Grønlandsposten - 16.08.1946, Blaðsíða 4

148
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 7 — 1946
den amerikanske Regerings Repræsentanter her i
Landet for god Forstaaelse af de særlige grønland-
ske Spørgsmaal, for Hjælpsomhed og ærlig Vilje i
alle Forhold. Det er ikke let at se, hvorledes Grøn-
land skulde have klaret sig, hvis ikke de store sejr-
rige Naboer Amerika og Canada med hele deres
uhyre Kraft og af al Evne havde vist det bedste Na-
boskab i trange Tider. Det vil Grønland og Danmark
aldrig kunne glemme. I denne Forbindelse mindes
vi ogsaa med Taknemmelighed den dansk-ameri-
kansk-canadiske Komité, der i Begyndelsen støt-
tede Minister Kauffmann i Arbejdet,samt Bankier Hr.
Chr. Sonne, Ø.K.’s New York Afdeling, Direktør Tage
Nielsen og vore egne Folk i Generalkonsulatets Grøn-
landsafdeling i New York.
Efter disse Bemærkninger maa det maaske være
mig tilladt at gaa over til nogle mere personlige Be-
tragtninger. Uden mindste Antydning af Sentimenta-
litet vil jeg gerne have Lov til at sige, at jeg glæder
mig varmt og hjerteligt over nu igen at befinde mig
i Grønland midt i det Arbejde, der er mig betroel. I
ganske særlig Grad gælder dette mit Møde her med
Landsraadet, i hvilket jeg før i Tiden har tilbragt saa
mange lykkelige Arbejdstimer. De vil forstaa mig,
naar jeg siger, at jeg har længtes efter denne Dag.
Gennem fem lange Aar maatte vi derhjemme nøjes
med Haabet og Tankerne paa Fremtiden. Tæppet
var gaaet ned, vi var ude af Stand til aktivt at yde
nogen egentlig Indsats for Grønland, og vi maatte
ligesom bag et Forhæng søge at følge med og afvente
den egentlige Genforeningstime. Det har ikke altid
været let. Det var os imidlertid en Opmuntring at
vide, at Arbejdet laa i de rette Hænder, og at Grøn-
lænderne loyalt og hjerteligt sluttede op om Dan-
mark, om Styrelsens Repræsentanter heroppe og om
vort Arbejde paa en god og frodig fælles Fremtid.
De grønlandske Landsraads Andel i den stedfundne
Udvikling har været overmaade betydningsfuld og
særdeles aktiv.
Som foran allerede berørt, gjorde vi i Forsomme-
ren 1940 et Forsøg paa at naa i Forbindelse med
Dem. Det var mit Haab, at jeg skulde komme igen-
nem og derved ogsaa komme her til Grønland, hvor
jeg følte, at min Plads rettelig var. Rejsen blev imid-
lertid afbrudt i Genua, hvor den amerikanske Gene-
ralkonsul efter sin Regerings Ordre kasserede vore
Visa. Efter at vi forgæves havde forhandlet en tre
Ugers Tid i Rom, maatte vi flyve tilbage til Køben-
havn. Det var umuligt at komme videre. Vi vidste
dengang ikke helt, hvad det egentlig var, der hin-
drede Gennemførelsen af vor Rejse. Vi ved derimod
nu, at det ikke var muligt for den amerikanske Re-
gering eller vor Minister i Washington at tage anden
Stilling til Trods for, at inan i og for sig gerne havde
set os som Gesandtskabets Medarbejdere under den
opstaaede Situation. Var det os end en forfærdelig
Skuffelse, saa kunde vi ikke nære nogen større Bit-
terhed derover, dels fordi man selvsagt maa bøje sig
for det overmægtige, dels fordi vi inderst inde godt
forstod, hvorledes man ræsonnerede i Amerika. Men
det sved i vore Sind: vi var jo gode danske Mænd.
Det har ikke altid været saa ligetil for Dem at
komme igennem Vanskelighederne heroppe. Det
staar os klart. Materielt led De vel ikke noget større
Afsavn, maalt med europæisk Alen, omend Dyrtid
og Mangler ogsaa har sat sine Spor i Grønland. En
ny Tid var ved at gro frem, og De maatte uden For-
bindelse med Danmark se at gøre det bedste ud af
Tingene. Uvisheden om Slægt og Venner, Udeblivel-
sen af Breve, til Slut den totale Adskillelse har været
svær at bære. Et psykisk Tryk har kunnet mærkes,
og det har vel været uundgaaeligt, at De paa et og
andet Punkt har dannet Dem forkerte Opfattelser af
vore Kaar derhjemme. Vi laa under Krigens Svøbe,
var under Vold og Terror fra vore saakaldte »Be-
skyttere«, der dog ikke kunde knægte vort danske
Sindelag eller vore unge Drenges Mod, omend det
danske Smil visnede under Tyskernes Aag og deres
Udplyndring af vort Land. Men vi holdt ud trods
Lidelse og Afsavn, ligesom De holdt ud trods Isola-
tion og Usikkerhed. Med Ærbødighed tænker vi paa
de Mænd, Danske som Grønlændere, der satte Livet
til om Bord i »Hans Egede« og i »Louise« for at Til-
værelsen kunde fortsættes af alle andre heroppe paa
de udsatte Poster. I det hele takker vi for godt Sø-
mandsskab i vore egne Skibe og i de Skibe, der
knyttedes til Grønlands Forsyningstjeneste i Aare-
nes Løb. Ejheller glemmer vi den tapre Indsats af
den nordøstgrønlandske Slædepatrulje i direkte
Kamp mod den forhadte Fjende.
Da endelig Frihedens Time slog for Danmark, tak-
ket være vore Allieredes Kampmod og slraalende
Sejre, var der ingen, der mere end jeg glædede sig til
hurtigst muligt at komme i Gang med det grønland-
ske Arbejde ved personligt Møde med de danske Tje-
nestemænd heroppe og med Grønlænderne, der i
Fællesskab havde baaret Tidens Byrde. De vil der-