Grønlandsposten - 16.08.1946, Blaðsíða 20

164
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 7 — 1946
Kommentar til Betænkningen.
Saa foreligger Betænkningen fra Rigsdagens Grøn-
landsudvalg og den grønl. Delegation. Herigennem
har den grønl. Offentlighed faaet et gennem mange
Aar næret Ønske opfyldt, at faa den danske Rigs-
dag mere i Tale, at faa den og ikke mindst de be-
vilgende Myndigheder herhjemme mere interesseret
i grønlandske Forhold og i Grønlands Fremtid ved
en hurtigere Modernisering paa alle Omraader. Det,
Delegationen er kommet hjem for at fortælle her-
hjemme, saa pænt som muligt, er dette: »I har reddet
os Grønlændere fra Undergang, men derfra og til at
føre os saa vidt, at vi kan staa paa egne Ben, er der
et Stykke endnu; vi mener, I har gjort for lidt i saa
Henseende, vi anmoder indtrængende om lidt mere
Skub i Foretagendet.« At der virkelig er gjort for
lidt for at fremskynde Udviklingen i Grønland, er
Tjenestemænd, Sagkyndige og Journalister jo rø-
rende enige om. Udvalget synes at være klar over,
at Grønlands Indtægter i de kommende Aar vil dale,
ikke desto mindre foreslaar man stærkt forøgede fa-
ste Udgifter, bl. a. til Lønninger for grønlandske fast-
ansatte. Da det maa anses for givet, at Styrelsen i de
kommende Aar vil bibeholde sin hidtidige Prispoli-
tik, vil det i Praksis sige, at den grønlandske Fast-
ansattes Levefod forhøjes betydeligt, en Indrømmelse
af, at man i mange Aar har budt ham for lidt. Der-
imod synes Udvalgets Forslag med Hensyn til de
grønlandske Erhverv at skuffe lidt; medens man af-
sætter 3,6 Millioner Kroner til Sundhedsvæsenet,
hvilket er al Ære værd, afsætter man kun 5 Millio-
ner Kroner i samme Tidsrum til Fremme af det fun-
damentale deroppe, Erhvervene, fordelt med 1 Mil-
lion Kroner i Drift og 4 Millioner i Anlægsudgifter.
Vi ønsker alle et forbedret Sundhedsvæsen og Skole-
væsen, men det forekommer mig at være sundere
for det grønlandske Samfund, at vi forholdsvis kaster
en hel Del flere Penge ind i det grønlandske Er-
hvervsliv, øger Grønlændernes Indtjeningsmulighe-
der, og saa lader ham selv betale en Del til Læge- og
Skolevæsen; dette fremmer Ansvarsbevidstheden,
altsaa en Slags Skat, foruden Indhandlingsafgiften,
der jo ogsaa er en Slags Skat. Et Sted skal de offent-
lige Udgifter jo hugges fra, og dersom Styrelsen
ikke godskrev Kasserne Indhandlingsafgiften, maatte
man givetvis forhøje Indhandlingspriserne og gaa
til en direkte Beskatning. Der burde have været af-
sat forholdsvis flere Penge til Anskaffelse af saa
mange smaa Motorbaade og Redskaber og Udvidel-
ser af bestaaende Fiskehuse og Nyanlæg af saadanne
som overhovedet muligt, selv om dette var gaaet ud
over andre Bevillinger. 50.000 Kr. p. a. til Nyanlæg
af Fiskehuse vil sikkert vise sig at være for lidt, ikke
mindst med de nuværende Priser. Nu koster det dyrt,
hvad man forsømte i Begyndelsen af 30diverne, at
investere en Kapital af virkelig Betydning i det grøn-
landske Erhvervsliv; man var bange for, at Pengene
ikke kom igen, Fiskeriet skulde drives støt og roligt
fremad, saa vilde Katastrofen ikke blive saa stor,
dersom Torsken skulde svigte. Visse Ting kunde for
den vaagne Iagttager ogsaa tyde paa, at den grøn-
landske Erhverver vilde skuffe, hvis Motoriseringen
af hans Erhverv var blevet gennemført paa faa
Aar, men tilsyneladende føler han sit Ansvar stadig
voksende, og under Krigen satte han Produktionen
betydeligt i Vejret med Bistand af en interesseret
Administration og Handelens Folk, vel vidende, at
dette var af afgørende Betydning for at faa det hele
til at balancere saa godt som muligt. Følelsen af, at
den grønlandske Fisker er Landets Hovederhverver,
er slaaet igennem nu, og vi bør stimulere denne Fø-
lelse ved at investere alt, hvad forsvares kan, i dette
Erhverv, give ham en virkelig Chance, et Ansvar,
der gør ham interesseret i sin egen og sit Lands
Fremskridt. Enten Torsken forsvinder eller ej, maa
vi handle ud fra, at den ikke forsvinder, thi det er
bedst, vi staar godt udrustet med mange Baade den
Dag, dette skulde ske; vi kan da hurtigere og mere
effektivt indstille os paa f. Eks. Hajfangst, hvis vi da
ikke bliver nødsaget til at forfølge Torsken. Der by-
der sig maaske ogsaa andre Chancer; Hovedsagen er,
at vi er motoriserede og godt udrustede til den Tid,
ikke mindst hvis Monopolets Bortfald skulde komme
af Aarsager, vi ikke selv er Herrer over, som af
Landsfoged Brun fremdraget. løvrigt maa man med
Glæde hilse de forskellige Foranstaltninger, der øn-
skes iværksat med Rævefangsten, Landbruget, Selv-
forsyningen, Tamrener m. m.
Ændringer vedr. Styrelsesformen. En Centralle-
delse! Udvalget ønsker, at Afgørelsen i denne Sag
ikke træffes, før Erfaringer er indhøstede under mere