Grønlandsposten - 16.08.1946, Blaðsíða 22

166
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 7 — 1946
Forbedring af Børnenes Kaar paa Vestgrønland.
Børnehavelærerinde
Frk. Birthe Gad.
(I nedenstaaende Artikel opridser Frk. Birthe Gad
en højst paaskønnelsesværdig Plan om Oprettelse af
Børnehjem paa Grønland. Frk. Gad er uddannet
Børnehavelærerinde og har i flere Aar arbejdet med
vanskelige Børn i Skolealderen. Fra et Ophold i
Grønland efter Krigen har hun fattet en dyb Inter-
esse for Børnenes Kaar deroppe og vil gerne yde
Børnearbejdet i Grønland sin personlige Støtte.)
Red.
Vinteren 1945 foretog jeg en Rejse til Vestgrøn-
land, hvor særlig Børnearbejdet havde min Interesse.
Jeg opdagede hurtigt de usle Forhold, mange Børn
levede under, særlig paa Udsteder og Bopladser. Den
første Tanke, der opstod hos mig, var: Hvad kan vi
gøre for at hjælpe Børnene og særlig de forældreløse
og fattige Børn.
Det er ikke første Gang i Grønlands Historie, Bør-
nenes Kaar har været paa Tale. I 1925 blev det nu-
værende Børnesanatorium i Sukkertoppen oprettet,
efter at Rigsdagsdelegationen i 1923 havde konsta-
teret, hvor daarligt stillet mange Børn var. »Forenin-
gen til Hjælp for grønlandske Børn« tog da Skridt
til Oprettelse af to Børnehjem i Grønland, hvoraf
det ene kom til at ligge i Umanak og det andet i
Sukkertoppen. Desuden er et tredie Sanatorium un-
der Opførelse i Julianehaab og forventes færdigt i
1948. Hjemmene var nærmest beregnet for svage for-
ældreløse eller fattige Børn. I Begyndelsen fungerede
Hjemmene udelukkende som Børnehjem, men de er
nu gaaet over til at blive Børnesanatorier. Disse
Hjem er absolut nødvendige for Bekæmpelsen af Tu-
berkulosen. Der burde oprettes flere Sanatorier, da
de tre langt fra kan dække Behovet. Samtidig er en
gennemgribende Forbedring af Grønlændernes Boli-
ger nødvendig, saa Grønlænderne derved kommer til
at leve under bedre hygiejniske Forhold.
Men hvad hjælper Sanatorier paa de forældreløse
og fattige, endnu raske Børns Kaar? Forholdene
burde for det første forbedres i saa høj Grad, at
»fattige« Børn blev et saa godt som ukendt Begreb.
Tilbage vilde da staa Spørgsmaalet om de forældre-
løse Børns Kaar. Foruden Oprettelse af Børnesanato-
rier blev der af »Foreningen til Hjælp for grønland-
ske Børn« blandt andet sørget for at anbringe for-
ældreløse Børn, som levede under fattige Forhold, i
gode grønlandske Hjem, hvor de blev opdraget sam-
men med Hjemmets egne Børn. Arbejdet er senere
blevet taget op af »Ekstrabladet«, som har støttet
Formaalet økonomisk. Foruden Børnesanatorierne
findes et lille, privat Børnehjem Syd for Julianehaab,
oprettet af Pastor Jens Chemmitz med Plads til 9
forældreløse Børn.
Alt dette er dog ikke nok til en virkelig forsvarlig
Hjælp for forældreløse Børn. Hvad er mere naturligt
og nærliggende end Oprettelse af Børnehjem, som
paa Grund af den store Udbredelse af Tuberkulose
ogsaa vil være et Led i Bekæmpelse af denne Syg-
dom. Seminarielærer Finn Gad, der gennem 8 Aars
Arbejde paa Godthaabs Seminarium har set Børnenes
daarlige Kaar, er inde paa samme Tanke, og har ind-
sendt Forslag til Landsraadsmødet om Forbedring af
hele Børneforsorgen samt Oprettelse af Børnehjem
paa Vestkysten.
Min Lyst til at oprette et Børnehjem er vokset
stærkt frem i den sidste Tid, og endelig lager jeg
Mod til mig og prøver at realisere mine Planer.
Mange vil maaske mene, det ikke kan betale sig at
oprette blot eet Hjem, der jo langt fra vil dække Be-
hovet. Men har vi først eet Hjem, er det første Skridt
taget, og forhaabentlig vil snart flere Hjem følge
efter.