Grønlandsposten - 01.06.1946, Blaðsíða 8
88
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 4 — 1946
— eller maaske har vi ikke givet dem muligheden
derfor? Grønlænderne kan ikke gaa hen i butikken
og købe sig behagelige lænestole, smukke gulvtæp-
per, gode malerier og alt det andet, som vi ikke vil
undvære i vore egne hjem. De er henviste til at købe
efter katalog eller gennem Grønlands Styrelse og for-
staar kun lidt at vurdere de varer, de bestiller, oftest
er det derfor ogsaa blevet tilfældige godtkøbsvarer,
der er kommet ud. Maaske kunde der godt raades
bod herpaa, ved at der til butikkerne opsendtes et
udvalg virkelige kvalitetsvarer. Mange grønlændere
har i dag ikke saa faa penge mellem hænderne og
kunde godt indrette sig hyggelige hjem, hvis de
havde en mulighed derfor. Det vilde desuden faa
mange grønlændere til at holde igen paa deres smaa-
beløb og ikke bruge dem til unødvendige ting, naar
de ved at spare nogen tid ser en mulighed for at
erhverve et udstyr, der maaske i dag er for dyrt for
dem, men om nogle maaneder kan købes, hvis de
hver uge lægger lidt penge til side til det bestemte
formaal.
Men det materielle alene gør det ikke. Der er ogsaa
noget andet, der mangler i de fleste grønlandske
hjem: der mangler smag, harmoni og sans for ind-
retning og farver, til trods for at der mellem grøn-
lænderne findes store og fremragende kunstnere,
dygtige haandværkere og fingernemme husflidsar-
bejdere. Det er svært at se, hvorledes vi paa dette
omraade kan vejlede grønlænderne og løfte dem op
i et højere plan. Det er ligesom nomadelivets enkle
krav til hjemmet endnu har saa dybe rødder i det
grønlandske folk, at sansen for hygge og skønhed
inden døre endnu er saa svagt udviklet. Dette kan
næppe være et økonomisk spørgsmaal alene.
Men mon der alligevel ikke kunde gøres noget her-
for? Mon der nogensinde er givet grønlænderne vej-
ledning til hjemmenes indretning? I Danmark af-
holdes der udstillinger, kursus, foredrag og demon-
strationer, ved siden af at enhver ekspedient i et
dansk magasin er specialkyndig i sin branche og
bistaar kunden med raad og daad. Dette kan lade
sig gøre i et større samfund, men er desværre meget
vanskeligt at overføre til et lille og spredtboende
samfund som det grønlandske. Og dog. Det er vist
ikke nogen hemmelighed, at seminarielærer Frede-
rik Nielsen i Godthaab gaar og pusler med planer
om en grønlandsk kunstudstilling i Godthaab, en
god ide, der forhaabentlig snart bliver til virkelig-
hed. Lad det saa blive en udstilling ikke blot omfat-
tende kunst, men ogsaa husflidssager, redskaber,
boligindretning, hygiejne, haandarbejder og meget
mere, og lad det blive en udstilling ikke for turister,
men for grønlænderne selv til eksempel og efterføl-
gelse. Den udvidede kysttrafik vil give mange flere
grønlændere lejlighed til at besøge Godthaab og
hente nye indtryk med hjem fra hovedstaden. Lad
initiativet fra først til sidst være grønlandsk.
Paa et andet omraade skylder Styrelsen at gøre en
indsats. Da den store landbrugsudstilling for en
halv snes aar siden blev afholdt paa Bellahøj i Kø-
benhavn, saa man ogsaa der et grønlandsk hjørne,
hvor der græssede grønlandske faar. Der var en
grønlandsk bod med husflidssager, redskaber, drag-
ter og lignende ting fra Grønland; men der var og-
saa noget andet, i et hjørne laa en drivrem, svær
og solid, og paa en plakat stod, at den var lavet af
hvalroshud fra Grønland. Dette erindringsbillede
faar os nu til at tænke paa: mon man nogensinde
har vist grønlænderne, hvad deres produkter bliver
brugt til? Var det ikke en ide, om Grønlands Styrelse
i Grønland lod arrangere en udstilling af alle de
ting, der kan fremstilles af grønlandske produkter
baade paa Grønland, i Danmark og ude omkring i
verden, hvor de grønlandske produkter naar hen?
Lad grønlænderne herigennem faa forstaaelsen af,
at deres produkter virkeligt har værdi og bliver paa-
skønnede, ja, er eftertragtede uden for deres eget
land. I øjeblikket ser de bare deres varer forsvinde
i pakhuset eller blive losset ombord i et skib, og
væk er det, uden at man aner noget som helst om
deres videre skæbne.
En saadan udstilling kunde jo udmærket vandre
kysten langs fra koloni til koloni og vil uden tvivl
vække stor interesse og give mangen en fanger el-
ler fisker eller faareavler forstaaelsen af, at ogsaa
han yder sit bidrag til verdensproduktionen.
Hvad vilde verden i dag være uden propaganda?
Tænk Dem bare. Ingen lysreklamer, ingen reklame-
skilte, ingen udstillingsvinduer, ingen annoncer, in-
gen service i butikkerne. Det vil være utænkeligt og
frygtelig kedeligt, hvad enhver sikkert vil synes,
som har oplevet noget deraf i Danmark under krigen.
Men paa Grønland er begrebet propaganda over-
hovedet ikke kendt. Hele delte vældige apparat, der
mere end noget andet præger livet i et civiliseret
land, har aldrig eksisteret paa Grønland, og Grøn-
lands Styrelse har aldrig fostret en saa ligetil ide
som at tage propagandaen i brug i fremskridtets
tjeneste paa Grønland — overfor grønlænderne!