Grønlandsposten - 01.11.1945, Síða 31

1. Novbr.
GRØNLANDSPOSTEN
251
dyravl er forholdene i Vestgrønland de bedst mu-
lige. Fodringsproblemet er paa forhaand løst af den
rige forekomst af fisk og hvaler. Kunde man sende
for eksempel 100 pelsdyravlere til Grønland hvert
aar, vilde vi inden længe ligge i spidsen i pelsavlen.
Udtalelserne blev hilst af et kraftigt bifald, og for-
manden lovede, at bestyrelsen vil overveje spørgs-
maalet. —
— Aarhus Amtstidende 10/10 har taget det oven-
for fremsatte forslag op til nærmere undersøgelse
ved at rette en forespørgsel til direktøren for »Na-
nok«, J. G. Jennov, der udtaler: — »Nanok« har, som
De maaske ved, gjort et forsøg med en pelsfarm i
Østgrønland, idet vi med støtte af Otto Mønsted Fon-
den i 1938 anlagde en farm ved Mønstedhus i
Rosenlath-bugten paa yderkysten af Hochstetter-
forland. De resultater, vi opnaaede, har i grunden
ikke været alt for straalende. Vi har ganske vist kun
faaet en foreløbig rapport fra farmens leder, Grøn-
lands-veteranen Niels Hansen, og efter den ser det
ud til, at Nertzen har ynglet godt, men at der er
opstaaet en katastrofal dødelighed blandt ungerne,
da disse var knapt halvvoksne. Niels Hansen mener,
at det skyldes kulden, men det lyder jo mærkeligt,
da Nertz i vild tilstand lever i Kanada, hvor der er
fuldt saa koldt som i Nordøstgrønland. Men maaske
klarer dyrene sig bedre i Kanadas skovegne end i
den grønlandske blæst. Er det kun kulden, det drejer
sig om, er det jo kun et spørgsmaal om teknik, men
der er mere grund til at tro, at der er tale om et
vitaminspørgsmaal, muligvis fordi klimaet deroppe
kræver et ekstraordinært tilskud af visse vitaminer.
Bladet har ogsaa henvendt sig til kontorchef Ro-
sendahl paa Grønlands Styrelse, der udtaler, at ræve
i fangenskab er langt ringere end ræve fanget i vild
tilstand. Ogsaa med mink er der gjort forsøg, men
Grønland er nu engang et fiskeproducerende land, og
sydgrønlænderne har svært ved at skaffe sig det
kod, de selv skal bruge. Der bliver intet tilovers til
minkdyrene.
Rent bortset fra, at skindene fra Styrelsens ræve-
farm i Godthaab paa auktionerne i Amerika fik
»under al kritik« stemplet paa sig, har samme stut-
teri konstant givet et pænt underskud gennem de
sidste 20 aar. Ganske vist har stutteriet heller aldrig
været rationelt drevet, i hvilket fald det sikkert vilde
have kunnet give et pænt overskud. Hvad har man
for eksempel ikke faaet ud af pelsdyravlen i Norge?
Ved Julianehaab kunde affaldsprodukterne fra faare-
avlsstationen sikkert erstatte kødmangelen for en
større pelsdyrfarm, men paa de steder, hvor fisk er
hovedernæringen, vil det antagelig bedre kunne be-
tale sig at bruge fiskene eller affaldet fra fiskeri-
stationerne til at fodre rævene i det fri, saaledes som
kontorchef Rosendahl har skitseret andet sted her i
bladet. Red.
— Berlingske Tidende 8/10: I Sø- og Handelsret-
ten afholdtes i formiddags søforhør i anledning af
de to Grønlands-skibe »Gertrud Rask«s og »Hans
Egede«s forlis under krigen. Fra »Gertrud Rask«
mødte skibets fører, den kendte, aldrende og mange-
aarige skipper i Grønlands-farten, kaptajn Vestmar,
endvidere 1. styrmand Sørensen, 1. maskinmester
Jensen og baadsmand Dehlsen. De forklarede i over-
ensstemmelse med tidligere afgivne rapporter, blandt
andet til generalkonsulatet i New York, at »Gertrud
Rask« havde været paa rejse fra New York til Hol-
steinsborg, da forliset skete den 7. februar 1942 om
aftenen paa kysten af Nova Scotia. Vejret var
haardt med storm, stærk sø og strøm og nedsat sigt-
barhed, da strandingen skete klokken 20,30 om afte-
nen. Skibet stødte haardt paa stengrund og blev hur-
tigt læk. Det overskylledes af søen, og besætningen
samledes midtskibs. Situationen var meget vanske-
lig. Der blev udsendt lyssignaler, som besvaredes fra
kysten. Senere paa natten blev der fra land morset
en opfordring til besætningen om at blive om bord
længst muligt, idet man under de herskende vejr-
forhold ikke kunde sende hjælp. Hen paa morgen-
stunden lagde braaddet sig lidt. Der kom en motor-
redningsbaad ud fra land; den kunde imidlertid ikke
komme hen til skibssiden, men meddelte, at den
vilde gøre, hvad den kunde, for at tage besætningen
op, hvis den sprang i vandet. Ved 9-tiden om mor-
genen hlev det hesluttet at sætte »Gertrud Rask«s
redningsbaad i vandet. Det var vanskeligt at sætte
den bagbordsbaad i vandet, da skibet havde 20 gra-
der slagside til styrbord. Det lykkedes dog at faa
begge baadene i vandet med henholdsvis 13 og 12
mand om bord — hele skibets besætning. De roede
hen til motorredningsbaaden, der optog de skib-
brudne, og saaledes blev hele besætningen reddet.
I anledning af »Hans Egede«s forlis mødte skibs-
inspektør Tving fra Grønlands Handel. Der forelaa
en rapport fra Grønlands Styrelse, hvori det oplystes,
at »Hans Egede« den 17. februar 1942 var afgaaet
fra Ivigtut med en ladning kryolith til New York, og