AvangnâmioK - 01.07.1929, Blaðsíða 4

— 84 —
sujuligtaissup nalunaerutai.
sujuligtaissup Raadit nalunaerfigai sunik p i s i -
massunik ukiune Kångiutune Landsraadit akuer-
sissuligisimassait pivdlugit.
tauva pinenalerpoK OKaloKatigissutigssat 2-at:
Landsraadit sulissarnerdnut maligtarissagssa-
nut sujunersutip Mag. Porsild■ ip 1928-me Lands-
raadinnt sarKiimigåta omluserinemrnigsså.
sujuligtaissup sujnnersut sarKumiupå Porsild-
ilo OKalorKuvdlugo tåuna sujurersuissCng-
mat.
Porsild KinuvoK sujuligtaissoK OKausexarKår-
Kuvdlugo, nangmineK sujorna Landsraadit suli-
ssarnigssanut sujunersfitigissaraluane taimaitlnar-
simaneringne.
sujuligtaissoK nalunaerpoK sujorna atautsimi-
nerme malugissane nåpertordlugtt pissariaKarti-
nago iluaKutåusangatinagulo Landsraadit suli-
ssarnerinignut maligtarissagssaKarnigssåt, taimåi-
tumik kigsautigingikine sujunersune sarKumiu-
terKisavdlugo.
Porsild isumaKarpoK Forretningsorden pissari-
aKaitoK. atautsimitartut Landsraaditut itut taimåi-
tunik ilerKugssaKartarmata perKUSSUtinik agdlag-
simassunik maligtarissagssaKardlutik.
OKalugtup erKaivai sujorna OKauserisimassane
kingornalo misigssulerdlugo sujunersht suliarisi-
massane.
Porsild akuerisinauvoK §§-it ikagpatdlåtsiara-
luartut Landsraadinut iliniagagssat erKaimania-
gagssatdlo, kisiånile kingorna Kularnångitsumik
erKaimasinaulisavait.
sujuligtaissup nalunaiarpai akuerssinigssamut a-
kuerssinginigssamutdlo patsisigssaussut sulissar-
nigssamut maligtarerKussat atulersineKarnigssa-
nut. ilerKUgssat aulajangersimassut sujuligtaissu-
mut iluaKutausinaugaluartitdlugit, taimåitoK ig-
dluatigut puiortariaKartångilaK pissutsit aulaja-
ngigkat ilaussumut inatsisinik sapingitsumut Kav-
sinik iluaKutausinaussartut ilaussut uko sianigi-
ssaKånginerussut naKitdlisarneKarnigssånut. tai-
matut sujuligtaissup nalunaerdluarniarpå atautsi-
mitartut angisflt, sordlo Landsting Folketing-it-
dlo Landsraadinut åssigititagssåungissusiat, o-
Kautigålo ånilångagigine taima tamåkitigissumik
aulajaitsigissumigdlo maleruagagssanik peKartit-
Formanden gav Raadet Meddelelse om, hvad
der var passeret med Hensyn til de forrige Aar
af Raadet vedtagne Beslutninger.
Dagsordenens Punkt 2:
Forhandling om det af Magister Porsild i
1928 fremsatte Forslag til Forretningsorden
for Landsraadet. (Se Bilag A)
Formanden forelagde Sagen og gav derefter
Magister Porsild Ordet som Forslagsstiller.
Porsiltl udbad sig først en Udtalelse fra For-
manden om, hvorvidt han havde trukket sit for-
rige Aar fremsatte Forslag til Forretningsorden
tilbage.
Formanden meddelte, at han efter de paa forrige
AarsMøde indvundne Erfaringer ikke kunde indse
Nødvendigheden eller Hensigtsmæssigheden af
at have en- Forretningsorden for Landsraadet, og
at han derfor ikke ønskede at fremsætte sit For-
slag paany.
Porsild mener, at en Forretningsorden er nød-
vendig. Alle Forsamlinger af samme Art som
Landsraadet har da ogsaa visse Vedtægter, hvor-
efter de gaar frem under Forhandlingerne.
Taleren henviste iøvrigt til sine Udtalelser for-
rige Aar og gennemgik derefter det af ham ud-
arbejdede Udkast.
Porsild vilde vel indrømme, at det var mange
Paragraffer at lære udenad, men efterhaanden
vilde Medlemmerne sikkert uden større Besvær-
kunne tilegne sig dem.
Formanden fremførte nu de Grunde, der kunde
tale for og de, der kunde tale imod Indførelsen
af bestemte Regler for Raadets Forretningsgang.
Medens faste Regler saaledes ofte vil kunne være
en Fordel for Formanden, maa det paa den
anden Side erindres, at faste Former meget ofte
vil give de lovkyndige Medlemmer en Fordel
paa Bekostning af de mindre lovkyndige; For-
manden fremhævede endvidere Forskellen mel-
lem de store Forsamlinger som Landsting og
Folketing og de grønlandske Landsraad, og han
fremførte sine Betænkeligheder ved at give saa
detaljerede og faste Regler som de foreslaaede
for en saa forholdsvis lille Forsamling som
Landsraadet.