Grønlandsposten - 01.06.1946, Blaðsíða 14

94
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 4 — 1946
vil desuden rejse ned til Frederikshaab for at prøve
paa at fiske rødfisk med fisketrawl og torsk med
stormasket fisketrawl. Der venter dem et stort ar-
bejde med at faa fabrikken i Holsteinsborg og reje-
fiskeribaadene i orden igen efter den lange afbry-
delse. Desuden vil man undersøge de gamle fangst-
pladser for helleflynder for at se, om denne værdi-
fulde fisk igen skulde være kommet paa fode. Saa
vidt »Adolf Jensen« faar tid dertil, vil den være reje-
fiskerne behjælpelig med opmaalingsarbejde i fjor-
den ved Holsteinsborg.
Hvalfangerskibet »Sonja« har i vinter været hjem-
me i Danmark til grundig eftersyn og reparation.
Det sendes nu til Grønland for at genoptage hval-
fangsten ved Vestkysten ført af færingen kaptajn
Larsen. Man haaber at kunne gøre hvalfangsten mere
effektiv end tidligere, og det bliver ogsaa en af kap-
tajn Larsens opgaver at hjælpe grønlænderne til selv
at deltage i fangsten paa smaahvalerne, blandt andet
vaagehvalen, der er meget almindelig og i øjeblikket
slet ikke jages af grønlænderne.
Pastor Karl Heilmann fortæller om indtryk
fra Grønland og Danmark.
Det er en aften i Godthaab, kort tid før Disko ven-
tes fra Danmark efter befrielsen. Mange gaar og
venter paa hjemrejse, danske, der skal hjem paa
permission, grønlændere, der skal hjem paa uddan-
nelse, og danske og grønlændere, der skal hjem for
godt eller af helbredshensyn.
I lang tid har pastor Karl Klemens Peter Heilmann
opholdt sig ved Godthaab af helbredshensyn. I
mange aar har han været syg, uden at lægerne har
kunnet gøre noget for ham. Nu skal han til Dan-
mark til nærmere undersøgelse. Vi beder ham for-
inden afrejsen fra Godthaab fortælle lidt om sit liv
som ung grønlænder og som grønlandsk præst mel-
lem landsmænd:
— Jeg er født her i Godthaab den 10. maj 1892 —,
fortæller pastor Heilmann. — Min far var fanger.
Han skulde oprindelig have været sendt til Danmark
som smedelærling, men han vilde hellere være fan-
ger og opgav derfor Danmarks-rejsen. Imidlertid
gjorde han samtidigt her ved kolonien noget ar-
bejde som tømrer, men fangererhvervet opgav han
aldrig.
Som femaarig kom jeg i skole her i Godthaab hos
Elias Lynge og Chr. Rosing. Elias Lynge var ikke
seminarieuddannet lærer, men var blevet uddannet
hos Kleinschmidt. Hos ham gik jeg de første aar,
men fik siden Rosing som lærer, der var seminarie-
uddannet.
Da jeg var seks aar gammel, blev far ansat som
udstedsbestyrer ved Narssak, men jeg blev boende
her hos min bedstemor for at fortsætte skolen, da
der kun kunde bydes en daarlig undervisning ved
Narssak. Om sommeren rejste jeg saa hjem til mine
forældre. Narssak var dengang meget gammeldags.
I slutningen af maj eller begyndelsen af juni rejste
de fleste fangere ud til Ivangeq for at fange klap-
mydser, der kun en sjælden gang kom ind til Nars-
sak. Ved Kangeq kom klapmydserne allerede i slut-
ningen af marts, de forsvandt igen i maj for at
komme tilbage i juni-juli, men da betydeligt mag-
rere. Igen i september trak de bort. Sommeren igen-
nem kunde der fanges flere hundrede stykker. Især
husker jeg somrene 1909 og 1910, der var meget fine
somre. I 17-aars alderen fangede jeg selv 4 klap-
mydser. Nu er de borte og fanges ikke mere ved
Kangeq.
— Blev der slet ikke drevet fiskeri dengang —?
— Jo, omkring 1909—1910 kunde vi i september
lange en 6—7 torsk en eftermiddag her ved Godt-
haab. Men folk fiskede ikke gerne torsk. Det kunde
bedre betale sig at fiske helleflyndere, der dengang
var talrigere end nu og meget store. Langline kendte
vi ikke noget til.
Der var god fuglefangst, især lomvier, der var
meget talrigere end nu og næsten udelukkende fan-
gedes med fuglepil. Vi ventede, til fuglene havde spist
og var tunge og mætte. De gik da nødigt paa vin-
gerne og kunde let tages med fuglepilene. Ligeledes
fangede vi mange ederfugle med fuglepil, log dem
lige som de dukkede op.
— Hvornaar begyndte De Deres seminarieuddan-
nelse?