Grønlandsposten - 01.06.1946, Blaðsíða 6

GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 4 — 1940
SO
Den vinter gik.
Vinterliv, grønlænderinder, boligindretning, udstillinger, propaganda.
Begyndelsen af april spaaede et tidligt foraar paa
Grønland. Der kom en række smukke solskinsdage,
som lokkede folk til at tage dobbeltruderne fra for
at give blomsterne lidt lys. Men igen var det for
tidligt at udfordre vinteren. Den vendte tilbage med
et herrens vejr hele paasken igennem, snefald, syd-
vest, norden i uophørlig uorden. Gennem sprækker
og revner føg sneen ind i stuerne og fyldte udhu-
sene og gjorde de i forvejen tarvelige kul endnu
mere uegnede til at holde kulden udenfor. — Hvor
skal vi saa hente livsmodet fra —? sukker en af
Grønlandspostens pennevenner deroppe. Og han
fortsætter: Vi glæder os nu til gensynet med Dan-
mark, glæder os til at dette maa høre op, saa vi kan
komme hjem til sol, sommer og venner.
Men hvordan er ellers vinteren gaaet paa Grøn-
land, den første vinter efter freden og forbindelsens
genoptagelse med Danmark?
Af alt, hvad vi hører deroppefra, fremgaar det, al
denne vinter i næsten endnu højere grad end de
tidligere er gaaet i forventningens tegn for alle dem,
der blev tilbage for at »tage endnu et bitte nyk«,
mens vi rejste hjem.
Der var jubel og begejstring paa Grønland om-
kring fredens og genforeningens dage i fjor, hvor
de første forhaabningsfulde telegrammer naaede op
til Grønland fra Danmark. Nu var Grønland baaret
lykkeligt igennem krigen, og Danmark vilde igen
optage sit aarhundredlange arbejde og vise vejen
frem til el nyt Grønland, der fuldt kunde udnytte
krigstidens resultater og erfaringer.
Men udover den lovende begyndelse skete intet.
Der blev tavshed om Grønland eller rettere om det
Grønland, der var skabt i krigsaarene, og der blev
tavshed om de inænd, der havde ført arbejdet videre
deroppe i Grønlands ensomme aar.
Forhandlingerne i Grønlands-udvalget har faaet
lov til at forløbe i ro. Man har maattet nøjes med
at undre sig lidt over, at ingen af de under krigen
ledende kræfter paa Grønland har kunnet faa fast
sæde ved forhandlingsbordet eller i underudvalgene
- paa Grønland har man endda undret sig meget
derover og tænkt sit. Men engang inden ret længe vil
en betænkning komme til at foreligge, som rigsda-
gen vel skal tage stilling til, og da maa vel ogsaa
tiden være inde til, at offentligheden kan sige sin
mening om tingene.
Men Grønlands problemer vil ikke være løste med,
at den rent praktiske administration faar fastlagt
sine rammer for fremtiden. Mange, mange spørgs-
maal vil endnu dukke op, spørgsmaal, der rækker
langt udenfor øjeblikkets krav, men som ikke desto-
mindre hører til de allermest vitale problemer for
det lille grønlandske samfund.
Lad os prøve at opridse nogle af disse spørgsmaal.
De var ikke saa aktuelle under krigen, men er ble-
vet det nu og vil blive det i stigende grad i frem-
tiden.
Det lille grønlandske samfund har mere og mere
faaet forstaaelsen af, at det selv maa være aktivt
medvirkende for økonomisk og kulturelt at højne
det grønlandske folk og skabe det livsbetingelser og
vilkaar i lighed med andre nationer. Det maa mo-
bilisere sine indre kræfter og har brug for hver
eneste lille spire, der har grokraft og udviklingsmu-
lighed i sig. Grønland har brug for stærke og dyg-
tige mænd og kvinder indenfor sine egne rækker,
der hver især kan yde sit til samfundets sunde triv-
sel og højnelse. Ungdommen søger i stigende grad
uddannelse, kundskabsberigelse, faguddannelse eller
dygtiggørelse i et eller andet erhverv, og den dyg-
tigste ungdom kan opnaa gratis videreuddannelse i
Danmark med det formaal igen at blive sendt til-
bage til Grønland efter endt uddannelse for at virke
der. Paa denne maade har mange unge grønlandske
mænd i tidens lob kunnet vende tilbage til Grøn-
land som en værdifuld berigelse for det grønland-
ske samfund, men for mange grønlænderinders ved-
kommende har forholdet desværre været helt ander-
ledes.
Grønland har brug for dygtige kvinder, økono-
miske husmodre, kvinder, der kan skabe et hygge-
ligt og velholdt hjem for deres mænd og være gode
modre for deres børn, ogsaa for intellektuelle kvin-
der, der i aandelig henseende kan være deres mænd
jævnbyrdige og drage dem opad i stedet for det
modsatte. Der er i øjeblikket mange muligheder for
grønlænderinder til at naa frem til en vis dannelse