Grønlandsposten - 16.08.1946, Blaðsíða 9

16. August
GRØNLANDSPOSTEN
153
givet Fald kan staa til Disposition over for Rigsda-
gens Grønlandsudvalg eller over for Statsministeren
og Styrelsen, hvis der viser sig at være Anledning
til at føre mere omfattende Forhandlinger i Dan-
mark. Jeg har altid ment, at det var en af Direktø-
rens vigtigste Opgaver saa vidt muligt hvert eneste
Aar at berejse Grønland for at danne sig et person-
ligt Indtryk af de opstaaede Spørgsmaal og til en-
hver Tid være i Kontakt med Tidens Rørelser og
Grønlænderne. Saadan ser jeg stadig paa det, og ud
fra dette Synspunkt kan jeg kun med Glæde hilse,
at man ogsaa i givet Fald kan gaa den anden Vej
uden større Vanskelighed.
Af stor Betydning for os derhjemme mener jeg det
er, at Grønlænderne positivt har udtalt sig for at op-
retholde det nuværende Handelsmonopol og Bestem-
melserne om Besejlingsforbudet og Adgangen til
Grønland. Dels tror jeg, at den Politik, der kræver
disse Forudsætninger som fornødne Forudsætnin-
ger, stadig er rigtig, og saaledes ser jo ogsaa Grøn-
lænderne paa det. Dels giver det baade Statsmini-
steren, Rigsdagen og Styrelsen en betydelig Støtte i
den offentlige Debat, at de grønlandske Delegater har
kunnet udtale sig, som sket er. Jeg havde nu heller
ikke ventet andet, fordi ogsaa jeg er overbevist om,
at en Aabning af Landet nu eller i den nærmeste
Fremtid vil være uforsvarlig. Paa den anden Side
skal vi prøve paa at finde nogle fornuftige Regler,
hvorefter der kan aabnes en begrænset Adgang for
Bosættelse i Grønland for Danske, der paa forskellig
Maade er knyttet til Landet, men uden at være ansat
i Styrelsens Tjeneste. Det bliver Landsraadenes Op-
gave her at give os Raad og Fingerpeg, saaledes at
vi kan have et Grundlag at udarbejde disse Regler
paa. I nærliggende Forbindelse hermed kan nævnes,
at der er Enighed om at give Adgang for Turister
til Landet i begrænset Omfang og under saadanne
Former, som skønnes foreneligt med det bestaaende
Monopolsystem. Jeg forstaar udmærket godt, hvilke
økonomiske og inciterende Fordele der kan være
for Grønlænderne ved at se paa Turister heroppe.
Gennem lange Tider har der ogsaa hjemme været
Ønsker i Almindelighed om at faa Adgang til at se
Grønland. Saavidt er alt godt. Paa den anden Side
er vi alle klar over, at det ikke er nogen let Opgave
samtidig med at opretholde Monopolet og Besejlings-
forbudet at tilpasse en Turisttrafik i dette System.
Hvad angaar Spørgsmaalet om større Ligestilling
mellem Danske og Grønlændere, er vi jo nu paa det
rene med, at dette Problem ikke drejer sig om Ind-
førelse af dansk Lovgivning for den grønlandske Be-
folkning, hvilket heller ikke vilde være stemmende
med grønlandske Interesser. Derimod drejer det sig
om at fjerne visse Irritationsmomenter, som virkelig
ogsaa maa siges at være til Stede. Det maa være Sty-
relsens Opgave saa vidt muligt at bringe disse Mo-
menter ud af Verden, og jeg beder om Landsraadenes
Støtte hertil. De maa give os Anvisning paa, hvilke
Forhold det drejer sig om, og vi skal da prøve paa
at udfærdige Regler, hvorefter berettiget Kritik ikke
mere bør forekomme.
Der er desuden Tale om en ny Straffelov for Grøn-
land. Jeg vil ikke paastaa, at jeg paa dette Punkt
gaar i Gang med nogen egentlig Begejstring. For mig
har der altid været noget meget tiltalende i, at det
grønlandske Samfund har kunnet klare sig med
faa og begrænsede Strafferegler og uden alt for rigo-
ristiske Straffeforanstaltninger. Den danske Straffe-
lov i uforandret Skikkelse vil naturligvis være en alt
for tung Rustning for det grønlandske Samfund.
Det nytter imidlertid ikke at ville se Sagen i et ideal-
istisk Skær, naar den barske Virkelighed afslører, at
det nu er nødvendigt at gaa til at indrette en egent-
lig Kriminalretspleje, Politi, Fængsler og andre her-
hen hørende Foranstaltninger. Tankerne er ikke nye.
De vil af Betænkningen kunne se, at Spørgsmaalet
gentagne Gange tidligere har været drøftet. Vi har
nu i Styrelsen erklæret at ville arbejde paa at fore-
lægge for Landsraadene Udkast til nye Straffebe-
stemmelser og i Forbindelse hermed Udkast til de
fornødne Ændringer i Retsplejen. Vi vil gøre det, saa
hurtigt som vi formaar det, og vi vil forsøge paa at
faa Forslagene færdige saaledes, at de kan forelæg-
ges paa Fællesmødet i 1948. Vi er klar over, at der
her ligger et endogsaa meget stort Arbejde og venter
paa os, men vi skal gøre vort yderste for at opfylde
vore Forpligtelser. —
Med Hensyn til de erhvervsmæssige Spørgsmaal
vil De se, at vi i al Almindelighed paa alle Punkter
har søgt at støtte Udviklingen og at imødekomme de
rejste Ønsker. Det drejer sig om flere og større Mo-
torbaade, om større Fiskehuse, om Oprettelsen af
Baadebyggeri heroppe, om Udsendelse af Fiskemestre,
Udvidelse af Indhandlingstiden, Saltmangel og mang-
foldige andre Problemer, der er velkendte, men som
nu presser mere og mere paa. Det kan have visse
Vanskeligheder at løse dem, fordi Landets Udstræk-
ning er stor, medens den faatallige Befolkning bor