Grønlandsposten - 16.08.1946, Blaðsíða 8

152
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 7 — 1946
ud af, om det, der eventuelt mistes ved en saadan
Centralledelse, kan opvejes af det, der muligvis vil
indvindes. Man er fuldstændig klar over, og det er
jeg personlig ogsaa, at Udviklingen fremover peger i
Retning af en mere centraliseret Styreform. Vi for-
staar ligeledes allesammen, at Grønlænderne nærer
et naturligt Ønske om at styrke Samfølelsen indbyr-
des. Naar man alligevel er veget tilbage for, til Trods
for disse udtrykkeligt udtalte Synspunkter, at gen-
nemføre en saadan Ordning lige i Øjeblikket, er det
først og fremmest, fordi man ikke synes, at Tids-
punktet er belejligt. Det er som sagt muligt, at Cen-
tralisering skal gennemføres, men man ønsker gerne
en Periode af, om jeg saa maa sige, mere normal Art
at støtte sig til ovenpaa Adskillelsens Aar. Med andre
Ord, man har ikke villet træffe Afgørelsen udeluk-
kende paa Grundlag af de af Krigen affødte ekstra-
ordinære Tilstande og de deraf indvundne Erfaringer.
Jeg maa erkende, at dette ogsaa er mit Synspunkt,
ligesom ogsaa Landsfoged Brun under Forhandlin-
gerne har givet Udtryk for denne Opfattelse. Jeg vil
ligeledes gerne fremhæve, at jeg anser den personlige
Kontakt mellem Landsfogderne og Grønlænderne,
være sig de enkelte Grønlændere eller deres folke-
valgte Tillidsmænd, som et Punkt af den største Be-
tydning. Nævnes kan ogsaa den efter min Opfattelse
foreliggende Forskel paa Nord- og Sydgrønlands er-
hvervsgeografiske Forhold samt flere andre relevante
Ting. Men der er dog vist næppe nogen Grund til at
gaa dybere ind paa Spørgsmaalet i Øjeblikket. Man
er kommet til Enighed om, hvorledes de næste fem
Aar skal forme sig. Jeg synes blot, jeg maatte nævne
mine Synspunkter over for Dem, for at de ikke
skulde mene, at jeg ikke vil vedkende mig mine
Standpunkter.
Lad mig gøre opmærksom paa, at de utilfreds-
stillende Indkvarteringsforhold og Mødelokaler for
Landsraadsmedlemmerne omhyggeligt og omgaaende
bliver bragt i bedre Overensstemmelse med Tidens
Krav. Allerede i Aar udkommer der et Hus til
Godthaab, hvor Landsraadsmedlemmerne vil kunne
indkvarteres, og hvor de vil faa en Spisesal og en
Konferencesal. En Administrationsbygning med en
tilfredsstillende Landsraadssal og Udvalgsværelser er
ligeledes i Sigte. Nævnes maa det ogsaa, at Lands-
raadene for Fremtiden skal vælges paa en bredere
demokratisk Basis ved direkte Valg af og blandt
Kommuneraadsvælgerne. Den bestaaende kvalifice-
rede danske Indflydelse paa Landsraadsvalgene i
Forhold til den grønlandske Befolkning bortfalder
herved. I det Hele kan det vel siges, at Generaldebat-
tens Udtalelse pegede hen paa en kommende Udvik-
ling, hvorefter Landsraadene skal være ikke blot
raadgivende, men ogsaa medbestemmende.
Et Par andre Punkter kan jeg tage frem. Jeg glæ-
der mig over, at Kommuneraadene faar Beføjelse til
paa langt mere selvstændig Maade end hidtil at an-
vende Kommunens Midler til en Række Formaal,
som fremgaar af Betænkningen. Det er rigtigt at
give Grønlænderne Adgang til med større Tro paa
egen Styrke at udbygge det kommunale Selvstyre,
som vi kender saa godt hjemme i Danmark og anser
for et af Demokratiets umistelige Goder.
Maa jeg benytte denne Lejlighed til at sige, at
naar jeg taler om »i Danmark« og »oppe i Grøn-
land«, saa er der for saa vidt ingen Divergens mel-
lem disse to Udtryk. De er Ord for det samme. Grøn-
land er et Stykke af Danmark, og jeg forstaar fuldt
ud Grønlændernes Ønske om at blive betragtet som
Danske, hvad de ogsaa er. Det er ganske naturligt, at
Grønlænderne vælger danske Forbilleder til at bygge
deres Samfundssystem op efter, ligesom det paa an-
dre Felter er dansk Indflydelse, der gennem Aarene
har præget Landet heroppe. Grønlændere og Danske
er Landsmænd, har dansk Indfødsret og er Borgere
i det danske Rige.
Det er ligeledes værd at fremhæve, at Kommune-
kasserne vil faa større Midler at raade over. Med de
stigende Lønninger til de Fastansatte og med even-
tuel Indførelse af en 2 pCt. Afgift ogsaa af Lønudbe-
talingerne til lejet Mandskab vil der være betydelig
flere Penge til Raadighed for Kasserne. Ganske sær-
ligt vil dette vise sig, hvis Repartitionen afskaffes.
Den har vist levet sin bedste Tid, omend den tidligere
ubestrideligt har gjort sin Nytte igennem mange Aar.
Personligt er jeg ikke i Tvivl om, at Tidspunktet maa
være inde til at afskaffe Repartitionen, hvorved
Kommunen faar Raadighed over Beløbene til offent-
lige Formaal. Selv om det i nogle Tilfælde kan kom-
me til at gaa ud over enkelte Personer, maa dette
Hensyn sikkert vige for det alment offentlige, som
er af langt større Vægt. Landsraadene faar Adgang
til at udtale sig om dette Problem, og det ligger der-
for i høj Grad i Grønlændernes egne Hænder, hvor-
ledes De ønsker, Udviklingen her skal forme sig.
Det er en udmærket Tanke, at Landsraadene, hvis
de ønsker det, kan udpege en staaende Delegation
for Landsraadets Valgperiode, en Delegation, der i