Grønlandsposten - 16.08.1946, Blaðsíða 24

168
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 7 — 1946
have og Indretning til Husdyrene. En fastansat
Grønlænder, der bor ude, bor ansættes til Pasning af
Dyrene og til Hjælp i Haven.
Det aller vigtigste Spørgsmaal er uden Tvivl Skole-
undervisningen. Da Hjemmet skal ligge paa et Ud-
sted, hvor den grønlandske Skole ikke er saa god
som i Kolonierne, bør Undervisningen foregaa paa
selve Hjemmet. Den danske Lærer skal da lede den
daglige Skolegang med Bistand af en grønlandsk
Lærer. Da Børneantallet næppe vil overstige 10-15
Elever, skulde dette nok kunne gennemføres med
individuel Undervisning i de Fag, hvor denne Un-
dervisningsform kan gennemføres. Gymnastik og an-
den Idræt kunde finde Sted paa den grønlandske
Skole, saa Børnene kommer i saa nær Tilknytning
som muligt til Udstedets andre Børn. Ved at holde
Skole paa Hjemmet har man den store Chance, at
Skolen virkelig kan blive en »Mønsterskole« fra Be-
gyndelsen. Muligvis kunde man forbedre Udstedets
nuværende Skole, saa Hjemmets Børn kunde gaa
sammen med de andre Børn, men der vil alligevel
komme et for stort Skel, da Udstedets øvrige Børn
mangler den Kontakt og Paavirkning, Børnehjems-
børnene er under uden for Skoletiden og særlig med
Hensyn til det daglige Talesprog, der bliver Dansk
paa Børnehjemmet. Samtidig burde man prøve at
forbedre Udstedets Skole saa meget som muligt, og
den danske Lærer kunde eventuelt undervise i en-
kelte Timer i Skolen.
Det er med Glæde, jeg har læst om hele Omlæg-
ningen af det grønlandske Skolevæsen med Forbed-
ring af Danskundervisningen, og særligt at Skolerne
efterhaanden skal opnaa Ligestilling med de danske
Skoler. Skal dette realiseres forstaar jeg derimod
ikke, hvorledes dette kan ske uden Samarbejde med
danske Skoleautoriteter. Tillige vil det være en Hjælp
hvis Børnehaver blev knyttet til de større Skoler,
hvor Børn kunde optages fra 3 Aar. Dette vilde for
det første hjælpe Mødrene, saa de havde et Sted
at anbringe Børnene; desuden vilde det lette Dansk-
undervisningen i de første Aar i Skolen, da 3 Aars
Børn jo tilegner sig Sproget betydeligt lettere end i
7 Aar Alderen.
Karakteristisk for Grønland er jo den nære For-
bindelse mellem Kirke og Skolevæsen, som er fast-
holdt i Loven. De grønlandske Præster føler selv, at
deres Uddannelse er særdeles mangelfuld og meget
tilfældig, dette gør, at de staar langt tilbage for de
unge seminarieuddannede Lærere. Dette er en for-
kert Udvikling, der skyldes, at Kirke og Skole hører
sammen, og Kirken tilmed har Ledelsen. Naar man
anbringer en grønlandsk Præst, der maaske ikke
kunde bestaa en dansk Seminarieeksamen, sammen
med en dansk Lærer, men med Præsten som Leder
af Skolen, er man ude i det uforsvarlige. Fortsætter
man ad den Vej, vil Kravet hurtigt vokse frem om
Adskillelse mellem Skole og Kirke. Denne Adskil-
lelse vilde heller ikke betyde en større Ulykke, men
for Kirken kan det blive katastrofalt, hvis Menighe-
den mister Respekten for sine Præster, fordi den
synes, at deres aandelige Ballast er for ringe. For
en Præst er det ganske nødvendigt at have Tro, men
det er ikke nok; saa behøvede vi i det mindste ikke
Universitetsuddannelsen for danske Præster. Een
Ting maa vi ikke glemme, at der er Grænse for, hvor
meget et Menneske kan rumme, og en Præst kan
ikke passe baade Skole- og Kirkevæsen tilfredsstil-
lende. Den grønlandske Kirke er inde i en Krise, og
de grønlandske Præster har en Følelse af Underle-
genhed og Afmagt og kræver derfor en bedre Uddan-
nelse, dette Krav støttes tillige af de højest udvik-
lede indenfor Menigheden. Kun gennem en Højnelse
af Præsternes kundskabsmæssige og kulturelle Ni-
veau kan en Adskillelse mellem Skole og Kirke und-
gaas.
Børnehjemmets Skole maa saaledes have de bedste
Lærerkræfter, der kan skaffes. Desuden maa Skolen
være rigeligt forsynet med Skolemateriale til Dansk,
særlig Anskuelsesundervisning og Regning. I det
hele taget maa der findes Erstatning for, hvad det
daglige Liv giver andre europæiske Børn. Grønlæn-
derne faar ikke Kontakt med Verden ved blot at
lære eller høre om det; de mangler alle Muligheder
for at danne sig Begreber om Forholdene i Verden
udenfor Grønland. Skolen maa have Adgang til Ra-
diofoni, ambulant Filmsforevisning og Lysbilleder.
Andre Midler kan ogsaa anvendes, som f. Eks. en
Modelsamling af Ting, der bruges uden for Grøn-
land. Desuden Værktøj fra forskellige Fag som
Kvægavl, Mekanik, Byggefag m. m. Disse Modelsam-
linger vil aabne Børnenes Øjne og sammen med Bil-
ledmaterialet udligne det Underskud Børnene faar i
Forhold til det europæiske Barn. Med Hensyn til
Sløjdundervisningen er det nødvendigt at faa dette
Fag indført i alle Skoler med Tiden. Det har vist
sig, at saavel Lære som Elever har Interesse for dette
Fag, som Grønlænderne viser sig snilde til som til
alt Husflidsarbejde. I det hele taget burde der læg-