Grønlandsposten - 16.08.1946, Blaðsíða 10

154
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 7 — 1946
paa mange større og mindre Bopladser langs Kysten.
Jeg mener dog, at Betænkningen giver gode Forslag
til Løsning af disse Spørgsmaal, hvadenten det drejer
sig om selve Fiskeriet, Behandlingen af Fisken eller
om hvilke Fiskearter, der paa forskellig Maade bør
efterstræbes og behandles.
Et særligt Punkt omhandler Færingernes og Islæn-
dingenes Ret til Fiskeri ved Grønland. Det var et
vanskeligt Emne at behandle. Vi sad i dansk-grøn-
landske Forhandlinger. Samtidig førte Statsmini-
steren Forhandlinger med Færingerne, hvilke Drøf-
telser heller ikke var afklarede. Endelig er der endnu
løbende Diskussioner mellem Islændingene og det
dansk-islandske Nævn. Alene af den Grund, at ingen
af disse tre Forhandlingslinier var ført til Ende,
maatte man tage paa dette almenpolitiske Spørgs-
maal med nogen Forsigtighed.
Det har været os en stor Tilfredsstillelse at gen-
nemføre et Par Forslag, der direkte tager Sigte paa
at forøge vor Viden om de Forudsætninger, vi maa
være i Besiddelse af for at kunne bedømme Erhvervs-
livet heroppe. Magister Paul Hansen, der igennem
mange Aar har drevet systematiske fiskeribiologiske
Undersøgelser, har nu faaet et stort, moderne Under-
søgelsesfartøj, der er indrettet med alle Bekvemme-
ligheder, og som maa siges at være særdeles velegnet.
Der er Laboratorium ombord, Plads til Assistent m.
fl., og Arbejdet kan foregaa uafbrudt paa videnskabe-
lig forsvarlig Maade parret med de nødvendige prak-
tiske Hensyn. Der kan sikkert ventes gode Resultater
heraf til Gavn for Grønlændernes Fiskeri. Samtidig
har vi ved Antagelse af en særlig biologisk uddannet
Leder af Den danske arktiske Station paa Disko, hvis
hidtidige dygtige Leder, Magister Porsild som be-
kendt i første Række havde Botanik som Speciale,
paa samme Maade ment at kunne skaffe et Overblik
over de grønlandske Pattedyrs og Fugles Biologi. Det
vil være af den største Betydning med Hensyn til
mange forskellige Forhold, saasom Spørgsmaalene
om den rette Fredningstid for Sæler, Ræve og Rens-
dyr, for blot at nævne nogle enkelte Problemer. Det
er tilsvarende vigtigt at kende ogsaa Søfuglenes Leve-
vis, saaledes at man faar et sikkert Skøn at støtte sig
til, naar man skal diskutere Spørgsmaalet om Fred-
ningsreglers Indførelse, Beskydningens Forsvarlighed
og Bestandens Størrelse.
Med Hensyn til Spørgsmaalet om Transithavnene
er der vist ikke nogen Uenighed om, at de snart maa
nedlægges. Dels er de for kostbare i Driften; dels
kan de i visse Tilfælde vanskeliggøre Fordelingen i
Stedet for at fremme den; dels endelig viser Erfarin-
gerne under tilsvarende Forhold andet Steds fra, at
Systemet med Transithavne foraarsager et uforholds-
mæssigt stort Spild og slaar for meget i Stykker ved
de idelige Omladninger af Gods. Ogsaa paa anden
Maade har Transithavnene visse Skyggesider i Rela-
tion til den grønlandske Befolkning, hvorhos de for-
drer idelige og uafbrudte Kystrejser. Jeg er ganske
paa det rene med, at det under Krigen var uafviseligt
nødvendigt at oprette Transithavnssystemet, men jeg
tror lige saa afgjort, at det nu bør bortfalde. Dertil
kommer, at vi udmærket forstaar de fra grønlandsk
Side fremsatte Ønsker om, at der etableres direkte
Forbindelse mellem de flest mulige Kolonier og Dan-
mark, saaledes at samtlige Kolonier ligesom før i
Tiden besejles hvert Aar hjemmefra. Det har virke-
lig paa mange Maader sin store Betydning, som ikke
maa underkendes. Ligeledes vil Oprettelsen af en
fast Stilling som Handelsinspektør afgjort være af
stor Betydning i'flere Henseender, men Stillingens
Art, Omfang og Kompetence maa lægges fast paa
rigtig Maade.
Det er mig en Glæde at kunne fortælle Dem, at
Styrelsen har paabegyndt Bygningen af et Kystfar-
tøj, som vel omtrent kommer til at koste 1,7 Million
Kr., et smukt og til Formaalet egnet Skib. Det vil
blive forsynet med Fryserum og andre moderne For-
nødenheder og vil afhjælpe et Savn med Hensyn til
den indbyrdes Kommunikation og Forbindelsen i det
Hele mellem Grønlænderne fra Sted til Sted.
Et ganske særligt vanskeligt Problem forelaa med
Hensyn til det rejste Spørgsmaal om Anvendelse af
grønlandsk Arbejdskraft ved Ivigtut. Det er forstaae-
ligt, at Grønlænderne ræsonnerede som saa: Hvorfor
kan nogle af vore unge Folk ikke faa Lejlighed til at
tjene gode Penge ved Arbejdet ved Ivigtut for derved
at spare sammen til Køb af Motorbaad, Anlæg af et
Faareavlsbrug eller for at realisere lignende Frem-
tidsplaner? Minen ligger dog inden for Grønlands
Grænser, og Minen har jo stor Betydning for den
grønlandske Økonomi. Hvorfor skal disse Indtægter
alene være forbeholdt danske Arbejdere? Over for
saadanne Betragtninger stod paa den anden Side
danske Arbejderes gennem en meget lang Aarrække
erhvervede Rettigheder. Det var om at gøre at finde
en rimelig Løsning af dette Spørgsmaal. Et naturligt
nationalt og økonomisk Synspunkt stod her overfor
et forstaaeligt Ønske fra danske Arbejderes Side om