Grønlandsposten - 01.06.1946, Blaðsíða 8

Grønlandsposten - 01.06.1946, Blaðsíða 8
88 GRØNLANDSPOSTEN Nr. 4 — 1946 — eller maaske har vi ikke givet dem muligheden derfor? Grønlænderne kan ikke gaa hen i butikken og købe sig behagelige lænestole, smukke gulvtæp- per, gode malerier og alt det andet, som vi ikke vil undvære i vore egne hjem. De er henviste til at købe efter katalog eller gennem Grønlands Styrelse og for- staar kun lidt at vurdere de varer, de bestiller, oftest er det derfor ogsaa blevet tilfældige godtkøbsvarer, der er kommet ud. Maaske kunde der godt raades bod herpaa, ved at der til butikkerne opsendtes et udvalg virkelige kvalitetsvarer. Mange grønlændere har i dag ikke saa faa penge mellem hænderne og kunde godt indrette sig hyggelige hjem, hvis de havde en mulighed derfor. Det vilde desuden faa mange grønlændere til at holde igen paa deres smaa- beløb og ikke bruge dem til unødvendige ting, naar de ved at spare nogen tid ser en mulighed for at erhverve et udstyr, der maaske i dag er for dyrt for dem, men om nogle maaneder kan købes, hvis de hver uge lægger lidt penge til side til det bestemte formaal. Men det materielle alene gør det ikke. Der er ogsaa noget andet, der mangler i de fleste grønlandske hjem: der mangler smag, harmoni og sans for ind- retning og farver, til trods for at der mellem grøn- lænderne findes store og fremragende kunstnere, dygtige haandværkere og fingernemme husflidsar- bejdere. Det er svært at se, hvorledes vi paa dette omraade kan vejlede grønlænderne og løfte dem op i et højere plan. Det er ligesom nomadelivets enkle krav til hjemmet endnu har saa dybe rødder i det grønlandske folk, at sansen for hygge og skønhed inden døre endnu er saa svagt udviklet. Dette kan næppe være et økonomisk spørgsmaal alene. Men mon der alligevel ikke kunde gøres noget her- for? Mon der nogensinde er givet grønlænderne vej- ledning til hjemmenes indretning? I Danmark af- holdes der udstillinger, kursus, foredrag og demon- strationer, ved siden af at enhver ekspedient i et dansk magasin er specialkyndig i sin branche og bistaar kunden med raad og daad. Dette kan lade sig gøre i et større samfund, men er desværre meget vanskeligt at overføre til et lille og spredtboende samfund som det grønlandske. Og dog. Det er vist ikke nogen hemmelighed, at seminarielærer Frede- rik Nielsen i Godthaab gaar og pusler med planer om en grønlandsk kunstudstilling i Godthaab, en god ide, der forhaabentlig snart bliver til virkelig- hed. Lad det saa blive en udstilling ikke blot omfat- tende kunst, men ogsaa husflidssager, redskaber, boligindretning, hygiejne, haandarbejder og meget mere, og lad det blive en udstilling ikke for turister, men for grønlænderne selv til eksempel og efterføl- gelse. Den udvidede kysttrafik vil give mange flere grønlændere lejlighed til at besøge Godthaab og hente nye indtryk med hjem fra hovedstaden. Lad initiativet fra først til sidst være grønlandsk. Paa et andet omraade skylder Styrelsen at gøre en indsats. Da den store landbrugsudstilling for en halv snes aar siden blev afholdt paa Bellahøj i Kø- benhavn, saa man ogsaa der et grønlandsk hjørne, hvor der græssede grønlandske faar. Der var en grønlandsk bod med husflidssager, redskaber, drag- ter og lignende ting fra Grønland; men der var og- saa noget andet, i et hjørne laa en drivrem, svær og solid, og paa en plakat stod, at den var lavet af hvalroshud fra Grønland. Dette erindringsbillede faar os nu til at tænke paa: mon man nogensinde har vist grønlænderne, hvad deres produkter bliver brugt til? Var det ikke en ide, om Grønlands Styrelse i Grønland lod arrangere en udstilling af alle de ting, der kan fremstilles af grønlandske produkter baade paa Grønland, i Danmark og ude omkring i verden, hvor de grønlandske produkter naar hen? Lad grønlænderne herigennem faa forstaaelsen af, at deres produkter virkeligt har værdi og bliver paa- skønnede, ja, er eftertragtede uden for deres eget land. I øjeblikket ser de bare deres varer forsvinde i pakhuset eller blive losset ombord i et skib, og væk er det, uden at man aner noget som helst om deres videre skæbne. En saadan udstilling kunde jo udmærket vandre kysten langs fra koloni til koloni og vil uden tvivl vække stor interesse og give mangen en fanger el- ler fisker eller faareavler forstaaelsen af, at ogsaa han yder sit bidrag til verdensproduktionen. Hvad vilde verden i dag være uden propaganda? Tænk Dem bare. Ingen lysreklamer, ingen reklame- skilte, ingen udstillingsvinduer, ingen annoncer, in- gen service i butikkerne. Det vil være utænkeligt og frygtelig kedeligt, hvad enhver sikkert vil synes, som har oplevet noget deraf i Danmark under krigen. Men paa Grønland er begrebet propaganda over- hovedet ikke kendt. Hele delte vældige apparat, der mere end noget andet præger livet i et civiliseret land, har aldrig eksisteret paa Grønland, og Grøn- lands Styrelse har aldrig fostret en saa ligetil ide som at tage propagandaen i brug i fremskridtets tjeneste paa Grønland — overfor grønlænderne!

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.