Grønlandsposten - 16.08.1946, Blaðsíða 16
160
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 7 — 1946
kommet ind paa den tanke, og det synes, at man
systematisk ønsker at holde grønlænderne udenfor
ethvert økonomisk ansvar.
Gang paa gang læser man i betænkningen, at man
efterlyser grønlandsk initiativ og udarbejdede pla-
ner. Man vil ikke gaa længere, end grønlænderne
selv ønsker. Med andre ord, man skyder lige saa
stille ansvaret over paa grønlænderne selv og for-
svarer sig udadtil bag den skanse, at der ikke fore-
ligger noget grønlandsk ønske i denne eller hin ret-
ning. En vidunderlig og idealistisk sovepude at sove
videre paa. Men hvor skal det grønlandske initiativ
komme fra? Hvem skal udarbejde de efterlyste ud-
kast, naar grønlænderne selv staar uden erfaringer,
politisk, økonomisk og kulturelt, uden kendskab til
udviklingen udenfor Grønland, uden vurderings-
evner og helt uden noget sammenligningsgrundlag?
Initiativet maa endnu i en lang aarrække komme
udefra, og saa længe Styrelsen forbeholder sig ene-
ret til dets udfoldelse, vil maskineriet blive ved med
at fungere med samme dræbende langsommelighed
som gennem de sidste aarhundreder.
Grønlænderne er blevet opdraget til at modtage,
modtage og modtage i det uendelige, uden at der
kræves modydelser og ansvar. Materielt trives de me-
get godt derunder, og befolkningstallet er stadigt
voksende, Styrelsen er i et og alt den store fader,
der tilrettelægger fremtiden, jævner vejen og udde-
ler smaa skulderklap hist og her. Resultatet vil blive
krav paa krav, uden at grønlænderne nogensinde vil
komme til at forstaa, at hvert krav i sig selv inde-
holder et modkrav, hvoraf kravets opfyldelse er be-
tinget, ligesom danske skatteydere fuldt er klar over,
at ethvert ønske om forbedrede samfundsforhold maa
betales med forhøjede skatter.
Med hensyn til radiofonien vil de lovede under-
søgelsers resultater blive imødeset med største spæn-
ding. Den danske radiofoni kan ikke overtage Grøn-
lands Radio. Interessen omkring Grønlands Radio
var meget stor under krigen, fordi grønlænderne
havde en følelse af, at de selv var med i denne ud-
vikling, og at radiofonien havde bud specielt til dem.
Det bør den ogsaa have i fremtiden, og dens betyd-
ning vil blive enorm. Dansk og grønlandsk bør være
sidestillede sprog i Grønlands Radio, og man bør
heller ikke underkende dens betydning for Grønlands
danske embedsmænd, der under krigen gennem ra-
dioen og Grønlandsposten kom meget mere i ind-
byrdes kontakt med hinanden og fik en langt dy-
bere forstaaelse af indbyrdes problemer og interesse
for det samfund, hvori de havde deres virke og le-
vede deres daglige liv.
Udvalget »har modtaget en udførlig fremstilling
af bladet »Grønlandsposten«s tilblivelse, udvikling i
Grønland under krigen og dets redaktion fra Køben-
havn i det sidst forløbne aar«. Det oplyses ikke, hvem
der har givet denne fremstilling. Man finder, at bla-
dets betydning ikke staar i noget rimeligt forhold til
udgifterne. Naar det oplyses, at bladet ved udgangen
af finansaaret 1945/46 har medført en nettoudgift paa
ca. 50.000 kr., vil det dog være rimeligt at tilføje, at
heri er medregnet samtlige udgifter til Grønlands
Radio, hvilket vil sige, at Grønlands Radio og Grøn-
landsposten fra efteraaret 1941 til slutningen af 1945
har kostet dette beskedne beløb.
Man vil stille sig forstaaende overfor de af de
grønlandske medlemmer fremsatte ønsker om en
fortsat udgivelse, men ønsker at fastslaa, at bladet
maa redigeres i Grønland. I det sidste aar har un-
dertegnede søgt at redigere Grønlandsposten i Kø-
benhavn, da en umiddelbar fortsættelse i Grønland
ikke lod sig gøre af mangel paa egnet redaktør der-
oppe. Det var først og fremmest af vigtighed, at bla-
det ikke kom til at gaa i staa, og desuden var det
meget ønskeligt ogsaa at høre udtalelser og menin-
ger hjemmefra om aktuelle grønlandske problemer.
Men jeg kan give min fulde tilslutning til, at det er
meningsløst at fortsætte en udgivelse fra Danmark
længere end allerhøjst nødvendigt. Grønlandsposten
maa udgives i Godthaab og fortsætte deroppe som et
frit og uafhængigt organ følgende samme linie som
fulgt under krigen. Aktuelt grønlandsk stof, diskus-
sioner og problemdrøftende artikler bør indtage ho-
vedpladsen i bladets spalter. Sproget bør være dansk,
eventuelt dansk og grønlandsk sideløbende, men
med en erfaren, interesseret og fritstillet dansk re-
daktør, der kan disponere over en grønlandsk over-
sætter. Det har været foreslaaet at lade Grønlands-
posten indgaa i et af de grønlandske blade. Dette
maa ikke ske, saa hellere ogsaa udgive de grønland-
ske blade paa begge sprog, hvorved den grønlandske
presses udprægede ensidighed lettere vil kunne over-
vindes. Paa Grønlands Styrelse er man tilbøjelig til
at opfatte alt nyt, der er blevet til paa Grønland
under krigen, som »krigsfænomener«, der er unød-
vendige i fredstid, og man er sommetider tilbøjelig
til at glemme, at udviklingen paa Grønland samtidigt
har faaet et kæmpeskub fremad, netop paa grund af