Grønlandsposten - 01.06.1946, Page 13

1. Juni
GRØNLANDSPOSTEN
93
der køkken med el stort komfur, der samtidig leve-
rer centralvarmen, og ved siden af køkkenet et lille
kammer til to mand.
Skibet vil blive ført af færingen Jacob Mortensen,
der i 1938 og 39 ogsaa *var fører af Omarissoq. Far-
tøjet forlod den 16. maj København for ved egen
kraft at sejle til Grønland via Norge, Færøerne, Is-
land.
I en samtale med Grønlandsposten fortæller cand.
mag. Paul Hansen, at det er meningen at fortsætte
de ved krigen afbrudte undersøgelser med hensyn
til torskens biologi i de grønlandske farvande. Et
meget stort antal torsk vil blive mærkede, op til 2000
fordelt paa det meste af Vestkysten fra Diskobugt
til Julianehaab, helst et lige stort antal de forskel-
lige steder. Dernæst vil man rundt omkring ved
hjælp af aalevaad undersøge, om der er opvækst af
torskeyngel og heraf bedømme muligheden for gode
torskeaar i fremtiden. En god aargang kan allerede
paavises, naar torsken er 1 aar gammel. I forbin-
delse hermed vil man ogsaa undersøge torskeynglens
udbredelsesomraade, da der foreligger mulighed for,
al æg og yngel er ved at brede sig nordefter. Tid-
ligere fandtes hovedmængden af torskeæg og -yngel
omkring Godthaab, Sukkertoppen og Holsteinsborg,
mens der kun fandtes ganske lidt ved Egedesminde.
Endnu vil det være af betydning at komme rundt
omkring til de forskellige pladser, hvor der indsam-
les øresten og skæl af torsk, samtidig med at disse
kønsbestemmes og maales. Dette arbejde vil det være
nødvendigt engang imellem at kontrollere paa ste-
det, da det er af den største betydning, at det bliver
veludført. Under krigen har der været indsamlet et
meget stort materiale, som nu er ved al blive bear-
bejdet. Derved er kontinuiteten ikke blevet brudt.
Der har blandt andet vist sig det morsomme med
hensyn til torskens vækst, at denne foregaar lang-
sommere end tidligere, hvad muligvis kan skyldes
overbefolkning og mangel paa føde.
Det paatænkes ogsaa at fortsætte mærkningen af
hajer, saa vidt tiden tillader det. Af tidligere mærk-
ninger haves nu fire genfangsler. Hellefisk bliver
der desværre ikke tid til at medtage i undersøgelserne
iaar. Tidligere mærkninger af hellefisk har ikke paa-
vist vandringer, saa bestandene synes at være ret
lokale. Genfangsterne af hellefisk har været store,
25—30 pct. Af mærkede torsk genfanges kun 6—8
pct. Ved Island og Færøerne er genfangsten af torsk
dog en del større.
Vi medtager ogsaa i aar en særlig hydrograf, cand.
mag. Frede Hermann fra Hydrografisk Laboratori-
um. Han vil foretage undersøgelser af havtempera-
turer og -strømforhold. Der savnes i høj grad større
og gode hydrografiske undersøgelser ved Vestgrøn-
land. Det er meningen at tage snit ud over Davis-
strædet og ind gennem nogle af fjordene, især Godl-
haabsfjorden og Lichtenaufjorden.
Af andre opgaver, der skal løses i sommer, er un-
dersøgelser over rejeforekomster. Der er muligvis
basis for et godt rejefiskeri i Lichtenaufjorden. Her-
under vil vi ogsaa undersøge den grønlandske rejes
biologi, saaledes som man har gjort i norske fjorde.
Dybhavsrejen har det mærkelige, at den begynder
med at være han og gaar senere over til at være hun,
men ved Norge har det vist sig, at kønsskiftet ind-
træffer senere nord for polarkredsen end sydpaa.
Ogsaa dybhavsrejens vækst og udvikling ved Vest-
grønland vil blive undersøgt.
Der ligger endnu en mængde opgaver og venter
paa os, blandt andet torskens og andre fisks føde,
fødeemnernes biologi. I det hele taget bliver det nu
muligt at undersøge paa en meget bredere basis end
tidligere.
Som meddelt vil hydrografien iaar blive gjort til
genstand for særlig opmærksomhed. Til næste aar
tager vi maaske en botaniker med for at undersøge
phytoplanktonet, og saaledes er det meningen hvert
aar at tage en eller anden specialist med, der da kan
give direktiver om, hvilke indsamlinger der skal
foretages indenfor de specielle omraader.
Det bliver en travl sommer, og vi kommer desværre
lidt sent op, da det er nødvendigt al afvente nogen-
lunde stabile vejrforhold, før vi kan sætte over At-
lanterhavet.
— Hvad er tiden gaaet med herhjemme under
krigen? spørger vi til slut cand. mag. Paul Hansen.
— Der har igrunden været nok at gøre. Jeg havde
jo et ganske betydeligt materiale liggende, som var
indsamlet i aarene før krigen. Desuden er et stort
planktonmateriale blevet sorteret. Hele materialet er
blevet bearbejdet og sammenfattet i en afhandling
om torskens biologi ved Vestgrønland, der antagelig
vil udkomme til efteraaret eller vinter.
Med første »Disko« i aar rejste ogsaa fiskemester
Martin Hansen til Grønland for at genoptage sit ar-
bejde med rejefiskeriet og henkogningsfabrikken i
Holsteinsborg. Med ham rejste tre rejefiskere fra
Skagen for at være behjælpelige med at finde nye
rejefelter i egnen omkring Holsteinsborg. En mand