Grønlandsposten - 01.06.1946, Blaðsíða 11

1. Juni
GRØNLANDSPOSTEN
91
Handelschef S. Lyngbæk
Handelsinspektør, kolonibestyrer A. Malmquist
— Der kom jo en lid, hvor det næsten ikke var
muligt at finde paa mere arbejde. Til sidst var vi
kun faa mand tilbage paa kontorerne, resten var
laant ud til andre institutioner. Yi har haft besøg af
tyskerne nogle gange. Et par af vore lokaler var lejet
ud til depot for flyvelropperne, hvad tyskerne ikke
vidste den 29. august. Men saa en dag blev der blæst
luftalarm, og tyskerne omringede os. Der blev sendt
bud om, at forvalteren og jeg skulde komme ud af
beskyttelsesrummet. Jeg blev spurgt om, hvor flyve-
troppernes materiel var, hvilket jeg ikke vidste, og vi
udleverede heller ikke nøglerne. Naa, men tyskerne
fandt det jo selv og tog alt med sig, i tilgift stjal de
en del af vore egne sager.
Under den store politirazzia kom tyskerne paa
samme maade og hentede søpolitiet, der havde loka-
ler her. Denne gang kom de sejlende og omringede
kontorbygningen, før vi kom ud. Der skete ikke os
noget, men skibsinspektionens folk blev taget sam-
men med politiet. De blev dog igen frigivet. Betjen-
tene derimod blev bortført, og i lang tid gik tyskerne
lier og stjal af politiets ejendele, hvad de havde brug
for. Til slut vilde de give os nøglerne tilbage paa
den betingelse, at kun een mand maatte komme ind i
lokalerne og tilse varmeapparaterne. Jeg nægtede al
tage mod nøglerne paa nogensomhelst betingelse, og
vi fik saa nøglerne uden betingelser.
Engang havde vi ogsaa besøg af frihedskæmperne,
der bortførte alle vore remingtonrifler, og de slap hel-
digt bort med saavel rifler som laasene, der efter
ordre var gemt et andet sted. Det var vi mindre
kede af.
Men ellers har vi udarbejdet forskellige planer, som
vi haaber kan komme Grønland tilgode i fremtiden.
Der er dog ikke truffet endelige beslutninger, da vi
vilde afvente erfaringerne fra Grønland under kri-
gen og resultaterne af forhandlingerne med Grøn-
lands-delegationen. Naar handelsinspektør Malm-
quist igen kommer tilbage fra Grønland til efter-
aaret, skal vi drøfte sagerne paany.
— De bygger et stort pakhus paa den nye plads?
Ja, det er udelukkende beregnet til saltfisk.
—- Skal de grønlandske saltfisk da hjem til Dan-
mark?
— Ja, det antager jeg. Jeg tror, vi kan faa mere
for fisken, naar køberne kan komme her og se den,
end naar de skal købe i blinde. Selv om vi ogsaa
sælger direkte fra Grønland til forbrugsstederne, saa
skal vi jo dog have plads til saltfisk alligevel. De
skal ikke saltes om, blot oplagres.
— Hvad mener man om at forsøge med frysning?
— Frysemetoden er meget dyr, og jeg tror ikke,
det kan faa nogen betydning for torsken. Grunden
til at vi kan faa saa gode priser for den grønland-
ske saltfisk er, at den faar en saa udmærket be-
handling oppe i Grønland, at fisken er af fin kva-
litet. I begyndelsen var den grønlandske fisk daar-
lig, men efterhaanden hai' grønlænderne lært at be-
handle den rigtigt, saa vi nu faar toppriser for den.
— Hvornaar har De sidst været i Grønland? spør-
ger vi til slut handelschef Lyngbæk.
— Det var i 1931. Det er snart længe siden, og
sandsynligvis naar jeg heller ikke at komme derop
i aar.