-
fulde erfaringer, der er gjort. Om den indfødte be-
folknings loyalitet overfor Danmark vidner de af-
sendte hilsener efter befrielsen tilstrækkeligt tyde-
ligt. De nye forslag, der lægges paa bordet, tilsigter
udelukkende en hurtigere kulturel og erhvervsmæs-
sig udvikling, og det maa derfor haabes, at de an-
svarlige danske myndigheder, der skal afgøre dette
spørgsmaal, ogsaa vil erkende det berettigede i de
krav, der er fremsat. —
Samme dag bringer »Information« et par udtalel-
ser af landsfoged Eske Brun: — Selvfølgelig har den
selvstændige administration under krigen sin betyd-
ning i denne forbindelse, men det, der her sker, er
alligevel resultatet af en udvikling, som var i gang
mange aar før krigen. Grønlænderne er blevet mere
modne og vaagne, mere bevidste med hensyn til deres
egne evner. —
— Vil en mere selvstændig administration paa
Grønland kunne betyde noget med hensyn til Grøn-
lands »aabning«? —
— Det, De kalder at »aabne« Grønland, er et
spørgsmaal, som grønlænderne alene skal afgøre. For
10 aar siden vilde grønlænderen have sagt nej. Han
havde det ligesom en bondemand, der ikke ønsker at
se fremmede paa sin mark — uden hensyn til, om
det gør skade eller ej. Vi er i dag i den lykkelige
situation, at vi kan overlade afgørelserne til grøn-
lænderne selv. Maaske varer det saa et par aar mere,
før Grønland aabnes — men saa er det grønlænderne
selv, der har bestemt det, og det har meget stor be-
tydning. Grundlaget for vor virksomhed paa Grøn-
land er netop, at vi ikke sætter os hen og regerer
grønlænderne. Det kan give anledning til klager over
det ene eller det andet, som efter nogles mening
kunde være anderledes eller gøres hurtigere — men
det skal nok give dividende i det lange løb. —
Ekstrabladet 25/9: — Tanken, at Grønlands guver-
nør — eller hvad vi nu vil kalde ham — skal bo i
det land, han skal administrere, finder vi fuldkom-
men naturlig med de moderne trafikmidler. I gamle
dage, da der kun sejledes paa Grønland om somme-
ren, og da rejserne tog enorm tid, kunde det være
upraktisk og tidsspildende, at chefen for det hele laa
og rakkede rundt langt væk fra moderlandet og dets
centraladministration, men efter at vi har faaet radio
og flyvemaskiner, vil en ung og handlekraftig, ad-
ministrativ dygtighed naturligvis kunne gøre størst
indsats oppe i selve landet og endda være i uafbrudt
og hurtig kontakt med os hernede.
At grønlændernes kulturelle og sociale udvikling
ogsaa berettiger dem til mere jævnbyrdig behandling
med os, og at landsraadet — man ønsker eet i stedet
for to — samtidig faar mere indflydelse, vil den
danske offentlighed sikkert stille sig forstaaende
overfor.
Men iøvrigt synes vi, at dansk offentlighed mang-
ler fyldestgørende orientering om vore interesser
nordpaa. Vor regering og vore myndigheder skylder
os fuld oplysning om alt, hvad der foregaar paa
Grønland og paa Færøerne. I virkeligheden burde
der straks efter kapitulationen være givet adgang for
politikere og pressefolk af alle partifarver til en
studierejse op til begge disse dele af det danske rige
— saa uofficielt og saa fint som muligt! Baade om
Grønland og om Færøerne ved vi — efter de fem
aars afspærring — alt for lidt. Der er i den danske
befolkning en oprigtig interesse for de to rigsdele,
men vi er paa nyhedsmæssig smalkost.
Den nuværende danske regering har midlertidige
og begrænsede opgaver, men en af hovedopgaverne
for den nye regering, der vil fremgaa af valget, vil
blive at knytte rigets dele nært og inderligt sammen
— efter de fem aars adskillelse.