AvangnâmioK - 01.07.1929, Blaðsíða 51

— 131 —
figdlitdlunit angnerit avdlat angalassarnigssåt pi-
nago.
Kilaluvkanukua sineriak Kimagtaråt pujortulé-
rarfigineKariarångat.
pujortulérartårumaneK mana tusarssauleKaoK:
taimåitumik tamåkua angalanere perKussuteKar-
titariaKarput.
nalunångilai< Kilaluvkat pujortulérKat ersigigait,
taimåitumigdluna Kilaluvkanut ungorinermut a-
torneKartartut.
Kåumatine tåukunane taineKartune pujortulér-
Kat tikerårutåinaussarput, tamånalo akornuserta-
riaKarpoK piniartut iluaKuserniardlugit.
Boye Thomsen OKalugpoK miserratigineKarsf-
nåungitsoK Kinigauvfiane piniartut ikiliartufnar-
mata: taimåitussutdle ajungitsunik pissusigssa-
KartiniariaKarput.
tamatuma sujunersutigineKarnera nutåjringilaK.
Kangale malugineKartarérpoK pujortulérKat pui-
ssinik Kilaluvkanigdlo Kimåtitsissartut; taimåitu-
mik OKalugtoK KinuvigineKarsimavoK pujortulér-
Kat angalassarnerata kigdlilerneKarnigsså suju-
nersutigerKuvdlugo pingårtumik Kilaluvarniarfiup
nalåne.
nalunångilaK tamarmik iluarissagssanik perKir-
ssusiorneK ajornåsassoK.
KinutigineKarpordlo Maj marme angalassarne-
rat kigdlilerneKarKuvdlugo ukiuvdle ilarssuane
angalassarnerat pingitdluinardlugo.
måna piniagkanik erKigsisimatitsiniartarneK a-
tuleKingmat åma igdlua’tungåtigut maligtarissag-
ssaKartariaKarpoK piniartut iluaKutigssåinik.
Kilaluvkat tugtutut Kimarrarigtigaut.
nipip Kilaluvkat Kimåtitarpai, puissitdle tipip.
lens Rosing OKalugpoK pujortulérKat ajorine-
Kariartuinardlutik amerdliartuinartut.
atorfigdlit angalårtarnerat akornusigagssåungi-
laK; kisiåne ajunginerusagaluaKaoK pissariaKar-
nerinåtigut Måjime angalassalisagaluarpata.-
inuit nangmingne« pigalugit piniutigssaming-
nik pujortulérartårniarnerat agdliartuinarmat åma
atorfilingnut angnernut nåpertutariaKåsåput.
Gerth Geisler-ip påsisinåungilå piniartut tamå-
na pivdlugo pissusiat. tamarmik pujortulérartå-
rumagaluaKaut kisiånile — sule peKartinatik — sa-
i Lægernes eller andre Embedsmænds Rejser.
Det er Hvidfiskene, der bortjages fra Kysterne,
naar Motorbaadene stryger hen langs disse.
Tanken om Anskaffelse af Motorbaade bliver
nu almindelig, og man inaa da skride til For-
anstaltninger angaaende Færdslen med disse.
Det er klart, Hvidfiskene er bange for Motor-
baadene — det er jo ogsaa derfor, man bruger
dem til at jage Hvidfiskene med.
I de nævnte Maaneder bruges Motorbaadene
kun til Besøg, og dette maa kunne forhindres
til Fordel for Fangernes Erhverv.
Boye Thomsen. Det kan ikke nægtes, at der
efterhaanden kun er faa Fangere i hans Kreds;
men de, der er, bør have de bedst mulige Vilkaar.
Tanken om dette Forslag er ikke ny; man
har for længe siden bemærket, at Motorbaadene
skræmmede baade Sæler og Hvidfisk, og man
har derfor anmodet Taleren om at fremsætte
Forslag om Begrænsning af Færdslen med Motor-
baade, særlig i Hvidfiskesæsonen.
Det er klart, at det vil være vanskeligt at
lave en Bestemmelse, der passer alle.
Andragendet lyder kun paa Begrænsning af
Færdslen i Maj, men ingenlunde i den øvrige
Del af Aaret.
Da Fredningsbestemmelser er almindelige nu
til Dags, maa man paa den anden Side kunne
gaa med til ogsaa at træffe Bestemmelser, der
giver Fangerne Fordele.
Hvidfiskene er lige saa sky som Rensdyrene.
Lyden generer Hvidfiskene, medens det er
Lugten, der generer Sælerne.
Jens Rosing. Uviljen mod Motorbaade vokser,
samtidig med at Antallet af dem vokser.
Man kan dog ikke forhindre Einbedsmændenes
Rejser, men det vilde være heldigt, om man
kunde begrænse Rejserne iøvrigt i Maj Maaned
til det nødvendige.
Da Anskaffelsen af private Baade til Fangst
stiger, ønsker han dog, at disse sidestilles med
Embedsmændenes.
Gerth Geisler forstaar ikke rigtig Fangernes
Stilling til Sagen. De vil alle meget gerne have
en Motorbaad, men de er — saalænge de ikke