Grønlandsposten - 01.06.1946, Blaðsíða 10

90
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 4 — 1946
Til næste aar ventes alle Grønlands forsyninger
udsendt fra Danmark.
En samtale med handelschef S. Lyngbæk.
I sit lyse og rummelige kontor i Den kgl. grøn-
landske Handel’s bygning ved Trangraven træffer vi
handelschef St Lyngbæk og beder handelschefen
fortælle lidt om arbejdet under krigen og nu, hvor
forbindelsen er genoptaget med Grønland og har
skabt ny travlhed paa kontorerne.
— Hvorledes er handelsvirksomheden gaaet under
krigen, har De hele tiden haft noget at handle med?
spørger vi handelschefen.
— Nej, vi havde ikke saa forfærdeligt meget til-
bage, da krigen kom. Næsten alle vore varer fra 1939
var udsolgt før Danmarks besættelse. Hvad vi havde
tilbage efter den 9. april af grønlandske varer, som
tyskerne kunde være interesseret i, sørgede jeg for at
faa solgt til danske kunder. Fra midten af 1940 har
der praktisk talt ikke været noget at handle med. Yi
benyttede da tiden til at sætte den nye plads i stand
og indrette den til vort brug. De gamle bygninger
havde desuden trængt til reparation i mange aar, og
det blev der nu ogsaa lejlighed til, saa alle handelens
bygninger nu er i udmærket stand. Nu længes vi blot
efter at faa dem rigtigt udnyttede.
— Hvordan gaar det at skaffe forsyninger til Grøn-
land herhjemmefra?
— Det tager jo desværre lidt tid at faa vareforsy-
ningerne frem, saa vi kan forsyne Grønland herfra,
men vi haaber, det vil kunne ske i 1947, hvor det an-
tageligt vil være muligt at faa gode varer enten her
eller i udlandet.
— I de tilfælde, hvor varerne skal købes i udlandet,
vil de da blive sendt direkte til Grønland derfra?
— Det drejer sig om saa smaa partier, at det ikke
vil kunne betale sig. Store partier som salt vil selv-
følgeligt blive fragtet direkte fra udlandet til Grøn-
land, som tilfældet ogsaa var før krigen.
— Hvilke varer sendes herfra til Grønland iaar?
- Det gør alle de vareposter, som produceres af
dansk landbrug, for eksempel mel, dog med undta-
gelse af hvedemel, der leveres fra Amerika, desuden
gryn, malt, havregryn og lignende. Sukker har man
nok af deroppe foreløbig. Af danske industrivarer
sendes desuden ovne, komfurer og alt det kommis-
sionsgods, der kan skaffes, og det er betydeligt mere,
end der kan købes i butikkerne herhjemme, da baade
leverandørerne og myndighederne stiller sig overor-
dentlig velvillige overfor os. Grønland skal først og
fremmest forsynes.
— Og hvad med tøj varer?
— Tøj kan ikke skaffes her i aar, men vi haaber
at kunne sende tøj til Grønland til næste aar.
— Hvilke varer faar Grønland da fra Amerika i
aar?
— Det bliver da all det, vi ikke kan skaffe her-
hjemme, for eksempel tøj, tobak, ammunition, maler-
varer, isenkram, trævarer og fodtøj. løvrigt er det jo
noget helt nyt, at man nu har faaet lyst til at bruge
europæisk fodtøj deroppe. Det vil da ogsaa stadigvæk
blive opsendl.
— Hvilke varer har De faaet hjem fra Grønland
efter genoptagelsen af forbindelsen?
— Vi har faaet lidt tran, fjer, faareavlsprodukter
(skind, uld og saltet lammekød), lidt hellefisk i tøn-
der, hvalroshuder, lidt sælskin, laksørred og en del
ræve- og bjørneskind. Salll'isken disponerer UNRRA
over, saa den har vi intet med at gøre.
— Hvordan laa skindpriserne paa auktionen i aar?
— Som De ser her paa listen blev der udbudt føl-
gende skind:
3137 stkr. blaa ræveskind.
3066 — hvide ræveskind.
102 — isbjørneskind.
Ræveskindene laa fordelt paa følgende klasser:
1. klasse 16 blaa og 34 hvide.
2. klasse 319 » » 90 »
3. klasse 862 » » 709 »
4. klasse 1533 » » 1711 »
Sommerskind . 282 » » 390 »
Beskadigede .. 125 » » 131
Rævehaler .... 80 » >> 25 »
I gennemsnit indbragte bjørneskindene over 300 kr.
pr. stk., blaaræveskindene 108 kr. stk. og hvidræve-
skindene 40 kr. stk. Et enkelt bundt blaaræveskind
af første sortering indbragte dog 900 kr. stykket.
— Hvordan er liden ellers gaaet for Dem her-
hjemme? Vi har hørt noget om forskellige begiven-
heder her under krigen?