Grønlandsposten - 01.06.1946, Blaðsíða 23

1. Juni
GRØNLANDSPOSTEN
103
„Kaddara^ paa Det kgl. Teater.
Den 30. marts var en stor festaften paa Det kgl.
Teater — og for alle hjemmeværende grønlændere
og Grønlands-elskere. Til ære for Det grønlandske
Selskabs 40-aars jubilæum og for den hjemmevæ-
rende Grønlands-delegation opførte Det kgl. Teater
Hakon Børresens og Norman-Hansens opera »Kad-
dara«. Festforestillingen overværedes af kongen og
kronprinsesse Ingrid, statsminister Knud Kristensen,
et stort antal udenlandske gæster, hele Grønlands
Styrelse, mange af Det grønlandske Selskabs med-
lemmer og ca. 80 hjemmeværende grønlændere og
grønlænderinder i festdragt. Der var fest over aftenen
fra først til sidst og forventning over det fyldte teater.
Da kongen og kronprinsessen havde indtaget deres
pladser i kongelogen, bød statsministeren velkom-
men og sagde: — I dette øjeblik samles der mange
om højttalerne oppe paa Grønland for paa denne
maade at være med i denne fest, hvor vi i dag giver
den grønlandske delegation et hjerteligt haandslag.
Forleden aften spillede et nordlys over himlen, det
var for os en hilsen fra det fjerne land, hvortil vore
tanker saa ofte gaar. Vi medtager i vore tanker og
gode ønsker for Grønlands fremtid ogsaa de mange,
grønlændere som danske, ”3er i adskillelsens aar saa
trofast har værnet om Danmarks ære og kæmpet for
Danmarks ret. —
Statsministeren sluttede sin tale med en hyldest
til kongen, der var den første konge, der betraadte
Grønlands jord og besejlede dets skønne fjorde. Efter
et nifoldigt hurra for kongen faldt teatret ind med
»Kong Christian«, og Thorkild Rose fremsagde Nor-
man-Hansens prolog, skrevet til denne aften:
I som her indtræde,
træd ind med lyst og frejdigt haah
om nytid for jert stolte land i nord!
Vi byder jer et tvangfrit muntert spil,
tidløst og henmingsløst — tag det som I vil!
Lysglimt fra livet i en fjeldstængt fjord —
Gjalden af kække fangstmænds raab —
og gennem sult og savn til fest og glæde.
Saadan vil altid landets skik: ubunden, fri,
til havs, til fjelds sit jægerbytte ramme —
utæmmet er en fangstmands fantasi,
og Grønlands vidder er og biir de samme.
I midnatssolens skær et skønhedsvæld,
men livets krav er baade koldt og haardt,
den korte sommer svinder hastigt bort,
snart ruger mørket over fjord og fjeld.
Da tændes over dystre bjærges kamme
fint farvespillende en nordlysflamme
varslende tidehverv, som sætter skel.
Hold haabet fast — det gælder Grønlands vel!
Og nu begyndte den egentlige forestilling, og til-
skuerne var straks i Grønland. Musik og sang har
kunnet følges gennem radioen paa Grønland, men
den mesterlige fremførelse og de vældige og beta-
gende scenerier var teatret ene om at overvære, nyde
og fanges af. Man var slaaet over, at saa meget skønt
har kunnet gengives paa scenen, fjeldene, nordly-
sene, sne, hav, is og til sidst en majestætisk solop-
gang, der var mere end betagende.
Operaens handling er den enklest mulige: Den
unge fanger Ujarak vender hjem fra fangsten, men
i modsætning til bopladsfællerne kommer han tom-
hændet. Hans unge, smukke hustru, Kaddara, der
med stolthed har ventet hans hjemkomst, bliver skuf-
fet og drillet og tager koldt imod ham. Han spottes
af alle bopladsens mænd og kvinder og gaar til
sidst ud igen paa slorfangst for først at vende tilbage
med det helt store bytte, en hvalros. Men Ujarak
havner da paa enkernes boplads langt borte og ind-
fanges af den troldkyndige enkes Tuluvattas forfø-
reriske datter Annuna og bliver hos hende, indtil
længslen en skønne dag overvælder ham, og han
flygter bort i vinterstormen. Han naar hjem igen,
men næsten død af kulde og anstrengelse og mod-
tages kærligt af sin trofaste Kaddara.
Ikke mindst for de mange tilstedeværende grøn-
lændere var del en stor aften, og de nød musikken,
sceneriet og optrinnene. Man hørte nu og da et un-
dertrykt udbrud, naar den kunstneriske gengivelse
ikke helt svarede til den virkelighed, som de kendte
saa godt fra dagliglivet, for eksempel, naar spækket
blev skaaret løs paa indersiden af hvalrossens rib-
ben, men de nød festaftenen fra minut til minut og
havde gerne ønsket, at mange flere af deres lands-
mænd kunde have overværet den meget smukke og
stemningsfulde forestilling.