Grønlandsposten - 16.08.1946, Blaðsíða 31

Grønlandsposten - 16.08.1946, Blaðsíða 31
16. August GRØNLANDSPOSTEN 175 aarligt. I et enkelt aar steg det endog til 150,000 kr. Ialt er der i krigsaarene til grønlænderne udbetalt for over en halv million kr. for leverede varer. I de første aar af krigen gjaldt efterspørgslen for- trinsvis kajakmodeller, tasker og ting af hvalrostand. I dag koncentrerer efterspørgslen sig mere om prak- tiske ting. Fra Danmark ønsker man ederdunstæp- per, sko, store swingtasker og andre nyttegenstande. Fra et amerikansk firma er der yderligere indgivet en ordre paa 1000 par sko, og foreningen vil nu og- saa prøve at oparbejde et marked i England. For den fortjeneste, der indkommer, er det foreningens hen- sigt at uddanne grønlændere og grønlænderinder, saa de vil blive i stand til at sætte nye virksomheder i gang indenfor foreningens arbejde. Element-huse til Grønland. Holbæk-firmaet Asmussen og Weber har sluttet en kontrakt med Grønlands Styrelse om levering af elementhuse, specielt udstyret med arktiske forhold for øje. Ydervæggen af disse huse bestaar af to fla- ger, først et lag brædder, derefter tagpap, derpaa en fiberplade, saa et mellemrum bestaaende af træuld og endelig paany en fiberplade. Man regner med, at 60 pct. af varmetabet fra op- holdsrum i arktiske egne foregaar gennem vinduerne, og for at bringe dette varmetab saa langt ned som muligt, bliver husene forsynet med tre-fire lag vin- duer udenpaa hinanden. I Thule, hvortil et af hu- sene er opsendt, skal der fire lag vinduer til, medens man kan nøjes med 3-dobbelte vinduer længere syd- paa. Der anbringes smaa rør i vinduerne, saa man med en prop kan regulere tilførslen af den friske luft om vinteren. Af de huse, der allerede er opsendt, skal et til ud- stedet Siorapaluk i Thule-distriktet, et skal til Hol- steinsborg som lægebolig, et skal være gæstehjem i Godthaab og have plads til 24 personer, og et skal være gæstehjem i Egedesminde med plads til 18 personer. Det meste af arbejdet skal laves i Holbæk, men tømrerformand Chr. Nielsen skal rejse med til Grøn- land for at lede opsætningsarbejdet i Sydgrønland. Det bliver meget interessant at se, hvorledes for- søget med disse elementhuse falder ud. Det er ikke just kunsten at isolere husene med mange lag uden- paa hinanden, det er forsøgt før, meget vanskeligere er det at gøre dem tætte for de frygtede sydvester, der især i Sydgrønland næsten raser hele aaret igen- nem med faa afbrydelser og pisker regn og slud igen- nem selv de tætteste vinduer. Noget lignende kendes slet ikke bare tilnærmelsesvis i Danmark. Naar en af Styrelsen opsendt rejsende arkitekt nu skal se paa forholdene deroppe, bør han tvinges til selv at bo i et af sine huse et aar eller to vinteren igennem. En rejsende sommerarkitekt er ingen nytte til. Det er om vinteren, ethvert nyt husbygningsforsøg skal staa sin prøve, og man har mange gange oplevet, at ube- hagelighederne først er begyndt at melde sig, naar arkitekten længst har salveret sig til roligere him- melstrøg, mens han baade i direkte og indirekte for- stand var blevet frosset ud, hvis han var forblevet i Grønland. Jubilæer. Hvert aar har sine jubilæer for Grønland, som det er mere eller mindre grund til at fæste sig ved. I aar er der særligt mange, hvoraf det vigtigste vel er 225- aarsdagen for Hans Egedes ankomst, den 3. juli 1721. Det er endnu ikke lykkedes at faa denne dag op- højet til officiel festdag i Grønland. Landsfoged Brun henviste i sin lid sagen til Styrelsen, men endnu i aar har dagen faaet lov til at forløbe i tavshed og glemsel. Dernæst er det 25 aar siden Grønlands første og eneste kongebesøg, en begivenhed, der endnu min- des som en af Grønlands allerstørste, og hvorfra mindet paa en beundringsværdig maade er holdt levende i alle sind. Men ogsaa for store ekspeditioner er det et minde- aar. Saaledes er det ogsaa 25-aaret for Knud Rasmus- sens start paa den berømte 5-Thule-ekspedition og Lauge Kochs lige saa berømte jubilæumsekspedition nord om Grønland. For 25 aar siden blev provst Aage Bugge ansat som tjenestemand i Grønland, ligesom ogsaa andre tjene- stemænd kan fejre større eller mindre jubilæer. Grønlændere tager eksamen i Danmark. Paa Akademisk Kursus har to unge grønlændere, brødrene Jørgen og Knud Olsen, i sommer bestaaet mellemskoleeksamen. De vil begge læse videre og tage studentereksamen, Knud for at blive jurist og Jørgen for at blive præst. Begge kom hertil i fjor, takket være pastor S. Hertlings interesse for de to unge mennesker, som han gerne har villet hjælpe saa langt frem som muligt. Ligeledes har Angmalortoq Olsen i aar taget real- eksamen fra Birkerød realskole.

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.