Grønlandsposten - 01.06.1946, Blaðsíða 19

1. Juni
GRØNLANDSPOSTEN
99
Tre Bøger om Grønland og Grønlændere.
Christian Vibe: »Ene ligger Grønland«.
H. Hagerups Forlag. Pris 19,50.
Som Grønlandsposten’s Starter og Redaktør i Ad-
skillelsesaarene var Christian Vibe nok den unge
Dansker, der bedst kunde følge de Forandringer, der
skete, og specielt det Frembrud af Initiativ og nye
Tanker, som fandt Sted blandt Grønlænderne. Men
ikke nok med det, — Vibe havde tillige Følelsen for
og Forstaaelsen af alt det nye, og han blev qva sin
Indsats baade i Radiofonien og i Grønlandsposten
en Pioner for det nye Grønland, der vil og skal
komme.
Nu har ban skrevet en Bog om Grønland i Krigs-
tiden, og Grunden til, at han har gjort det, lyser
ganske beskedent og i al sin Selvfølgelighed ud af
Bogens Blade, som den gjorde og gør det af Grøn-
landspostens: Han kunde simpelthen ikke undslaa
sig det, — han følte, det var hans Pligt! Bogen om
Grønland i Adskillelsesaarene skulde skrives, og han
forstod, at han var den nærmeste til at gøre det. Alt-
saa gjorde han det, Idealisten og Pligtmennesket
Christian Vibe.
Og hvordan er den saa blevet, Bogen? Svarer den
til de Krav, man maatte stille til en saadan Bog, der
skal fortælle Eftertiden om denne alvorlige Epoke i
Grønlands Tilværelse? Og en anden Ting: Hvordan
er den literært set? Kan Vibe i det hele taget skrive,
og hvor har han i saa Henseende sin Styrke, hvor
sine Svagheder?
Det dokumentariske har Vibe skilt ud i særlige
Kapitler, afbrudt af andre, lettere og friere Skildrin-
ger, som redegør for Stemningen deroppe, i Naturen,
i Kolonierne og i Vibe selv, — smaa lyriske Hvile-
pauser mellem Slagene. Bogen nøjes saaledes ikke
med al give os facts til Belysning af alle Omvæltnin-
gerne, men den tegner el samlet Billede af Grønland,
da det »laa ene«, et Billede, hvor mange Detailler af
forskellig Karakter, hentet fra Nord og Syd, fra Øst
og Vest, alvorligere Ting og muntre Ting, er føjet
sammen til en Helhed. Derved er Bogen blevet le-
vende og letlæselig.
I dokumentarisk Henseende opfylder den sin Mis-
sion. Den er paalidelig og bringer En netop, hvad
man har ønsket at faa, og hvad der vil være af Be-
tydning for Efterslægten, nemlig de vigtigste af Sa-
gens Akter i Originalform, saa man kan se selve
Skelettet i Begivenhedernes Udvikling. Enkelte Taler
eller Telegrammer kunde Vibe maaske have udeladt.
Stilen! — Ja, allerede Vekselspillet mellem de tun-
gere og lettere Kapitler er jo en Slags Stil, som rø-
ber Vibes heldige Dobbeltsidighed: hans journali-
stiske Sans for Realiteter, og hans stærkt følelses-
betonede Temperament. Det sidste kan virke lidt
umodent og utæmmet af og til, naar det i Begej-
stringens Hede faar Lov at løbe af med ham paa de
Felter og i de Kapitler, hvor det saglige Referat hø-
rer hjemme. Et enkelt Sted kaldes derved Smilet
frem stik imod Forfatterens egen Hensigt.
Men til andre Tider, maaske netop der, hvor Vibe
ikke bevidst har haft Hjærtet med, og hvor han
næppe vil erkende at have præsteret noget særligt,
afslører han absolut overbevisende stilistiske Evner.
Det gælder saaledes Midterstykket af Kapitlet »Saa
kort er den grønlandske Sommer«, hvor han skildrer
Foraarel i Godthaab ved at sætte sig op paa Radio-
Bakken og fanger Smaabilleder af Kolonilivet i sin
Kikkerts Synsfelt. Og det gælder i endnu højere
Grad hele Kapitlet »Under Sydvestens Hverdags-
svøbe«, hvor han tager Læseren med paa en lille
Formiddagsrunde til Godthaabs forskellige Honora-
tiores. Al den Sindets Varme, han ejer, fordeles her
jævnt ud over ganske dagligdags Smaaling, med
gæstfri Plads ogsaa til lidt Humor, og derigennem
faar vi et langt sandere og stærkere Billede af Men-
nesket Vibe, end hvor han gyder sine Følelser ud i
abstrakte Emner og lidt for ofte bliver konventionel.
Men lad ikke denne Kritik gælde for en Forklej-
nelse af Bogen som Helhed. Den er ment positiv som
en Konstatering af, at Vibe ikke blot har skrevet den
Redegørelse for Grønland i Adskillelsesaarene, vi
ventede at faa, men at han tillige i den røber sig som
en god Forfatter. Alt i alt giver Bogen os ham jo
netop saadan, som vi har lært ham at kende og lært
at respektere ham, giver ham med den Umiddelbar-
hed, den Ærlighed, Tro, Viden og Viljestyrke, der
har betinget hans værdifulde Indsats for Grønland.
Bogen er en Indsats til. Han har løst den Opgave
med den, der skulde og maatte løses, og hermed
kunde man forsaavidt være tilfreds, men han har
givet os noget mere i Tilgift, som han har følt, det
ogsaa var hans Pligt — og netop hans Pligt — al
give. Dette mere, der er vigtigere end noget andet