Grønlandsposten - 16.08.1946, Blaðsíða 11

16. August
GRØNLANDSPOSTEN
155
fortsat alene at bevare dette Arbejdsomraade. End-
videre maatte der knytte sig visse Betænkeligheder
ved at have to Slags Lønnings- og Leveniveauer in-
denfor den grønlandske Befolkning. Spørgsmaalet
har tidligere været fremme. Den Gang var der ikke
meget at gøre ved det, særligt fordi det drejede sig
om et koncessioneret Selskab, i hvilket Staten paa
det Tidspunkt ikke havde særlig stor reel Indfly-
delse. Nu derimod ligger Stillingen helt anderledes.
Staten ejer Halvdelen af Aktiekapitalen, faar et større
Udbytte end de private Aktionærer, har fem Pladser
af Bestyrelsens li med mig som Formand; desuden
har Staten en Mand i Direktionen. Det maatte være
af yderste Vigtighed for mig i min dobbelte Egenskab
som Styrelsens Direktør (altsaa som Grønlændernes
Tillidsmand) og som Formand i Kryolitselskabet
(altsaa Aktionærernes Tillidsmand) at arbejde med
paa at finde en Formel, hvorefter dette Spørgsmaal
kunde løses. Jeg henviser herom til Betænkningen,
idet jeg haaber, at dette er lykkedes. Jeg har nu ved
Ivigtut ført visse Forhandlinger om Sagen, der er
mere kompliceret, end den maaske forekommer Dem.
Jeg tror dog, at mulige Indvendinger fra forskelligt
Hold vil kunne ordnes. Man gør sig fra alle Sider
Bestræbelser for at faa Sagen til at glide. Med Op-
mærksomhed maa vi følge dette Spørgsmaals videre
Udvikling. Jeg vil gerne sige, at jeg næsten tror, at
dette Punkt regnedes for det allersværeste af alle de
Ting, vi havde fremme til Behandling. End ikke
Spørgsmaalet om Centralstyre eller Ikke-Central-
styre syntes for mig personligt at indeholde saa store
Vanskeligheder.
Jeg skal da slutte de erhvervsmæssige Betragtnin-
ger med lige at sige, at vi er langt fremme med Hen-
syn til Moderniseringen af Kulbrudets Anlæg, saa-
ledes at der snart kan komme Gang i Brydningen af
de for Landets Forsyninger nødvendige Kul. Det
tager selvfølgelig sin Tid at faa Driften lagt om og
at faa det nye Maskineri indført. Det er nødvendigt
at gøre det. Jeg har fuldt forstaaet, hvorledes Kul-
situationen ligger heroppe, men vil gerne bemærke,
at det maaske ikke kan blive bedre lige med det
samme. Som sagt tager Forandringerne Tid. Kul
ude fra er det i disse Dage ikke let at skaffe. Kul er
en kostbar og sjælden Vare for Øjeblikket overalt i
Verden. De har allerede faaet Erfaringer for, at det
er svært at skaffe Grønland Kul fra Amerika eller
Europa, og dette Spørgsmaal kan formentlig først
ventes at falde i Leje lidt efter lidt. I Forbindelse
med denne Omtale af Kulbrudet skal jeg nævne, at
Marmorbrudets Fremtid i Øjeblikket er usikker, men
at jeg dog nærmest vil være tilbøjelig til at tro, at
Driften af det atter vil blive genoptaget ved Styrel-
sens Foranstaltning.
De vil være interesseret i at erfare, at de store Un-
dersøgelser af Grønlands Undergrund nu er paabe-
gyndt. Det drejer sig ikke blot om en gennemgriben-
de geologisk Undersøgelse af hele Grønland paa
Grundlag af de topografiske Kort, som Geodætisk In-
stitut er i Færd med at udarbejde. Der er mange
andre Hjælpemidler, der skal tages i Brug, megen
og sindrig Teknik, mange detaillerede Undersøgelser
af Fagmænd inden for Jordbundsfysikernes Kreds,
jordmagnetiske Maalinger og meget andet. Arbejdet
udføres i snævert Samarbejde mellem Grønlands
Styrelse, Danmarks geologiske Undersøgelser, Mine-
ralogisk Museum, Professoren i Geologi ved Dan-
marks tekniske Højskole samt Direktøren for Geodæ-
tisk Institut, Direktøren for Meteorologisk Institut og
endelig Kryolitselskabet Øresunds Direktion og Be-
styrelse. Det er Meningen, saafremt der findes Ting
af brydningsmæssig Værdi, at lade Øresund sætte
Kapital i Foretagendet. Hertil er Kryolitselskabet efter
min Opfattelse særdeles velegnet. Dels har man der
Interesse for Planen; dels har man erfarne Minefolk;
dels har man de fornødne Midler (og der vil kræves
mange Penge, megen Tid og meget Arbejde til denne
Opgaves Løsning); dels endelig er som foran sagt
Statens Indflydelse i Selskabet betydelig. Jeg tror
ikke, man kan finde en bedre Partner til Løsningen
af denne store Opgave, og jeg mener, at de afstukne
Retningslinier for Arbejdets Gang maa være de rig-
tige. Men det er alt sammen paa langt Sigt. —
Vender vi os til Spørgsmaal af kulturel Art, er
der kun enkelte af de mange Problemer, jeg ønsker
at fremhæve her. Jeg har personligt staaet lidt usik-
ker over for Spørgsmaalet om Oprettelsen af en Stil-
ling som Skoleinspektør, der, samtidig skulde vare-
tage visse andre Opgaver. Efter det derhjemme op-
lyste mente dog ogsaa jeg at maatte tilslutte mig det
af de grønlandske Delegater fremsatte Forslag om
Oprettelse af en ny Stilling, som vi har kaldt Inspek-
tør for kulturelle Anliggender i Grønland. Det er en
given Ting, at Styrelsen ikke med det forhaanden-
værende Personale derhjemme magter at klare de ny
opstaaede, i Betænkningen nærmere omtalte Opgaver
tilfredsstillende, f. Eks. Spørgsmaalene om den grøn-
landske Radiofonis fortsatte Virksomhed, de grøn-