Grønlandsposten - 01.06.1946, Qupperneq 2

82
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 4—1946
Grønlands undergrund.
Omfattende ekspeditioner skal sendes til Grønland i sommer.
For den almene danske befolkning staar Grøn-
land endnu som det altrummende, mystiske jætte-
land, hvor vældige rigdomme ligger skjult i under-
grunden, ventende paa at blive fundet og udnyttet
for at bringe velstand til tusinder »guldgravere« paa
Grønland og millionbeløb til Danmark. Til trods for
at undersøgelser har været foretaget gennem en lang
aarrække uden epokegørende resultater, har troen
paa Grønlands undergrund dog holdt sig stædigt her-
hjemme i Danmark og vil forhaabentligt holde sig
levende mange aar endnu og derved bidrage til et
fortsat dansk videnskabeligt arbejde paa Grønland,
der maaske kan give resultater paa helt andre om-
raader end nu ventet.
Vi har set mange lignende tilfælde før: troen paa
det aabne polhav, Nordvestpassagen, Fatamorgana-
øerne affødte mange store opdagelsesrejser, der gav
værdifulde videnskabelige resultater, selv om det
egentlige resultat blev negativt. Men med hensyn
til værdierne i Grønlands undergrund vil det være
meget svært at faa et negativt resultat anerkendt, da
man altid kan hævde, at undersøgelserne ikke er ført
paa rette maade, og landet er uhyre stort.
Imidlertid er det en gammel kendsgerning, at
mange vigtige mineraler forekommer paa Grønland.
Metaller som zink, kobber, jern, sølv og guld og
mange andre er fundet deroppe, men endnu ikke
i saa store mængder og paa saa let tilgængelige ste-
der, at en brydning og udnyttelse har kunnet betale
sig, og for den blotte fornøjelses skyld sætter man
sig nu ikke til at pille enkelte guldkorn ud af klip-
perne.
Under dr. Lauge Ivochs store, kostbare og omfat-
tende ekspeditioner til Grønlands østkyst er det godt-
gjort, at derovre forekommer brydeværdige værdier
i hvert fald ikke. Østkysten er nu saa tilstrækkeligt
undersøgt, at man kan vende sig mod den geologisk
mindre fuldstændigt undersøgte vestkyst. Planerne
til en storstilet undersøgelse af vestkysten var alle-
rede før krigen saa vidt fremme, at en ekspedition
skulde have været afsendt den 11. april 1940, hvad
imidlertid blev umuliggjort ved Danmarks besæt-
telse den 9. april. Men til sommer vil traaden blive
genoptaget og arbejdet paabegyndt.
Den 10. april sammenkaldte direktør Knud Olden-
dow sammen med direktøren for »Danmarks geolo-
giske Undersøgelse«, dr. Hilmar Ødum og professor
A. Rosenkrantz til el pressemøde paa Grønlands Sty-
relse for at fremlægge planerne for offentligheden.
Direktør Knud Oldendow indledte modet med at
give en oversigt over tidligere undersøgelser og for-
søg paa udnyttelse af Grønlands undergrund. Ialt er
der hertil anvendt 14 millioner kroner, hvoraf de 8
millioner falder paa tidsrummet fra 1930—38. Det er
saaledes ikke rigtigt, at der aldrig er gjort noget for
at naa frem til resultater. I midten af forrige aar-
hundrede blev der givet koncession paa kobberbryd-
ning, der igen maatte standses som urentabel. Senere
optoges kryolilhbrydning, der stadig er i gang og gi-
ver et smukt udbytte. Staten ejer nu halvdelen af
aktierne og har en mand i bestyrelsen. I 1904 paa-
begyndtes brydning af asbest, glimmer og grafit med
mere. Grafiten brødes ved Amitsoq, men stedet var
uegnet, og brydningen maatte igen opgives paa grund
af for store omkostninger, til trods for, at grafiten
var af god kvalitet. I 1905 paabegyndtes kulbrydning
nær Umanak, men i 1924 blev bruddet flyttet til
Kutdligssat. Dette kulbrud har i de senere aar haft
en kapacitet paa 7—8000 tons, men vil nu søge at
komme op paa 12000 tons. Dette kan ikke ske med
det materiel, man i øjeblikket raader over, hvorfor
det er meningen at anskaffe en gravemaskine og et
transportanlæg til en samlet værdi af ca. 85.000 kr.
Før krigen var desuden paabegyndt brydning af
marmor ved Marmorilik, men dette brud blev ned-
lagt under krigen og all materiel flyttet. Om marmor-
brydningen vil blive genoptaget af staten eller af
private er endnu uvist.
Paa mange maader har man saaledes søgt at ud-
nytte Grønlands undergrund, hvor der er fundet vær-
dier. Og nu vil det altsaa blive undersøgt, om der
skulde findes nye brydeværdige værdier deroppe. Bli-
ver svaret nej, vil sjælen faa ro; bliver det ja, vil
man straks begynde udnyttelsen. De nyeste, højmo-
derne metoder vil blive bragt i anvendelse. I første
række vil man gaa igang med en geologisk kortlæg-
ning af Vestgrønland. Man vil undersøge, hvad der
findes, og hvor det findes. Til at forestaa denne om-